03 oktober 2023

Fru Andrea Brochmann fortæller om 25 Aars Agitation. (Efterskrift til Politivennen)

Syerskernes Kaar var fortvivlede i Halvfemserne.
Organisationsarbejdets store Velsignelser

En af vort Partis mest kendte kvindelige Agitatorer er Fru Andrea Brochmann. I de sidste 25 Aar har hun arbejdet og kæmpet for den Sag, der Uge fra hendes Barndom har haft hendes varmeste Interesse. Mange ældre Partifæller erindrer endnu fru Slutningen af Halvfemserne den unge, energisko Syerske Frk. Andrea Nielsen, som var Sjælen i Arbejdet for at organisere de kvindelige Arbejdere i den faglige Bevægelse.

Netop i disse Dage er det 25 Aar siden, hun begyndte, og vor Medarbejder benytter Lejligheden til at lade hende fortælle lidt fra hendes Færden gennem disse Aar.

VI træffer Fru Brochmann i hendes hyggelige Hjem paa Vennemindevej, og vi beder den travlt optagne Frue fortælle os lidt om det forestaaende Jubilæum.

Avisens foto er her erstattet af et af bedre kvalitet: Elfelt & Co.: Portræt af Andrea Brochmann. Det kongelige Bibliotek. Creative Commons BY.

- Ja, siger Fru Brochmann, nu begynder Jubilæernes Tid. Der er noget vemodigt i disse Tilbageblik. Paa Fredag den 26. Januar er det 16 Aar siden, jeg blev Formand for Socialdemokratisk Kvindeforening, og samtidig er det 25 Aar siden, jeg som nyvalgt Formand for de kvindelige Herreskræderes Fagforening af 1863 tog Kampen op for at skaffe de usselt lønnede Syersker bedre økonomiske Kaar.

- Hvor mange Medlemmer talte den faglige Organisation?

- 35. Men ved en kraftig Agitation fra disse faa Medlemmers og Bestyrelsens Side lykkedes det i Løbet af kort Tid at samle ca. 1000 Medlemmer.

VI vil strejke!

Vor Parole lød: Vi vil strejke, hvis vi ikke kan faa en bestemt Priskurant at arbejde efter. Det var jo kotume den Gang, at Fabrikanter og Skrædemestre betalte saa lidt sotn muligt og efter eget Forgodtbefindende. Fabrikanterne nægtede at forhandle med Syerskerne og ophængte en at dem selv udarbejdet Priskurant rundt omkring paa Arbejdspladserne. Saa flød Bægeret over, og den 1. Februar 1898 erklæredes Strejken. Fabrikanterne blev efter 14 Dages Strejke betænkelige, og "De kvindelige Herreskrædere" fik deres første Priskurant. Det var den første Sejr.

Drøje Aar.

Men saa fulgte der drøje Aar paa. Lock-out en kom i 1899 med Frafald i Rækkerne. Saa frem igen med Agitationen for at bevare de gamle og erhverve nye Medlemmer.

- Hvorledes var Arbejdstiden den Gang?

- Ved Paaske-, Pinse- og Juletid fra Kl. 4 Morgen til 9-10 Aften, og Arbejdsfortjenesten var 3-4 Kr. for disse 18 Timers meget strenge og ihærdige Arbejde. Dertil kom saa, at man af denne Fortjeneste havde Udlæg til Sygarn, Presning, Lys og Værksted. Usle og elendige Forhold. Derfor fortjener de Kvinder, som sled i Agitationens Tjeneste om Søndagen ved Husagitationen og om Aftenen til Møder, stor Tak. 

Da Smeden vilde smide os ud.

- De oplevede vel en Del ved disse Agitationer?

- Det kan De tro! Jeg glemmer aldrig, da vi en Søndag var paa Agitation langt ude paa Nørrebro. Vi var altid 2 og 2, som fulgtes ad, og jeg og en anden kom op til en Syerske, hvis Mand var Smed. Han havde ikke den rette Forstaaelse af vor Mission, thi da han hørte vort Ærinde og vor Ihærdighed for at faa hans Hustru organiseret, kom han frem i al sin Magt og Vælde for paa kraftig og lydelig Maade at faa os ned ad Trapperne. Min langt solidere Medagitator stillede sig resolut foran mig, og vi slap for videre Tiltale.

Den lille Oplevelse har dog Ikke svækket mit Venskab for Smedene, dertil har jeg for mange personlige Venner fra dette Fag, som jeg sætter umaadelig Pris paa.

- De har haft mange Tillidshverv?

- Det faglige Arbejde skaffede mig i Berøring med Repræsentanter for alle vore faglige Organisationer, idet jeg blev Medlem af Repræsentantskabet og Forretningsudvalget for De samv. Fagforbund, ligosom jeg ogaaa var Medlem af Forretningsudvalget for Dansk Skræderforbund.

Andrea Brochmann som Politiker.

Det faglige Organisationsarbejde, ikke mindst indenfor Hjemmearbejdersker, er opslidende, og jeg indsaa meget hurtigt, at foruden faglig Organisation for Arbejderne maatte der kommunal og politisk Indflydelse til. Jeg kastede mig derfor over det politiske Arbejde. Min første store politiske Agitation var sammen med min Mand i Ebeltoftkredsen 1909 og 1910. Det var Imod selve Hr. Neergaard. Vi førte en hel amerikansk Agitation paa ca. 50 Vælgermøder mod det raadne Militærforlig, som det lykkedes de Moderate og Højre at faa gennemført, og som har kostet den danske Befolkning unyttige Millioner.

Borgerrepræsentanten Andrea Brochmann.

Som Borgerrepræsentant har jeg erfaret, hvilken Betydning det er for Arbejderklassen at have Flertal I den kommunale Forsamling.

- De har ved sidste Budgetbehandling I Borgerrepræsentationen fremsat Forslag om Opførelse af et kommunalt Pensionat for kvindelig Lønarbejdere.

- Ja, hvis denne Plan gaar i Orden, er det en Ungdoms-Idé, som vil blive realiseret, at de kvindelige Lønarbejder for en billig Penge kan komme til at bo under hyggelige Forhold. Jeg drømte om, hvilken Lykke det vilde være, om der kunde blive rejst Bygninger, hvor enlige, arbejdende Kvinder kunde finde Ly og Hygge efter Dagens Arbejde.

- - -

Efter hvad vi erfarer, samles Bestyrelsen og Medlemmerne Indenfor Socialdemokratisk Kvindeforening paa Fredag til en lille Festlighed, og efter Generalforsamlingen den 31. ds. vil Medlemmerne paa festlig Maade mindes Dagen ved et hyggeligt Samvær i Partiets gamle Borg, Rømersgade 22.

(Klokken 5 (København) 23. januar 1923).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar