Et Blik ud over Oplagspladsen paa Djævleøen.
Det er ikke Alper og vildsomme Bjergegne, der paa ovenstaaende Billede hæver sig op. Det hele er et københavnsk Billede ude fra den gamle Djævleø, hvor Firmaet Petersen & Albeck har deres store Oplags- og Ophugningsplads.
Her ved Enghavebrygge kan alle Nationers Skibe mødes - om det saa var franske og tyske - og roligt lægge sig ved hinandens Side. De venter jo alle kun paa ét: Tilintetgørelsen ved Ophugning.
Selv den store Plads danner et højt Bjerglandskab, skabt af al mulig Slags gammelt Jern og andet Metal.
Her er mer end hushøje Bjerge af afhøvlede Jernspaaner og Jernbaand, ved hvis Fødder der ligger et Kaos af alle mulige Jerndele.
Her ses Hjul til store Kaffemøller, Stykker af Kakkelovne, Jernvinduer, Rør, Dampledninger, Balkonknægte, Dele af Automobiler, Jernbanehjul m.m.m.
En Gang med i Arbejdet, nu unyttige Vragstumper, men sener - efter at have gennemgaaet Smeltediglens Varme - atter et Led i Verdensindustrien.
(Aftenbladet (København) 13. januar 1923).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar