Bloggen har tidligere omtalt Ruben Dampvæveri i 1874. Se dette indslag med illustration af fabrikken. I 1886 udbrød der strejke på fabrikken.
Til de danske Kvinder i Anledning af Strejken hos Ruben.
I "Social-Demokraten" for den 3. Juli findes en Advarsel mod at tage Arbejde paa Rubens Fabrik, Rolighedsvej 8, da Arbejdernes Løn var bleven nedsat saa betydeligt, at de umulig kunde leve af, hvad det ved almindelig Arbejdsdygtighed var dem muligt at fortjene.
I samme Numer af Bladet findes cn Artikel med Overskrift "Toppen paa Kransekagen", hvoraf ses, at Generalkonsul Grosserer B. Ruben er ansat til en Skatteindtægt af 180,000 Kr. for sidste Aar, hvilket efter simpel Beregning svarer til Renten af mindst 4 Millioner. Og dog skal hans Arbejdere sulte! Skal vi fattige Kvinder bestandig lægge Krone paa Krone i Skødet paa en Millionær og selv sulte? Hvorfor betaler d'Hrr. Fabrikanter, som beskæftiger Kvinder, altid disse en lavere Løn end de vilde komme til at betale, hvis det udelukkende var Mænd, som Fabriken sysselsatte? Kun fordi de stoler paa, at Kvinderne er for underkuede til at gøre kraftig Modstand mod den Løn, som Fabrikanterne syntes at sætte en Ære i at formindske Aar for Aar! Og denne Nedtrykken vil ikke standse, før Kvinden selv sætter en Bom derfor. Og vi kan gøre det! Naar vi kun er enige og slutter os sammen, er vi en Magt, som d'Hrr. skal komme til at respektere! De véd det godt, og derfor taler de med kønne Ord om deres Arbejdervenlighed. Men vi har gennemskuet dem! D'Hrr. tænker kun paa at fylde deres egen Kasse, hvad saa om deres Arbejdersker lider Nød og at mange af dem af Fortvivlelse kaster sig i Prostitutionens Arme!
Men vi vil ikke behandles som Slaver, Fabrikanterne kan byde, hvad de vil. Vi vil som fri Kvinder tjene vort Brød paa en ærlig Maade.
Kvinder! Vi har aabnet Kampen for Kvindens Ret til at være medbestemmende om sin Stilling, sin Løn og at urdere sin Arbejdskraft i Lighed med Mandens; vi maa ikke vige tilbage før Sejren er vunden.
I disse Dage er der af os Kvinder begyndt en Kamp paa det faglige Omraade, idet samtlige kvindelige Arbejdersker paa Rubens Dampvæveri har nedlagt Arbejdet den 3. ds., og Anledningen hertil er, som ovenfor antydet, at Lønnen er bleven saa betydelig nedsat, at det er en Umulighed at leve af det, vi er i Stand til at tjene. Da denne Lønnedsættelse blev foretaget lidt efter lidt og uden at vi blev spurgt, om vi vilde arbejde for denne Løn eller ej, saa maa Enhver vel nok give os Ret i, at vi stadig gik i Bekymring for, om vi skulde være blandt de uheldige for denne Uges Vedkommende eller ej, thi der vor stadig nogle hver Uge, for hvem Lønnen blev afkortet. Og det var ikke alene paa denne Maade, at Hr. Grosserer Ruben prøvede at formindske Lønnen, men han prøvede ogsaa paa en anden fiffig Maade at berige sig paa Arbejdernes Bekostning (naturligvis paa en ærlig Maade), ved at han uden at Arbejderne blev underrettet derom, forlængede Stykkerne paa forskellig Slags Arbejde uden at Lønnen blev forhøjet i Forhold til samme. Vi Kvinder var imidlertid ikke dumme nok, og vi opdagede det hele smukke Væv af kunstig formet Arbejdervenlighed.
Vi henvendte os da Tirsdag den 29. Juni ved en Deputation til Hr. Ruben og overrakte ham en af samtlige kvindelige Arbejdere i Væveriet samt de fleste paa de andre Afdelinger underskrevet høflig Opfordring om at føre Maal og Løn tilbage til dct gamle Standpunkt, som det var ved Nytaar. Hr. Rubens Svar overfor Deputationen var høfligt, men undvigende, idet han gik ud fra, at han ikke selv kunde bestemme Lønnen paa Fabriken, men denne blev sat af Mesteren og stadfæstet af Direktøren.
Imidlertid udarbejdede Hr. Ruben i Forening med disse en Prisfortegnelse, hvorved efter deres Mening Lønnen retfærdig skulde være reguleret, men denne Regulering var imidlertid foretaget paa en saadan Maade, at det saa godt som slet ikke forandrede Forholdet: det lange Maal var der ikke tænkt paa, og det Arbejde, der kunde siges at være forhøjet, var Varer, som sjælden forfærdiges eller saadanne, som kun blev forarbejdes paa faa Stole, medens enkelte Poster slet ikke blev forhøjet. Paa disse blev altsaa Maalet ogsaa uforandret; vi vilde naturligvis ikke lade os nøje med dette Resultat, og da vi meddelte Hr. Ruben dette, blev han meget opbragt og erklærede, at de, som ikke kunde tjene noget, var dovne, og hvem der ikke vilde arbejde efter den Priskurant, han havde lavet, maatte gaa. Vi erklærede, at vi ikke var dovne, men derimod arbejdede meget flittig, men at det med den uforholdsmæssig lave Løn var os umuligt at skaffe Føde og Klæder.
Da al Underhandling med Hr. Ruben viste sig frugtesløs, saa vi os nødsaget til at nedlægge Arbejdet. Vi hverken kan eller vil arbejde under den Løn, som vi har forlangt, og naar De lover, at vor Gennemsnitsløn har været 5 a 5½ Kr. ugentlig, medens mange ikke paa nært Hold er naaet saa højt op, hvortil saa kommer et i høj Grad uretfærdigt Mulktsystem maa Enhver kunne indse, at vi ikke kunde tøve længer, men maatte overgive Sagen til Vævernes Fagforening, som har lovet at støtte os i denne Kamp. Men vi er mange, som trænger til Hjælp. 236 har nedlagt Arbejdet, og det er saa omtrent alle de kvindelige Arbejdere, som Fabriken beskæftiger.
Det er første Gang, at Kvinderne har kastet sig direkte ind i den faglige Kamp, hvorfor vi ikke undlader at rette nærværende Opfordring til Eder om, at støtte os i denne Kamp, at vi maa gaa sejrrigt ud af den, og husk paa, at fejrer vi, da er det en Sejr for den danske Kvinde, en Spore til at arbejde fremad mod Kvindens Ligeberettigelse med Manden.
Vi beder Eder derfor, støt os med hvad I kan, støt os med Bidrag, og støt os ved, at ingen ærekær Kvinde optager Arbejdet, saa længe Strejken varer, fraraad alle, som kan gøre os Skade, at optage Arbejdet. Thi det vil være den største Ære for os at vise Enighed, at ingen andre Kvinder optager de Pladser, vi har forladt. Lad det være vor Opgave under Striden:
Ingen Skruebrækkere!
Marie Larsen. Vilhelmine Schmidt. Sofie Hansen. Madam Johansen. Madam Nielsen. Josefine Nielsen. Elisabeth Juuhl.
(Social-Demokraten 6. juli 1886).
5 kvinder deltog ikke fra begyndelsen i strejken. Dette tal blev efter få dage reduceret til 1. I slutningen af juli var tallet vokset til 22.
"Dagbladet" om Strejken hos Ruben.
Fra Bestyrelsen for Vævernes Fagforening har vi modtaget følgende Svar paa den i "Dagbladet" givne Fremstilling af Strejken paa Rubens Dampvæveri:
Hr. Redaktør! Vi tillader os herved at supplere den i "Social-Demokraten"s Gaarsnumer indeholdte Kritik af "Dagsbladet"s fuldstændig forvanskede Fremstilling af Arbejdsnedlæggelsen hos Dampvæver Ruben med følgende Oplysninger.
I nævnte Fremstilling i "Dgbl." hedder det:
"For nogen Tid siden blev ansat en ny Direktør paa Fabriken, og nogle Dage efter hans Tiltrædelse udviste en Arbejderske en højst uforskammet Opførsel mod denne, som derfor straks afskedigede hende."
Denne Maade at omtale denne Sag paa, er en højst uforsvarlig Forvanskning af de virkelige Forhold. Det, som derved sigtes til, er en Afskedigelse, som foregik paa Fabriken ikke "nogle Dage" efter Direktørens Tiltræden, men forrige Mandag, og hvormed det forholder sig paa følgende Maade:
En ældre Arbejderske, som havde arbejdet paa Fabriken i nogle og tyve Aar, var af den usle Løn, hun skulde oppebære for et af hende vævet Stykke Tøj, bleven afdraget 25 Øre. Da hun bad om at erholde den Løn, som efter de tidligere Lønningssatser tilkom hende, blev Direktøren hidsig, tog hende i Armen og viste hende ud af Fabriken, hvorefter han indberettede til Hr. Ruben, at hun havde fornærmet ham, hvilket ingenlunde var Tilfældet.
"Dagbladet" fortæller dernæst, at "en Deputation af Arbejderskere henvendte sig til Hr. Ruben og bad om Naade for hende i Betragtning at, at hun i nogle og tyve Aar havde arbejdet paa Fabriken, og mod, at hun fremtidig udviste en sømmelig Opførsel."
Det er ligesaa forvansket urigtigt som det foregaaende, thi i Stedet for, som "Dagbladet" fortæller, at Arbejderskerne "bad om Naade" for den afskedigede, standsede de alle som én deres Væve og forlangte, at vedkommende gamle Arbejderske, som næsten havde opslidt sig i Hr. Rubens Tjeneste, skulde have sin Plads igen. I modsat Tilfælde vilde de holde op. Hr. Ruben tog da Arbejdernes Forlangende til Følge, og den gamle tro Arbejderske fik sin Plads igen.
"Dagbladet" gaar dernæst over til at omtale selve Lønningsforholdet paa Fabriken, men da den forvanskede og urigtige Maade, hvorpaa dette er sket, er tilstrækkelig paavist af "Social-Demokraten" for i Gaar, skal vi ikke gaa videre ind herpaa, Naar "Dagbl." vil fortælle, at Arbejdet blev nedlagt Lørdag Morgen fordi Lønningstarifen "ikke var sanktioneret af Fagforeningens Bestyrelse", da er det, hvad ogsaa "Social-Demokraten" har paavist, aldeles blottet for Sandhed. "Dagbl." stutter sig rimeligvis til sin Antagelse herom ved Hjælp af sine Erfaringer for hvorledes det gaar til i "Arbejdernes Værn", hvor som bekendt Bestyrelsen (der er sammensal af Arbejdsgivere) kommanderer, og Medlemmerne maa lystre. Denne "Forening" kan imidlertid ikke benyttes til Sammenstilling med Fagforeningerne, hvor Medlemmerne er stemmeberettigede og selv varetager deres Anliggender, og det er her de paagældende Arbejdere selv, der har taget Beslutning om Strejken. Fagforeningen har da sluttet sig til, hvad Arbejderne paa Fabriken vedtog, og har endvidere tilsagt dem al mulig Støtte.
Arbejderskernes ugenlige Gennemsnitsfortjeneste angiver "Dgbl." til mellem 10 og 16 Kr., og denne Angivelse indeholder lige saa lidt Sandhed, som nogen af Bladets foregaaende Fortællinger.
De Arbejdersker, hvis gennemsnitlige ugenlige Fortjeneste har været 5-5½ Kr., kan tælles i hundredevis, medens de, der til sine Tider har kunnet fortjene over 10 Kr. om Ugen, næppe overstiger en halv Snes Stykker. Paa den anden Side har det ingenlunde hørt til Sjældenhederne, at selv de Arbejdersker, som udførte det saakaldte "bedre Arbejde", undertiden er gaaet glip af næsten hele deres Fortjeneste, som da er medgaaet til Mulkter og lignende.
Ved Siden af Fagforeningens Bestyrelse søger "Dgbl." tillige at udpege en enkelt af de Strejkende, en Polakinde, som en Art "Ophavsmand" til Strejken, og beskylder hende for at have vist "en meget uhøflig Opførsel saa vel mod Hr. Ruben som mod Direktøren". Hermed forholder det sig saaledes, at Arbejderne havde valgt en Deputation til paa deres Vegne at forhandle med Hr. Ruben, og den af "Dgbl." omtalte Arbejderske var Medlem af denne Deputation. Som Ordfører for Deputationen forelagde hun d'Hrr. Ruben og Direktøren en af Arbejderne enstemmig vedtagen Priskurant. Hverken Hr. Ruben eller Direktøren vilde imidlertid en Gang nedlade sig til at se paa den, men erklærede, at hvis Arbejderne ikke vilde tage imod Direktørens Lønningstarif, saa maatte de forlade Fabriken, og som Tillæg til denne Meddelelse var Hr. Ruben og hans Direktør hensynsløse nok til at tage Deputationens ovenfor nævnte Ordfører ved Armen og vise hende Døren. Da de øvrige Arbejdersker erfarede, hvilken Medfart Deputationen havde faaet, blev det besluttet at nedlægge Arbejdet, og denne Beslutning blev taget til Følge, ikke alene af Væverskerne, men tillige af de øvrige kvindelige Arbejdere paa Fabriken, som alle er lige usselt lønnede.
Til Slutning omtaler "Dagbl.", at Tidspunktet for Strejken er uheldig valgt, idet der ikke herskede nogen Travlhed paa Fabriken. Det er muligt, at Fabrikanten har anset Tidspunktet for gunstigt for sig til at gøre Arbejdernes Sulteløn endnu knappere, men det turde dog være, at hin har forregnet sig. Ved en Smule Udholdenhed vil Arbejderne temmelig sikkert være i Stand til at vise, at Tiden ikke er saa ugunstig for dem, at de jo nok formaar at sætte en Stopper for Fabrikanternes Lyst til at berige sig yderligere paa Arbejdernes Bekostning.
(Social-Demokraten 7. juli 1886).
Striken paa Rubens Damp-væveri. Bestyrelsen for Vævernes Fagforening bekjendtgjør følgende:
Som Følge af en af d'Hrr. Professor Falbe-Hansen og Kontorchef M. Rubin foretagen Mægling er Striken paa Fabrikant Rubens Dampvæveri i Mandags bleven afsluttet med en Overenskomst, som baade Fabrikanten og Arbejderne har erklæret sig tilfredse med.
Fra Hr Rubens Side er der bleven indrømmet Arbejderne en Lønningsforhøjelse, som vel er mindre end den oprindelige tilsigtede, men som Arbejderne dog har ment at burde gaa ind paa.
Endvidere vil Hr. Ruben sætte samtlige Vævestole paa Fabriken i Gang og besætte de nu ubesatte Væve med sine tidligere Arbejdersker, hvorved disse saa godt som alle atter vil komme i Arbejde.
Gjenoptagelsen af Arbejdet paabegyndtes i Mandags, men da Vævene, efter nu at have været stansede i 4 Uger, ikke alle kan sættes i Gang paa en og samme Dag, vil Fabriken først kunne komme i fuldstændig Virksomhed i Løbet af nogle Dage.
(Skive Folkeblad 5. august 1886)
Rubens Klædefabrik (nedrevet) lå på hjørnet af Rolighedsvej og Falkoner Allé. I 1888 havde virksomheden 4-500 vævestole og beskæftigede ca. 530 medarbejdere. Overgangen fra håndvæve til maskinvæve betød at arbejdet kunne udføres af kvinder.
På strejkens tidspunkt var det sønnen Bernhard Ruben (1829-1896) som styrede fabrikken. I dag ligger A/S Hostrups Have på grunden. Strejken var den første kvindestrejke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar