Af forskjellige Beretninger, som Sorø Amtstid. bringer om de Udpantninger i Vemmelev Sogn, Byfoged Rump fra Korsør har foretaget hos Skattenægtere, meddeler vi følgende :
Forleden Dag fik vi et nyt Besøg af Hr. Rump, der lod os vide, at han kom for at pante for Skatter, og denne Gang havde han taget Prokurator Strøbech med foruden to Politibetjente og en Skriver. Da der de fleste Steder blev spurgt, hvad Prokuratoren skulde med for, svarede Rump, at Amtsforvalteren havde fundet det hensigtsmæssigt at lade en Sagfører følge med. Det synes vi ellers maa være lidt ydmygende for Hr. Rump, at han skal have en Sagfører med for at ordne en Sag, som efter Panteloven kan besørges af en slet og ret Sognefoged, der ikke en Gang behøver at have Politi til Vidner. I Fjor var der heller ingen, som troede. Hr. R. vilde gjøre os den Ære at komme selv; nu derimod kan vi jo aldrig vide, om vi ikke til næste Gang kan faa en Professor herud fra København, da R. et Sted, hvor han blev anmodet om at vejlede, svarede, at han ikke vilde fortolke. Det kunde dog ellers være rart nok at faa at vide, i Kraft af hvilket vi kan tvinges til at betale en Sagfører for at ledsage Hr. Rump paa dennes Udpantningsforretninger; for en Stump Papir fra Amtsforvalteren, som Hr. Rump fremviste, kan dog vel næppe være tilstrækkeligt til at opkræve Sagførersalær. Nævnte Salær blev tilmed opkrævet efter en Skala, som ingen af os heller kunde finde Gangen i, og naar der blev spurgt om, hvilken Lov der hjemlede Hr. Borgmefteren Ret til at pante i Penge, svarede han med at oplæse Tillæg til Konkursloven; men da ingen af os for Tiden er under Konkurs, forekommer det os ikke at kunne passe paa nærværende Tilfælde.
* * *
I Lørdags Formiddag Kl c. 8½, mødte Hr. Rump hos J. Dyrholm for at pante for Skatter. Som nyt Medlem havde han denne Gang medtaget Hr. Prokurator Strøbech. Da Dyrholm ikke kjendte nogen Lov, der berettigede Fogden til at tage Prokurator med, og da D. dertil blev affordret et Beløb paa l Kr. 50 Øre, protesterede han; da tog Hr. Rump en Skrivelse frem, som han oplæste. Det var Amtsforvalter Madsen, Slagelse, der havde beordret, at han skulde møde med Sagfører, og Vederlaget skulde den pantede betale. Dyrholm havde tilkaldt to Vidner til at overvære Forretningen, men dem vilde Hr. Rump ikke have, han beordrede dem til at forlade Stuen. D. mente, at naar Fogden havde Vidner med sig, maatte han ogsaa have Vidner. Dertil svarede Rump, at de, han havde, var Rettens Vidner og tillige Dyrholms Vidner. Dyrholm bad da Fogden at tilføre Protokollen, at han havde nægtet ham at tilføre to Vidner. Rump: "Min Tid er ikke til at tilføre Protokollen, hvad De finder for godt." Efter en Del Oplæsning først af Hr. Rump og derefter af noget, Hr. Strøbech lod føre til Protokols, kom Tiden, da Pengene skulde frem. Dyrholm tilbød Hr. Rump at betale Brandpenge og Amtsfondsbidraget, hvilket han modtog. Statsskatterne nægtede D. at betale og henviste ham til Grundene i Protesten; den tog han med. Dernæst afsagdes den Kjendelse, at Udpantningen burde fremmes. Dyrholm henviste Rump til at udpante Møbler. Det vilde han ikke; Penge skulde han have. Dyrholm spurgte da Hr. Rump, hvillen Lov der berettigede ham til det, og om han vilde oplæse den. Rump tog en tyk Bog frem og oplæste en Lovparagraf, hvorved det tillodes at ransage Gjemmer og visitere paagjældende Skattenægter, dersom det formentes, at han havde Penge eller Værdipapirer hos sig. Dyrholm bemærkede hertil, at det vistnok var en Fejltagelse, da det var Konkursloven, han var kommen ind i; den kunde ikke gjælde for ham, da han ikke var fallit. Rump: Dette er et Tillæg. Dyrholm: Jeg fastholder, enten det er Tillæg eller selve Konkursloven, da finder jeg, at det er ulovligt at udpante efter den. Rump: Naar jeg siger, at det er lovligt, saa er det lovligt. Har De Penge? Dyrholm: Ja. Rump: Hvor har De dem? D.: Jeg har dem hos mig. R.: Vil De udlevere dem? D.: Nej. R. til Politibetjenten: Tag dem. De begyndte saa paa en Ransagning af Lommerne. Rump: Den højre Vestelomme, der er de. Der fandt den ene en Tobaksdaase og 25 Øre, den anden fandt i Buxelommen en Pung med Penge, men de kunde ikke dække Beløbet, der manglede 36 Øre. Dem hentede Dyrholms Kone, og idet hun lagde dem paa Bordet, faldt de paa Gulvet. Hr. Rump fandt sig da beføjet til at sige, at hun kunde blive tiltalt for sine Ceremonier. Derefter lurvedes Forretningen, og Herrerne forsvandt.
- Hos Kristen Kristensen, Førlev, begyndte Forretningen paa sædvanlig Maade, men under Forretningens Gang blev der snart en temmelig væsenlig Forskjel fra i Vinter, idet Fogden, som den Gang ikke vilde afsige en Kjendelse, nu selv tilbød en saadan, og da K. K.'s Protest villig blev ført til Protokols, gik det villigt med Forretningen, idet R. fuldt ud gjorde sig betalt i Penge. Først da det var bestilt, gjorde han K. K. opmærksom paa, at en 4-5 Kr. af det pantede Beløb skulde tilfalde den medfølgende Sagfører. Da K. K. spurgte, hvad han skulde med for, svaredes der som ovenfor sagt, at Amtsforvalteren havde fundet det hensigtsmæssigt.
(Morgenbladet (København) 11. august 1886).
Om N. R. Rump, se indslaget Nicolai Reimer Rump (1834-1900). "Prygleloven"s Forgænger andetsteds på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar