Der er mange, som med Glæde vilde komme bort fra det sørgelige, fornedrende Liv, de fører, hvis det var dem muligt; men som det nu er, holder deres Omgivelser dem bundne i haabløs og hjælpeløs Elendighed.
George R. Sims om Londons Fattigkvarterer.
I
Brøndstrædekvarteret.
Det af vore Meningsfæller i Folkethinget i Forbindelse med Trier og Hage indbragte Lovforslag om "Laan til Københavns Kommune til Regulering af Bebyggelsesforholdene m. m. og Opførelse af Arbejderboliger" har været diskuteret i Pressen, er naaet til første Behandling i Folkethinget og skal nu underkastes de Sagkyndiges Undersøgelse.
Imedens Københavns Magistrat i al Stilhed forbereder sig paa den tilsyneladende uundgaaelige Revolution med Hensyn til Fattigkvarterernes Ombygning eller Regulering, har vi troet at skylde alle dem, der med Interesse riger denne vigtige Foranstaltning, en offenlig Omtale af Tilværelsen i de Fattiges København.
Vi beder derfor vore Læsere om at følge med paa disse Strejftog, hvis Hensigt kun er at faa konstateret Nødvendigheden af Afskaffelsen af en Side af Elendigheden: de daarlige Beboelsesforhold. Ethvert Fremskridt bestaar som bekendt mere i Afskaffelsen af noget gammelt, end i Etableringen af noget nyt, og den Nytte, som Samfundet skal opnaa ved Gennemførelsen af Lovforslaget, hviler uimodsigeligt paa Fordringen om at det gamle skal rives ned.
Den Fremmede, der ønsker at gøre sig bekendt med Københavns Seværdigheder, aflægger vel først sine Visiter i kongelige Slotte, Musæer og Pragtbygninger, men naar han har set sig mæt paa denne ene Side af Livet, ønsker han i vor af Skriget om Brød opfyldte Tid at se Byens Arbejderkvarterer og gøre sig bekendt med dens Proletarliv. Det vilde være et Bedrag, om man fortalte ham, at vort Proletariat var det, som fandtes i Byggeforeningens Huse, Lægeforeningens Boliger, de Classenske Arbejderboliger og hvad nu alle disse mer eller mindre nette Smaahuse hedder, som er rejst i den sidste Snes Aar.
Der kan uden Tvivl findes Fattigdom og Elendighed hos mange Familier i disse Arbejderboliger saa vel som hos Lejerne i den nye Bys store Kaserner, en Smudset og Fortvivlelsen, den fysisle og den moralske Nedværdigelse findes i den gamle By. I visse Kvarterer er dette Proletariat stærkt sammentrængt, i andre træffes det med Mellemrum, der er frembragte ved de Indhug, som den moderne Byggespekulation Tid efter anden foretager.
Et af de Kvarterer, hvor den største Sum af almenmeskelig Nedværdigelse træffes incft samlet og uden synderlig Variation, er Brøndstrædekvarteret.
Men vor fremmede Skuelystne maa først gøres bekendt med ikke at lade sig skuffe af Facaderne. Ganske vist er hverken Lille Brøndstræde eller Vognmagergade hyggelige eller Husene tiltalende, men det er dog ikke fortil, at vi skal søge Ulykkens Ofre. Ud imod den alfare Vej har man jo endogsaa 3-Værelsers Lejligheder, og de hvide Gardiner eller Gadespejlene taler ikke om et Proletariat.
Nej, vi vil ikke lade os standse ved Porten eller Gadedøren til disse Forhuse, der staar som Skærmbrædt for Elendigheden, og som faar den stvglige Iagttager til at tro paa en jævn Hygge eller taalelig Armod i denne Bydel.
Det er Baghusene, vor Vandring gælder. Del er dér, vi finder det København, som skal rives ned, og den Befolkning, der skal hjælpes op!
Men uløseligt forbundne ved dens hele Bygningsstil er For- og Baghuse som oftest dømte til samtidigt Fald, og ved Siden deraf kræver blot almindelig menneskelig Skønhedssans samt simple Sundhedshensyn hele Kompleksets Forsvinden.
Der er ikke en Gang en Smule middelalderllg Romantik, som knytter sig til disse Boghuse. De har aldrig været beregnede som andet end Tilflugtssted for alt det, der ikke taaler Dagens Lys, og den altid-glade Bedsteborger vilde ofte blegne ved Synet af det Liv, der rummes i Baghusenes Skummelhed, hvor Lys og Luft holdes ude. Han kunde trænge til at saa sine afstumpede Følelser elektricerede af den Grimhed og det Smuds, der her møder hans forvænte Blik.
Til Brøndstrædekvarteret henregner vi Aabenraa fra Hausergade, Landemærket indtil Suhmsgade, store og lille Brøndstræde, Vognmagergade og Pilestræde indtil Møntergade. Til dette Kompleks slutter sig saa endvidere Gammelmønt, Kristenbernikovstræde, Didrik Badskærs Gang, Antonistræde og Dele af andre Gader.
Hele denne Bydel burde hurtigst muligt gives til Pris for en fuldstændig Nedrivning. Det er den, som rummer Baghusenes Jammer; det er den, som vil blive Hovedsædet for Epidemier, og det er den, som skamskænder ikke alene Arbejdernes Liv, men som tillige illustrerer vore Byggeforholds Usselhed.
Vi kan straks aflægge Visiter for at faa alt dette konstateret.
Med Nørre-Boulevard forlader vi den fine Ende og gaar gennem Tornebuskegade ned ad Aabenraa. Overgangen er ikke brat; først efter at have passeret Hausergade begynder Forhusenes Facader saa smaat at varsle om Baghusenes Tilstand.
Vi gaar ind i Nr. 18. Gennem en bred Port, hvor henved en halv Snese Proletarbørn forlyster sig paa en lidt støjende Maade, kommer man ind i en forholdsvis stor, men snavset Gaard. Baghuset, der har 2. Sal og Kvist, er forbundet med Forbygningen ved en lav Sidebygning. Hele Stadsen er i en tilsyneladende forfalden Tilstand, og Lejlighederne retter sig derefter, men Værten mangler ikke Lejere, og det endskønt han ikke kan beskyldes for at underbyde sine Konkurrenter.
Bagstuen tilhøjre er en 1-Værelses Lejlighed, hvis Rumfang udgør godt og vel 700 Kubikfod, idet Stuen kun er 6 Alen lang, 4 Alen bred, medens Højden er omtrent 3 3/4 Alen. I dette Rum boer, det vil sige sover, spiser og færdes en Enke med sine 4 Børn, hvoraf det mindste er 6 Maaneder gammelt.
Lejlighedens Vinduer vender umiddelbart ud mod Retiraderne, og i det Hjørne, hvor Sengen har sin Plads, er Væggen meget fugtig, tildels af Urinen fra det udenfor indrettede Pissoir. En forfærdelig Atmosfære hersker i dette Værelse, hvis hele Møblement svarer til sine Omgivelser. I Sengen sidder endnu, skønt Klokken er over 11 om Formiddagen, en lille halvnøgen 4aars Pige mellem Klude og paa en hullet Halmsæk. Moderen, der naturligvis har maattet søge Fattigvæsenet, gaar selv med et lille klynkende Barn paa Armen, en 8 Maaneders Dreng, der lider af Tarmkatarrh. En Dreng paa henved en halv Snes Aar har arvet Brystsygen fra den afdøde Fader. Med disse Sygdomme og i denne Atmosfære, der næsten forværres for hver Gang man lukker Vinduet op til den stinkende Gaard, henlever Familjen sin Tid i sædvanSinæssig Ligegyldighed. Af sær Naade forlanger Værten kun 6 Kr. for Lejligheden, hvortil der i Forbigaaende bemærket hører et snavset og sodet Køkken, som højst kan rumme to voksne Mennesker og som render ud til en lille smudsig Baggaard. Prisen for denne Stueetage er oprindelig 8 Kr. maanedlig.
For den anden Stuelejlighed, der bestaar af to store skumle Værelser, betales der en maanedlig Leje af 15 Kroner. Her boer en Skomagerfamilie paa , 7 Personer, Mand, Kone og 5 smaa Børn. De har i 4 Aar døjet Uddunstningerne fra deres Omgivelser, men synes dog at være tilbøjelige til at flytte, hvilket forholdsvis er sjældent hos Lejerne i hele dette Kvarter, ligesom det heller ikke er hyppigt, at man hører Beklagelser over Inhumanitet hos Værterne. Aarsagerne hertil skal vi nærmere søge at give en Forklaring af i en senere Artikel.
De to mindre to-Værelsers Lejligheder paa anden Sal i Baghuset koster 13 Kr. mdl. Beboerne her lever paa stadig Krigsfod med de oprindelige Beboere: Rotterne, som findes i et betydeligt og højst generende Antal. Kvisterne koster 8 Kr. i maanedlig Leje; der er Køkken, men Sod og Vand løber lige ind i det snævre og uhyggelige Rum, hvor Føden skal tilberedes og opbevares.
Til Sammenligning skal kun tjene, at en 3-Værelsers Lejlighed paa første Sal til Gaden staar i 24 Kr. pr. Maaned. Her er da i det mindste Luften fra Gaden og lidt større Bekvemmelig med Hensyn til selve Lejlighedens Rum, men i Forhold til Prisen paa 3 Værelser udenfor Soerne og i fri Omgivelser, vil man indrømme, at Lejen er uforskammet høj. En Forretningskælder - Rulle, Brændehandel etc. - gav Værten en aarlig Indtægt paa 240 Kr., skønt de to Rum var smaa og man under andre Forhold ikke vilde have betænkt sig paa at bruge Kælderlejligheden til Pakrum i Stedet for Forretningskælder.
Som det nu er t dette af en sammenstuvet Befolkning beboede Kvarter, vilde en saadan Kælder ikke behøve at staa ledig en eneste Dag.
Det omtalte Hus i Aabenraa er ikke hverken værre eller bedre end saa mange andre Huse t Kvarteret. Vi vælger vore Eksempler i Spring og Flæng, og hvert Hus vilde frembyde Stof nok til Kritik. Nr. 9 i Aabenraa gælder for at være et af de værste Huse i Gaden; Baghustrappen, der er saa smal og stejl som en Hønsestige, savner hist og her Rækværk, Vinduessprosserne er slaaet ud, og Snavset hænger ved hele Bygningen. Gaardspladsens ene Fjerdedel optages omtrent af Retiraderne. I dette Baghus findes baade 2- og 1-Værelses Lejligheder, de sidste skaffer Ejeren 6 Kr. i maanedlig Leje, og da dette er en næsten enestaaende billig Pris i Kvarteret, kan man tænke sig, hvorledes disse Husrum, hvortil der hører fælles Trappegangskøkkener, er beskafne.
Vi vil hermed forlade Aabenraa og skraa over Landemærket til Lille Brøndstræde.
(Social-Demokraten 20. oktober 1886).
(Anden Artikel.)
Lille Brøndstræde bestaar af en Samling Rønner, 17 i Tal, hvoraf 7 Bordeller, der dog som Regel ogsaa huser andre Beboere end Skøgerne og deres Værter. Noget mere modbydeligt og elendigt end disse Knaldhytter kan vanskeligt tænkes, og man behøver kun at dyppe sin Pensel i én Farve for at male et Billede af saa godt som alle Husene paa begge Sider af Gaden.
Det fælles Træk for disse Ejendomme er Affældighed og indsnævrede Forhold, der hjemler Lasten og Smudset de fortrinligste Betingelser fer et frodigt Liv. Her n on først trukket sit Blik bort fra Facaden og er traadt ind gennem Gadedøren, finder man et forfaldent Bindingsværksskrumpel, hvis Trappegang, om man har Lov til at misbruge Sproget paa denne Maade, ligger et Stykke inde i Gangen, og danner den fælles Forbindelsesvej til Lejlighederne baade for For- og Baghus eller Sidebygning. Dærene er ffarre og utætte, Vinduerne som oftest ituslagne cg stoppede med Klude eller tilklistrede.
Det første, som standser den Besøgende, er Mørket og Stanken fra Rendestenen eller Gaardens Uhumskheder. Om Lys kan der først være Tale, naar man kommer et lille Stykke til Vejrs, og Luften i disse Baghusbeboelser faar aldrig nogen tilstrækkelig Fortielse, naar man betænker, at Gaardsrummet sjældent er over en Snes Kvadratalen stort, ja, paa sine Steder kun et Par Skridt bredt og 4 a 5 Skridt langt. En saadan "Gaard" indtager næppe saa stort et Fladerum som en Fabriksskorsten ved Jordskorpen.
Hvis der findes Beboere her, som opnaar det for et levende Væsen tilstrækkelige Maal af Luft og Lys, maa det være Huskattene, der løber langs Taget ovenover de ulykkelige, menneskelige Medskabninger.
Vi ønsker at gøre os bekendt med det Menneskeliv, som rører sig i disse Baghuse, der ligger indknebet mellem sodede Mure, og stiger til den Hensigt op ad Trappen i Nr. 11. Hele Huset benyttes til Bordel med Undtagelse af Forhusets 2den Salsetage og 2den Sal i Baghuset. Denne sidste Lejlighed, der bestaar af et forholdsvis temmelig rummeligt Værelse - som imidlertid ikke tillader Folk paa over 68 Tommer at staa oprejst - og et omtrent 3½ Kvadratalen stort Køkken, mørkt og uden Vand. bebos af en Enke, der ernærer sig ved at vaske for Skøgerne. Hun har en lille Datter, der i Øjeblikket nyder den Velgerning at være i Asylet, for en Stund fjærnet fra sine daglige Omgivelser: Lasten, Smudset og den af forraadnende Miasmer opfyldte Luft, der maaske aldrig i hele Aaret brydes af en eneste Solstraale.
Paa vort Spørgsmaal om Livet i disse Omgivelser og denne Atmosfære, for hvilket der betales 6 Kr. pr. Maaned, ikke forekom Konen i høj Grad modbydeligt og om hun ikke af Hensyn til sit Barn kunde ønske at flytte bort til et andet Kvarter, svarede hun:
"Aa nej! naar man først er bleven vænnet til at bo her og Ens Arbejde fordrer det, finder man sig snart tilrette. Og Luften er saamænd heller ikke saa slem, i hvert Fald mærker vi da ikke noget til det.
Den Erfaring vil man gøre rundt omkring i hele Kvarteret, at naar Folk først er vænnet til finder de ofte intet synderligt skrækindjagende ved deres elendige Omgivelser. Sanserne sløves baade ved den raffinerede Nydelse og den fysiske Nedværdigelse, men Mennesket beholder gerne mere af ædlere Følelser tilbage i sidstnævnte Tilfælde. Og til sine Tider kan Baghusbeboeren glemme det vanemæssige Liv for at længes efter den Del af Verden, hvor Tilværelsen ikke er klemt inde mellem skidengraa Mure eller Fattigdommens Spydsodder.
Paa 2den Sal i Forhuset bor tre Familier i et-Værelseslejligheder til en maanedlig Leje af 9 Kroner og med fælles Køkken. Priserne er omtrent ens og Forholdene ligedan indrettede paa flere Steder i Kvarteret. I Nr. 6 koster alle Lejlighederne (1 Værelse) 8 a 10 Kr. om Maaneden. 3 Familier, der hver beboer sit uhyggelige Rum, og som er i Fællesskab om et tilsvarende Køkken, betaler tilsammen 28 Kr. maanedligt.
For en tilsvarende Sum vilde man kunne leje en i et sundt Kvarter beliggende og overordentlig hyggelig 3 Værelsers Lejlighed med "alle Nutidens Bekvemmeligheder".
Men hvorfor flytter disse Mennesker da ikke? vil en naiv Læser maaske spørge.
Han aner ikke, at Arbejderens Liv i Gyderne er knyttet til den travle Forretningsverden, som rører sig udenom. For Hjemmearbejderen er det af en væsentlig Betydning at bo i Nærheden af sin Arbejdsgiver, idet han stadig maa holde denne "til Varmen" med Hensyn til Beskæftigelse.
Men der er ogsaa andre Grunde, som man ikke let gør sig Rede for. I arbejdsløse Tider er Værterne liberale, det vil sige: de lader Lejeren restere lidt med Betalingen, naar Evnen fattes. Derved kommer han dybere og dybere i Gæld, og han flytter ikke, da Værten lader sig nøje med at faa Skillingerne efter Haanden. Føjer man hertil Vanen, der saa mægtigt indvirker paa Mennesket, og som endog kan frembringe Forkærlighed for Smudset, turde de vigtigste af Grundene til Opholdet i Gyder og Baghuse være forklaret.
Og med disse fattige Møbler, der svarer til de affældige Omgivelser, bliver Proletaren helst i sin skumle Et-Værelseslejlighed. De taaler ikke at indsættes i nogen kønnere Ramme, og de passer saa godt til hans lyssky Tilværelse.
For Nogle, særlig enlige Kvinder, der sidder med og slider for en Flok Børn, er det ogsaa forbundet med et pekuniært Tab at flytte bort fra den gamle Lejlighed, Understøttelsesforeninger og varmhjertede Mennesker kender nu en Gang denne eller hin Rønne med dens Beboere, og der falder derved altid en Skærv af.
Vi traf i Nr. 8 en stakkels Kvinde paa ca. 30 Aar og endnu ret køn, som for 4 Aar siden rejste fra Avstralien, hvor hun er født, i Selskab med sin Mand, en Dansk af Fødsel. Før Ankomsten hertil havde Manden saa forladt hende, og nu sad hun alene i sit Hummer med 3 Børn, hvoraf det yngste, som er Frugt af en senere Forbindelse, kun er ½ Aar. Hun ernærede sig og sine ved Arbejde paa en Cigarfabrik. Det var et Billede af skærende Fattigdom og dog ikke af den, som virker mest frastødende.
I Ejendommen Nr. 15 traf vi en gammel halvblind Husvært, der selv beboede en af sine "3 Værelserslejligheder". Et indsnævret Kammer, som han ved et Forhæng havde skildret af i to Rum, udgjorde de to Værelser, og "Stadsstuen" ud til Gaden var saa stort som en Kreaturvogn. For denne og sine andre Lejligheder forlangte han 400 Kr. i aarlig Leje. Der var Bordel baade i Forhus og Baghus, og Lejeindtægten af Ejendommen udgør ca. 2000 Kr. aarligt. Den gamle Mand vilde dø i denne Rede. Han forsikrede i hvert Fald, at det var hans højeste Ønske, at henleve Resten af sit Liv i lille Brøndstræde.
Saaledes kan Smudset knytte et Menneske til sig, der selv har udbyttet Smudset tilstrækkeligt til at kunne leve i behageligere Omgivelser. Men den, som først er kommen i Berøring med det, omklamres af dets slimede Arme og undgaar i Reglen ikke sin Skæbne.
Efter disse flygtige Notitser vil vi slutte af med lille Brøndstræde for kortelig at skildre, hvad vi har mødt paa vor Vandring i de omliggende Gader. Og dernæst skal vi ved Tal søge at bevise, at Arbejderne forholdsvis maa udrede en langt større Afgift for deres Ophold i de snavsede Rum end Storborgerne i de elegante Lejligheder med de smukke og luftige Omgivelser.
Men man maa selv opsøge Elendigheden for at forstaa Sandheden af vor Beskrivelse. Selv den flotteste Pen vil ikke blot tilnærmelsesvis kunne give en fuldgyldig Skildring af Tilværelsen i Baghusene.
(Social-Demokraten 21. oktober 1886).
(Sidste Artikel)
Store Brøndstræde hævder i Kraft af "den store" et noget bedre Renomé end Lille Brøndstræde, hvis Dødsdom vi ikke et eneste Øjeblik vilde betænke os paa at underskrive for hvert Hus' Vedkommende.
Dermed være dog ikke sagt, at denne Forbindelsesvej fra Gothersgade til Vognmagergade har saadanne Fortrin, at den burde bibeholdes i sin nuværende Skikkelse. Der er baade Baghuse og Sidebygninger, som maa falde, naar der skal rømmes op med varig Virkning og om overhovedet nogen af disse Ejendomme bør staa i det Tilfælde, Omgivelserne falder væk, er et stort Spørgsmaal.
Kan man nu end have delvis Medlidenhed med Store Brøndstræde, vender Indignationen tilbage, naar man besøger Vognmagergade, hvor særlig Baghusenes Tilstand er i høj Grad ussel.
Den meget store Del af Baghusene i denne Gade kappes i saa Henseende med Nr. 9 i Aabenraa, som vi her nævner til Sammenligning, fordi vi ved en nøjere Undersøgelse af dette Steds Bagbygning ikke har truffet noget gennemsnitlig mere uhumsk. En modbydelig Atmosfære hersker i disse Rum, hvis Loftshøjde er omtrent 70 Tommer. Indenfor de 4 skidne Mure lever der her en Familie med flere Børn, plaget af Væggetøj og Rotter, uden Lufttilstrøinning, stænget ude fra Lyset, og til hele denne Elendighed fører der saa en Opgang, hvor Trappereposerne dannes af Dækket til Vadskene.
Baghuslejligheder med mere eller mindre af al denne Daarlighed kan man træffe mange af i Vognmagergade.
Vi gaar ind i Nr. 17. Der er Forhus og dobbelt Baghus. I Forhuset boer 4 Familier, to-Værelseslejlighederne her staar i en Priis af 14 Kr. maanedlig. En Stuelejlighed til Forretning afgiver et saa godt Forretningslokale, at Værten ikke engang vilde leje det ud til 400 Kr. aarligt. En Lejlighed paa tre Værelser, hvor der er Vaskeri, koster 25 Kroner om Maaneden og en anden Sal, der ligger lidt mindre bekvemt, 18 Kr.
Den gamle skumle Bindingsværksbygnings Baghus rummer 10 Familier. Af en Kælder svares der 4 Kr. i maanedlig Leje, af de to Stuer 8 og 10 Kr., 1ste og 2den Sal staar i 8 Kr., og de to Kvister, hvortil der ikke hører Køkken, koster 6 Kr.
Vi var et Sted inde hos en Famille, der i 32 Aar har beboet en af disse bælgmørke og uhyggelige Bagsale. To og tredive Aar! Her er Børn vokset op, og her henlever en gammel Arbejdsmand tilligemed sin Kone Livets Aften. Et Liv i Tilfredshed mellem Snavs. Man kan kun forklare sig dette ud fra den aabenbare Sandhed, at Mennesket er det største Vanedyr paa Jorden.
Der findes ogsaa adskillige 2-Værelsers Lejligheder i disse Baghuse. Vi undersøgte blandt andre en saadan i Nr. 31, en større Ejendom, der bestaar af For-, Mellem- og Baghus med Rendesten midt igennem Trappegangen. For en 2den Bagsal faar Værten 11 Kr. i Leje. Der er to usle, smaa mørke Værelser. Sovekamret er omtrent 10 Kvadratalen stort og faar sit Lys gennem en elendig lille Rude i Hjørnet. Her sover Mand, Kone og to Børn. Kokkenet er saa lille, at man risikerer at staa Hovedet mod Muren ved at bukke sig.
Det er allerede et Par Gange l disse Artikler paapeget, at Lejen for Forretningskældere eller Stuer er forholdsvis dyr. En lille Cigarbutik med en Stue ud til en smal Gaard, hvor Baghusets Nærhed fremkalder et knugende Mørke i Beboelseslejlighederne, koster 480 Kr. varlig.
Baghuset har Lejligheder paa et Værelse i samme Stil som Gadens øvrige Vaaninger. Første Sal koster paa Grund af det Mørke, der hersker ved selve Gaardspladsen, kun 10 Kr. pr Maaned, anden Sal udreder 11 Kr., tredje Sal 12 Kr. For hver Straale Lys, der saaledes lister sig ind i disse Lejligheder efterhaanden som man nærmer sig Taget, maa de fattige Lejere udrede en forøget Afgift til Husværten.
Hvis det i det hele taget var muligt at proppe Luften af paa Flasker for at tage den betalt i dyre Domme, vilde man maaske gøre det.
Det vilde føre os for vidt, dersom vi skulde give en nærmere Beskrivelse af Ejendommene i Gaden, og det er for saa vidt overflødigt, eftersom man i Længden ikke kan variere Temaet synderligt. Imidlertid ønsker vi at tage Maal, Areal og Kubikindhold, af en Bagsal, for at beregne, hvor meget en fattig Familje maa betale i Forhold til et Herskab i Frederiksborggadekvarteret, og vi gaar op i et Hus, hvor der skal bo flere Familjer med Børn i 1-Værelses-Lejligheder.
Dette Baghus i den store forfaldne Bygning naar man først efter at have passeret den lange Smøge forbi Sidehuset. Selve Huset synes at krybe sammen i sin Faldefærdighed og det ligesom skuttede sig for Regnen og Blæsten.
Vi gik op ad en Vinkeltrappe og standsede ved anden Sal, hvor et Par Smaabørn med Haartjavserne hængende ned i Panden ved vor Ankomst stak Hovedet ud ad Døren og atter skyndsomst lukkede den. Ved vore Fodtrin kom en Mand frem fra et indre Værelse og tillod os i Følge vor Anmodning at bese hans Bolig.
Vi pressede os gennem Gangen forbi Skorstenen, det fælles Ildsted for de to Familjer, der her har deres Lejligheder lige ved Siden af hinanden. Røgen slog ned gennem Aabningen for at afsætte sine sorte Spor i den Del af Gangen, der her benævnes som Køkken.
Vi saa denne Mands Lejlighed, et temmelig stort, uhyggelig mørkt Rum, hvorfra der kun var 2 Alen over til en anden Ejendoms Husgavl. Der var stor Fattigdom i dette Værelse. Manden viser os sine tre Børn og meddeler, at han har det fjerde i Asylet. Moderen gaar hele Dagen ude og vasker, og naar Faderen samtidig i Morgentimerne er ude, bliver de Smaa overladt til sig selv, og de to ældste maa saa passe den mindste, der kun er et Aar gammel. Baade Mand og Kones Fortjeneste udgør ofte knapt 10 Kr. ugentlig.
De har boet 7 Aar i denne Afkrog af Verden og betaler herfor 6 Kr. om Maaneden.
Paa vort Spørgsmaal erfarer vi, at de Smaabørn, som kiggede ud af den modsatte Dør, da vi kom, tilhører en Arbejdsmandsfamilie og passer Huset, mens Moderen er ude paa Arbejde. Faderen ligger paa Hospitalet. Vi bankede paa fra Gangen, og en 7aars Dreng med et ret livligt Ansigt lukkede os op. Vi kom først ind i Køkkenet, et lille Rum, der som ovenfor nævnt delte Ildsted med Naboen. Paa et forfaldent Bord under et sident Vindue stod nogle Tallerkener og andet Køkkentøj.
Vi udspurgte Drengen og erfarede, at han var sat som Vogter for sine smaa Sødskende, medens Faderen er syg, Moderen paa Arbejde og en ældre Søster i Skolen.
Bagved laa Stuen. Et skrøbeligt Bord, Kommode og en Seng med farveløse Pjalter var hele Bohavet. Værelset var lille og snavset, som det kun kan være, naar Moderen maa færdes ude.
For denne Beboelse med Køkken betales 8 Kr. i Leje om Maaneden. Vi udmaalte dets Fladeindhold og Højden til Loftet. Længden var 11 Fod. Bredden 9 Fod og Højden 6 Fod og 10 Tommer; Køkkenet var 6 Fod langt, 4 Fod bredt og 7 Fod højt. Arealet af Gulvfladerne tilsammen er saaledes 99 Kvadratfod + 24 Kvadratfod = 123 Kvadratfod. Kubikindholdet af baade Stue og Køkken tilsammen er: 676½ Kubikfod + 168 Kubikfod = 844½ Kubikfod.
Vi vil i vor næste Artikel benytte disse Tal til en Sammenligning med en 1ste Sal i et Herskabshus for at faa konstateret, hvem der boer dyrest i enhver Henseende.
Da vi forlod det ovenfor beskrevne Baghus, blev vi anmodede om at bese Forstuen i Forhuset. Denne, der vel omtrent maalte 24 Kvadratalen, betaltes med 10 Kr. pr. Maaned. Her boede en Skomagerfamilie med 6 Børn i en mørk Stue med den giftige Fattigluft. Konen klagede over, at hele Huset vrimlede af Væggetøj og Rotter, og vi erfarede i Samtalens Løb, at Stedet var solgt flere Gange i det sidste Aar.
Vi vil hermed slutte den rent lokale Beskrivelse af Brøndstrædekvarteret, skøndt vor Ekspedition har omfattet flere endnu ikke nævnte Gader, saasom Didrik Badskærs Gang, Kristen Bernikowstræde og Antonistræde, hvor vi allevegne traf det samme Billede af Nøden og de elendige Beboelsesforhold. I den Del af Pilestræde, der tidligere hed Springgade, turde det ogsaa nok lønne sig Umagen at aflægge et Besøg, ligesom der i Møntergade, Grønnegade og Regnegade findes Huse, som ikke burde taales længere end højst nødvendigt.
Ved alle disse Besøg, som vi har aflagt i Kvarteret, er vi blevne modtaget meget forekommende af Beboerne. Husværterne synes derimod ikke paa alle Steder at interessere sig videre for de fremmede Gæster, og opfatter muligvis vore Undersøgelser som en Krigserklæring over for dem.
Delle er imidlertid en fuldstændig Fejltagelse. Vi ønsker ikke det gamle, grimme og sundhedsfarlige Kvarters Bortryddelse af Fjendskab mod Ejerne, men af Hensyn til Lejerne. Og for dette større Hensyn maa alle andre vige.
Ejeren af Huset i Aabenraa Nr. 18 har saaledes beklaget sig over, at vi har taget lidt for haardt paa hans Lejeres Beboelsesforhold, og at vor Omtale af Stedet ikke var smigrende for ham. Vi skal for den Sags Skyld gerne indrømme ham, at hans Hus langtfra er det værste i Gaden, og at man i Sammenligning med Forholdene i hele Kvarteret maaske finder enkelte gode Sider ved Nr. 18. Men vi har ogsaa kun i rent Forbigaaende valgt denne ene Ejendom i Gaden. Vi har fundet, at der boede en Kone med flere Børn i et usundt Rum. og vi har protesteret mod denne Misbrug af gamle Huse til at ødelægge Menneskelivet.
En saadan Protest rammer ikke den enkelte Vært. Han kan have en Gaard, der er nogle Kvadratalen større end hans Genboes, eller nogle Baghuslejligheder, hvor der er to Tommer højere til Loftet eller lettere Adgang til at skimte en Straale af Lyset, men det forandrer ikke Sagen som Helhed.
Faktum er, at de Beboelseshuse, som findes i Brøndstrædekvarteret, er en Skandale for vor Hovedstad, og staar som en stadig Trusel i hygiejnisk Henseende baade overfor Beboerne af dette Kvarter og hele Byen.
Derfor maa Brøndstrædekvarteret ikke skaanes.
(Social-Demokraten 22. oktober 1886).
Serien fortsatte den 24., 27. og 29. oktober 1886 med statistik. Brøndstrædekvarteret blev nedrevet 1909-1910 og er behandlet her på bloggen: Vognmagergade rømmes: Flyttedag April 1909, Lille og Store Brøndstrædes Nedrivning, 1909. Lille Brøndstrædes Nedrivning starter, April 1910. Brøndstrædekvarterets Endeligt, Maj-September 1910.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar