tog sin Begyndelse i Torsdags Middag, idet Københavns Boldklub konkurrerede om Prisen i Foldboldkamp med Melchorianerne og Fredericiastudenternes Sportsklub. Kampen skulde efter de to kæmpende Parters Aftale have fundet Sted sidste Søndag, men maatte opgives paa Grund af den stærke Blæst.
I Torsdags var Blæsten mindre stærk og Kampen fandt Sted men alligevel under ugunstige Forhold, idet Vindstødene umuliggjorde Beregningen Spillet og drev den store Fodbold ud af sin Kreds. Skulde den mod Blæsten, fløj den næsten tilbage til sit Udgangspunkt, og gik den med Vinden, tog den stundom Farten lige ind i den talrig forsamlede Tilskuermængde, hvorfra velvillige Hænder besørgede den lidt ublidt tilbage.
Kampens Udfald blev, at første Afdeling erklæredes uafgjort. I anden Afdeling tabte derimod Københavnerne, men deres Uheld finder maaske for en Del sin Grund i Vejrets Indflydelse. Hele Forestillingen varede godt og vel 1½ lime.
* * *
For at vække Interesse for Fodboldspillet og give et større Publikum Lejlighed til at se Spillet t Udførelse agter Københavns Boldtklub paa Mandag den 11te April, 2den Paaskedag, at afholde en større Fodboldpræsentation paa Blegdamsfælleden Kl. 12. Der spilles efter de engelske Associationsregler i Modsætning til det af Englænderne her i Efteraaret præsterede Spil, der foregik efter de noget voldsommere Rugbyregler. Det tør forventes, at Publikum og Boldtspillets Venner navnlig blandt de mange nydannede Arbejder-Sportsklubber vil benytte Lejligheden til at se det livlige og underholdende Spil udført.
* * *
Typografernes Sportsklub har nu konstitueret sig med Bestyrelse, ladet trykke Love og Medlemskort og tæller henved et hundrede Medlemmer. Den agter, hvis Vejret tillader det, at paabegynde sine Øvelser umiddelbart efter Paasken og har af Souskommandanten i København faaet Tilladelse til at benytte en Plads paa Blegdamsfælleden to Gange om Ugen. Hver enkelt af de oprettede Sportsklubber maa søge denne Tilladelse, der dog let erhverves.
Der er nu i alt taget fat paa Oprettelsen af Sportsklubber i følgende Fag foruden Typografernes: Cigararbejderne, Skomagerne, Skræderne, Bagerne og Malerne. For de sidstnævntes Vedkommende afholdtes et Møde i Rømersgade i Onsdags Aftes, og der nedsattes et Udvalg, som vil foretage det videre i Sagen. Der vil selvfølgelig i den nærmeste Fremtid blive gjort Forsøg paa at oprette Sportsklubber i endnu flere Fag, der interesserer sig for denne Opgave.
[Artiklen indeholder love for Typografernes Sportsklub]
(Social-Demokraten 10. april 1887. Forkortet)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar