Ourø. d. 19de Juli 1887.
Naar man ser den ovre fra Horns Herred, ligner den nærmest en vældig Bunke Flyvesand, bevoxet med Lyng og Marehalm, isprængt med store Rullesten Fra denne Side set tror man ikke, det er en lille frugtbar Ø, en af de frugtbareste, Danmark ejer. Men kommer man sejlende ovre fra Holbæk, gjør den et ganske andet Indtryk. Som den ligger der, kastende store grønlige Skygger ud i Isefjorden, ligner den en svømmende Have med store Lysthuse.
Trods dens Afsondrethed er den helt igennem præget af Fremskridtet. Der drives der et Landvæsen, som vist er enestaaende. Der er maaske ikke et Sted i Landet, hvor Bonden faar det ud af sin Gaard som her. Her holdes paa en Gaard paa 30-34 Tønder Land 20-25 Køer baade Sommer og Vinter, og alt øvrigt er i Forhold dertil. Landvæsenet drives baade ihærdigt og rationelt. Løsenet er ikke "det gode gamle" - men fremad! Derfor har de ogsaa næsten alle "noget paa Kistebunden" og "de gale Ourøer", som de for nogle Aar tilbage kaldtes i Folkemunde i Horns og Ods Herreder, nyder nu almindelig Anerkendelse som dygtige Landmænd. De er allesammen Venstremænd. Ikke én er Højremand undtagen Præsten. For Ourøerne kan Valgdagen komme paa hvilken Aarstid den vil, om det saa er midt i Høsten, de skyer ikke den 3 Mil lange Vei til Valgstedet (Frederikssund), men møder alle som en for at afgive deres Stemme. Og om Vinteren, naar Isen ikke kan bære, men er stærk nok til at hindre Sejladsen, hugger de Dagen før Valgdagen en Rende over til den anden Side og skiftes saa til at sejle frem og tilbage om Natten for at holde den aaben. Dem har Hr Estrup ikke Æren af at have gjort til Venstremænd, de har været det længe før hans Tid.
En Gang imellem - navnlig naar der foreligger noget nyt paa Politikens Omraade - holdes de Fællesmøder i Kroen, og her drøftes saa alle foreliggende Spørgsmaal. Der er intet i Politiken, der er ukjendt for dem, det er Folk, der véd, hvad de giver deres Stemmer til.
Højre kunde her faa et eklatant Bevis for den Paastands Uvederhæftighed. som de saa længe har anført, at Venstrepolitik og Religion ikke harmonerer sammen. Ganske vist besøger Ourøerne ikke Kirken, fordi Præsten prædiker Højrepolitik i Stedet for Religion, men de er ikke mindre religiøse for det. I de fleste Gaarde kalder Bonden om Aftenen efter endt Arbejde sin Husstand sammen, og inden man begiver sig til Hvile, holdes saa en kort Aftengudstjeneste.
Det er klart, at en Ø med en saa illoyal Befolkning ikke har kunnet undgaa Gendarmernes heldbringende Nærværelse. Strax de kom til Verden, følte Præsten det som sin kristelige Pligt at forsyne Øen med de belevne Folk. Han skrev først til Herredsfogden, og da det ikke hjalp, til Amtmanden, og da han ogsaa viste sig ubønhørlig, endelig til selve Ministeriet. Saa kom de. Men deres Lod er ikke misundelsesværdig. Paa deres Togter gjennem Øen kan de ikke opdrive saa meget som en Drik Vand at vederkvæge sig paa, og ikke en Bonde lukker sin Mund op til dem. "Præstens Børn" kaldes de, og han er ogsaa den eneste, der viser Omhu for dem.
E. R.
(Morgenbladet 21. juli 1887).
Orøs præst var 3. generation af præster på øen: Pastor Børresen til 1834. 1834-1873 svigersønnen Jørgen Gottfred Petersen (1803-1878) som også var sognerådsformand 1842-1871. 1878-1893 dennes søn Tellef Gotfred Petersen (1837-1910). Han blev forflyttet i 1893 til C. J. Brandt og Skat, og var ved sin død i 1910 sognepræst i Rønnebæk og Holme-Olstrup. Jørgen Gottfred havde grundlagt en sognebogssamling som Tellef Gotfred var leder af 1870-1893. Efter hans bortrejse i 1893 blev den flyttet til skolestuen og lærer Niels Sørensen kom til at stå for samlingen indtil den 1907 flyttede ind i det nybyggede forsamlingshus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar