16 november 2023

Sportsklub for kvindelige Arbejdere. (Efterskrift til Politivennen)

"Fagforeningen for kvindelige Arbejdere i Herreskræderfaget" har paa Grund af den Interesse, som Boldsporten har vundet i Arbejderkredse, for kort Tid siden sat sig i Spidsen for Oprettelsen af en kvindelig Sportsklub. Denne afholdt i Forgaars Aftes sit egentlig konstituerende Møde i Forsamlingsbygningens lille Sal, hvor en stor Del Kvinder var kommen til Stede.

Fru Nielsen dirigerede, og Journalist Meyer holdt et Foredrag om Gymnastikens og Sportens Betydning. Efter Foredraget, som hilstes med Bifald, gav Formandinden for Fagforeningen, Md. Ankersen, nogle Meddelelser om Klubben, hvis Øvelsesplads senere vilde blive anvist af Politiet. Dernæst præsenteredes en ung, net Pige i den af Foreningen selv foreslaaede og forarbejdede Dragt, der agtes benyttet under Øvelserne, men som for den Sags Skyld er et alvorligt Skridt hen imod en Reform paa den kvindelige Klædedragts Omraade. Skridtet vilde være gjort fuldt ud, dersom vore frisindede Damer kunde bekvemme sig til at bryde med Moderne og akceptere en Dragt i Lighed med den, de kvindelige Arbejdere vil anskaffe sig til Sportsøvelserne. Den er ns mørkeblank Cheviot og bestaar af et vidt Bluseliv med Sømandskrave, fodfrit Skørt, Knæbenklæder med Plissé samt blaa Jokeyhue, alt indrettet med de frie Bevægelser og Sundhedens Krav for Øie.

Politidirektøren havde fra først af, da han hørte Tale om Reformdragt, næret nogle Betænkeligheder ved den kvindelige Sport, men da den unge Pige i sit nye Kostume i Gaar præsenteredes for ham og Politiinspektøren paa Raadhuset, fandt han hende allerkæreste og saa anstændig i sin Paaklædning som en - Nonne. Betænkelighederne var hermed heldig skaffet af Vejen, og det blev betydet Md. Ankersen, at Klubben efter al Sandsynligled vil faa Terrænet mellem Stockholmsgade, Sølvgadens Forlængelse og Østre Anlæg til Øvelsesplads. Politidirektøren vil med ridderligt Galanteri sørge for Beskyttelse til de unge Sportskvinder.

Vi finder af flere Grunde den anviste Plads uheldig, og væsentlig fordi den næppe i samme Grad som Fælleden yder rigelig Luftmængde og Sol. Det vilde utvivlsomt være bedre, om man overlod Kvinderne f. Eks. Østerfælled eller Spidsen af den saakaldte Lammefælled. Vi tror ikke, at der her vilde være mere Brug for Politibeskyttelse. Endnu skal kun anføres, at alle Kvinder, som føler Interesse før Sporten, kan blive Medlemmer af Klubben. Indskuddet er 50 Øre, det maanedlige Kontingent 15 Øre, og Dragten kan leveres fuldt færdig for den billige Pris af 7 Kr. Formandinden for de kvindelige Herreskrædere, Md. Ankersen, Rosengade 2, 2. S., besvarer iøvrigt alle Forespørgsler. 

Spillet, der foreløbig vil bestaa i Langboldt, tager sin Begyndelse en af de første Søndage.

Vi ønsker herved den første Sportsklub for kvindelige Arbejdere her i Landet til Lykke med dens i saa høj Grad gavnlige Foretagende.

(Social-Demokraten 2. juli 1887).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar