Den 29. juni 1889 havde Justitsministeriet udsendt et cirkulære til politidirektøren i København for at skride ind hvor medlemmer af foreninger som udøvede hypnotisme og magnetisme også brugte disse kundskaber til at udøve kvaksalveri. I slutningen af 1880'erne udkom der flere blade: "Magneten, Organ for Naturlægemethodens Venner" og månedsskriftet "Tidsskrift for Magnetisme og Hypnotisme." Begge synes dog ikke at have fået nogen længerevarende virksomhed.
Død ved Magnetisme.
Læge E. Fraenkel meddeler i Gaar i "Dagbl." følgende Sygehistorie: M K A.. gift Smedesvend. 28 Aar gl, indkom paa Sygehuset den 29. April d. A. Han havde altid været en dygtig og ædruelig Arbejder, forstandig og rolig, havde aldrig tidligere frembudt Symptomer paa Nervøsitet eller Sindssygdom, der er heller ikke Spor til nervøs Disposition i hans Familie. I den senere Tid derimod havde han begyndt at beskæftige sig meget med Magnetisme og Hypnotisme, og i Anledning al en Brystkatarrh, som han havde paadraget sig, var han flere Gange bleven magnetiseret af en bekendt Magnetisør. Dette blev af Familien anset som Aarsagen til hans nuværende Tilstand. Han er efterhaanden bleven deprimeret i høj Grad, han græder for Ingenting, sover ikke godt om Natten, han spiser ikke saa godt som ellers og er bleven treven til sit Arbejde.
Han er ved Indlæggelsen paa Sygehuset uklar, ved ikke hvor han er, taler uafladelig om Magnetisme og fortæller, at han er forfulgt af Magnetisørerne Han angiver endvidere, at han har magnetisk Kraft i Brystet, han "har faaet for meget deraf af Magnetisøren", efter hver magnetisk Behandling har han følt sig "kraftig og fyldt i Brystet", "naar han bliver af med den overflødige Magnetisme, vil han blive rask, for Øieblilket kan han meddele mange om den overflødige Kraft". Han kan rigtigt udføre Regnestykker, kan stave, søger dog helst at undgaa at svare paa almindelige Spørgsmaal, bliver kun livlig naar man taler med ham om Magnetisme, Udseendet er sundt og kraftigt. Pupillerne egale (ensartede) Temperatur normal. Puls 68.
30. April: Patienten har i Nat været meget urolig, han har raabt og skreget op om, at det er Magnetismen, som han kæmper imod, den er saa stærk i ham, at han nu selv er Magnetisør. Temperatur fremdeles normal. Ingen Skælven eller Tegn paa Alkoholisme
2. Maj: Vedvarende voldsom og støiende. Han skriger uafbrudt op om Magnetisme og Magnetisører og forlanger, at Magnetisøren skal tage den magnetiske Kraft ud af Ham.
4. Maj: I et eneste ubevogtet Øjeblik har Patienten slaaet Hovedet saa voldsomt mod et fast Overdække over Varmerørene. at han derved har tilføjet sig et 3 Tommer langt gabende Saar tværs over Panden, Hjærneskallen er læderet paa flere Steder. 2 Centimeter af Tungespidsen er afbidt - Saarene sutureres (sammensyes) og forbindes under Narkose (Bedøvelse).
5. Maj: Patienten blev i Gaar Eftermiddags rolig og var i flere Timer klar og fornuftig. Han erklærede paa nærmere Forespørgsel, "at han havde været nødt til at gøre, hvad han havde gjort" nu fortrød han det "fordi Magnetisøren havde opholdt sig udenfor hans Vindue og havde befalet ham øjeblikkelig at knuse Hovedet imod Gulvet" og "jeg maatte jo saa adlyde hans Magt".
6. Maj: Under Temperaturstigning til over 40 Grader og under udtalte Tegn paa Gangræn af Ansigtsintegumenterne døde Patienten i Dag.
Familien var meget ulykkelig over det skete og gjorde sig Bebrejdelser over, at Patienten havde henvendt sig til den omtalte Magnetisør, hvilket var sket efter dens Raad. Den ønskede ikke Sagen undersøgt nærmere, særlig for at Magnetisøren ikke skulde komme i Forlegenhed.
(Social-Demokraten 12. oktober 1889).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar