Robert Johannes Alexander Stricker (1845-1910) var indtil 1893 i 21 år ansat i Aalborg, sidst som borgmester og byfoged. Han blev herefter i 1893 byfoged og byskriver i Svaneke samt herredsfoged og skriver i Bornholms østre herred. Denne blog indeholder flere sager fra den periode om byfogder som det lykkes at aftvinge tilståelser (med datidens inkvisitoriske forhørsmetode) fra folk for forbrydelser de ikke havde begået før de tiltrådte embedet. Se fx Fejø-sagen. Og den nedenstående sag kunne godt minde om en sådan:
Det gamle Mord paa Bornholm
Vi meddelte i Lørdags, at et for 27 Aar siden begaaet Mord var blevet opdaget paa Bornholm. Det var en Mand, som kaldtes "Ellestokken", der var funden myrdet, og en Arbejdsmand, Laurits Smed, anholdtes som mistænkt for at have dræbt ham. Han maatte imidlertid den Gang atter løslades uden at det lykkedes at faa Sagen opklaret,
Nu er det imidlertid lyttedes Byfoged Stricker at faa Laurits Smed til at tilstaa, at han for 27 Aar siden har myrdet "Ellestokken". Paa Hjemvejen fra Svaneke, hvor de havde drukket en Del, var de kommen op at skændes; "Ellestokken" slog Smeden i Hovedet med et Brændestykke, hvorpaa Laurits Smed greb en Ring Staaltraad, den Anden havde hængende om Halsen, og kvalte ham, hvorpaa han kastede Liget i Søen.
En Korrespondent i Svaneke skriver yderligere derom til "Bornholms Avis", at efter at Laurits Smed Fredagen den 7de Septbr havde afgivet denne Forklaring, bekendte han næste Morgen, at han havde Medskyldige. Mordet, forklarede han, var begaaet i Listed Fattighus, og en derboende Kvinde havde hjulpet ham med at slæbe Liget ud. Før Morderen kastede den Afdøde i Vandet, plyndrede han først hans Lommer, men fandt kun 24 Skilling. Derefter forsøgte han at afklæde Liget, men fik kun taget Frakke, Vest og den ene Støvle af ham, saa blev han bange og flygtede, medtagende de omtalte Klædningsstykker, som han senere lod omlave til sin Søn, da han ikke selv turde gaa med dem. Endvidere tilstod han, at han havde begaaet Mordet efter indirekte Opfordring af den daværende Ejer af Ellesgaard, ligesom han paastod, at han af denne, efter at han havde begaaet Mordet, havde modtaget 100 Rdl. Denne Forklaring forekom saare naturlig, fordi Ellegaards-Manden aarlig skulde udrede en vis, ikke ganske ubetydelig Sum til den Myrdede, og det kunde ligge nær at antage, at han af den Grund gerne vilde være af med ham.
Den gamle 78aarige Mand blev tilligemed det ovenfor omtalte Fruentimmer belagt med Arrest. Begge erklærede sig fuldstændig uskyldige; Fruentimret jamrede og kaldte Gud til Vidne paa sin Uskyldighed, og den Gamle paastod aldrig før at have set Morderen, hvad der jo i og for sig synes lidt mærkværdigt. Samme Dags Eftermiddag sendte imidlertid Morderen Bud efter Borgmester Stricker, og efter at denne var kommen til Stede, erklærede han, at alt hvad han havde sagt med Hensyn til den forrige Ejer af Ellesgaard var Opspind fra Ende til anden. Under disse Omstændigheder mente Forhørsdommeren, at man kunde løslade den gamle Mand, der er i en yderst hjælpeløs Forfatning, tilmed da han bor i Svaneke nu og som Følge deraf var let at faa fat paa, hvis der atter skulde fremkomme noget, som kunde tyde paa Meddelagtighed. Sin Beskyldning mod Fruentimret fastholdt Morderen bestemt trods hendes kraftige Protester.
Samme Morder lader imidlertid til at være en meget vægelsindet Person, thi under Forhøret i Søndags gik han tilbage til sin første Bekendelse og fastholdt Beskyldningen mod den gamle Ellegaards Mand. Som Grund til, at han havde fragaaet sin en Gang givne Tilstaaelse, angav han, at han, da han saae den gamle svage Mand, havde fattet Medlidenhed med ham og gærne vilde holde ham udenfor Sagen, tilmed da han højt og dyrt havde lovet ham at tie; nu havde han imidlertid i de sidste Nætter ikke kunnet sove for Samvittighedsnag, og derfor havde han nu besluttet sig til at sige den fulde Sandhed, thi saa mente han at han maatte faa Ro. Den Gamle kom atter i Forhør, men benægtede stadig alt, hvorfor han atter er bleven belagt med Arrest. Morderen, der er 64 Aar gammel, har altid været bekendt som en daarlig Person, og i Konflikt med Lovene har han da ogsaa været før, idet han i sit 25de Aar blev anset med 4 Aars Forberdringshus for røverisk Overfald, og senere med Vand og Brød for Tyveri. Efter hans sidste Tilstaaelse er Mordet altsaa blevet begaaet med fuldt Overlæg og for Betaling, som ganske vist ikke direkte var lovet ham, før han begik Fobrydelsen. Hvor vidt denne hans Tilstaaelse er rigtig, lader sig jo ikke afgøre, da begge de to andre Arrestanter haardnakket benægter alt.
(Social-Demokraten 12. september 1894)
Listed ligger ved kysten ca. 1½ km. nordvest for Svaneke ad Kystvejen. Østermarie ligger ca. 8½ km fra Svaneke ad Østermarievej-Svanekevej. Ca. midtvejs ligger Ellesgård. Grynebækken må være et mindre vandløb midtvejs mellem Svaneke ogListed med udspring ved Gryneparken. Vaseåen løber fra syd mod nord med udmunding umiddelbart øst for Listed. Hvordan Social-Demokraten havde fået det til at han var 78 år, er uklart. Andre kilder melder korrekt at han var 64 år (1830-1895).
Fra vor Meddeler i Svaneke har vi modtaget følgende Udskrift af
Dommen over Listedmorderen.
Etter Bornholms Amts Aktionsordre af 10. Novbr. tiltales under nærværende Sag, Arrestanten Laurits Peter Larsen af Listed i Bornholms Østerherred for Manddrab samt for Tyveri og Bedrageri.
Ved Arrestantens egen Tilstaaelse, som stemmer med det iøvrigt i Sagen oplyste, er det godtgjort, at han har gjort sig skyldig i de ham paasigtede Forbrydelser, hvis nærmere Omstændigheder ere følgende:
Under en mod Arrestanten indledet Undersøgelse, angaaende Medviden og Meddelagtighed i en af Eline Hansine Andersen begaaet ulovlig Omgang med Hittegods, har han tilstaaet sig skyldig i Drab af en Person ved Navn Peder Christian Jensen med Tilnavnet "Ellestokken". Han har i saa Henseende forklaret, at han for mange Aar siden, efter det under det Forhørene oplyste søndagen den 6. Januar 1867, traf bemeldte Peder Christian Jensen ud for Købmand Carlsens Ejendom i Svaneke, efter at han forud samme Aften havde været sammen med ham hos Værtshusholder L. Mortensen i Svaneke, hvis Lokaler Arrestanten forinden P. C. Jensen havde forladt. Da de som bemærket mødtes udfor Købmand Carlsens Ejendom, havde Jensen en Flaske Brændevin hos sig. De fulgtes derefter sammen ud Listedvejen, idet Jensen havde Bolig i Nærheden af Fiskerlejet Listed, medens Arrestanten boede i Østermarie Sogn, hvortil han kunde komme ad en Vej fra Listedvejen. Medens de saaledes fulgtes paa den nævnte Vej, drak de af Brændevinsflasken og kom, til Dels som Følge af den nydte Spiritus, flere Gange i Klammeri paa Vejen. Dette Klammeri udartede til Slagsmaal, første Gang i Nærheden af "Grynebækken" mellem denne og "Vasaaaen" og anden Gang, efter at have tilbagelagt et Stykke Vej uden Slagsmaal. i Nærheden af nævnte Aa, i hvilket sidste slagsmaal Peder Christian Jensen slog Arrestanten i Hovedet med Flasken. Under dette sidste Slagsmaal var Arrestanten kommen i en ophidset Sindsstemning, og da Jensen slog ham med Flasken i Hovedet, opstod for Arrestanten Tanken om at dræbe Jensen. Dette var derefter vedblivende hans Hensigt. Han udførte derefter Drabet, efter at de, efter et nyt Slagsmaal, vare komne til Klipperne ved Havet paa deres Vandring ad Vejen fra "Vasaaaen" bag Husene i Listed. Paa den Vej løb de efter hinanden ud mod Klipperne, og da de der atter kom op at staae, udførte Arrestanten sit Forsæt og dræbte Peder Christian Jensen ved at tage fat i det om dennes Hals værende stykke Metaltraad, som han snærede sammen om Jensens Hals, indtil han var overbevist om, at denne var kvalt. Denne Metaltraad, som den dræbte i Følge de tidligere Forhør i Sagen i Aaret 1867 havde købt hos Købmand Carlsen samme Aften, som Drabet fandt Sted om Natten, og i dennes Paasyn havde bundet om sin Hals for lettere at transportere den, havde Arrestanten vel tidligere under slagsmaalet opdaget om Jensens Hals, men som Grund til, at han ikke straks udførte sin Plan at dræbe Jensen, har Arrestanten anført, at han ikke kunde faa fat i Traaden, den Gang Tanken om at dræbe Jensen opstod hos ham. Efter at Arrestanten havde forvisset sig om, at Peder Christian Jensen var død, afførte han mellem Klipperne ved stranden i Listed Lige! dels tilorder, nemlig Trøje, Benklæder, Halstørklæde og den ene støvle, hvorhos han ligeledes vilde afføre Liget dets Uldtrøje og Skjorte, men blev bange for Opdagelse under Udførelsen heraf og kastede Liget i Vandet, efter at Trøjen og Skjorten var trukket frem over Ligets Hoved, hvilket ganske stemmer med den Tilstand, hvori Liget i sin Tid kort efter Drabet fandtes henliggende i Vandet. Endvidere tilegnede Arrestanten sig de paa Liget forefundne Penge, i alt 1 Mark og 8 Skilling, hvorimod han har benægtet, at der paa Liget fandtes Ur eller andre Værdigenstande. De Liget fratagne Klædningsstykker tog Arrestanten med sig til sit Hjem, hvortil han umiddelbart efter Drabet begav sig. Han fortalte sin Hustru, at han havde købt Genstandene og lod dem sy om til Brug for sine Børn. Hvad Drabet angaar, saa har Arrestanten forklaret, at saavel han som Peder Chr. Jensen, som efter det oplyste har været forfalden til Drik, havde nydt en Del spiritus, men at han dog ikke var under større Paavirkning deraf, end at han vidste, hvad han gjorde, og var sig sin Handlings Strafbarhed bevidst. Han har fastholdt, at Drabet kun var udført under Indflydelse af Arrestantens under Slagsmaalet opstaaede hidsige Sindsstemning, men ikke i Følge Overlæg eller i vindesyg Hensigt. Arrestanten har vel under Forhørene villet drage to andre Personer som Medvidende ind i Sagen, men har atter tilbagekaldt sine Sigtelser i saa Henseende og fastholdt, at han har udført Drabet af egen Drift uden Medhjælp eller Medvidende fra andre Personer. Den dræbtes Lig blev fundet og ilandbjerqet den 17. Januar 1867, men den da anstillede Undersøgelse bragte den daværende Dommer til den Formodning, at der forelaa et Ulykkestilfælde og ikke et Drab, ligesom det ikke af Forhørsprotokollen fremgaar, at Arrestanten har været underkastet noget Forhør den Gang, medens han har forklaret, at han var indkaldt til Forhørsdommeren og for denne har nægtet sig skyldig i Drab paa Peder Christian Jensen, hvorefter intet herom er tilført Protokollen. Den da foretagne legale Obduktion støtter nu i det væsentlige Arrestantens Forklaring baade om Slagsmaalet mellem ham og den dræbte og navnlig om Jensens Dødsmaade, idet der paa Ligets Hals fandtes to Furer of Messingtraaden, hvilket saaes tydeligt rundt om Nakken og mellem Luftrørshovedet og Tunggebenet. Metaltraaden var 1/5 Line tyk. 1 Alen og 17 Tom. lang og 2 Gange snoet omkring Halsen, saaledes at Enden af den stak gennem en Øsken; ved Fundet af Liget fandtes Traaden snæret stramt om Halsen.
Som tidligere bemærket stemmer den Tilstand, hvori Liget med Hensyn til Paaklædning fandtes, overens med Arrestantens Forklaring om de Genstande, han fratog Liget og tilegnede sig, idet Liget ved dets Ilandbjergelse kun var iført Strømper og en Støvle paa den højre Fod og en Skjorte og ulden Trøje, hvilke to sidstnævnte Genstande vare trukne frem over Ligets Hoved.
Arrestanten har dernæst tilstaaet sig skyldig i ulovlig Tilegnelse for 5-6 Aar siden, idet han har frastjaalet Formand i Listed Hansens senere afdøde Fader en stiksav, som han, der havde Arbejde hos nævnte Hansens Fader, havde taget med sig hjem om Aftenen, da han gik fra Arbejde, under hvilket han havde benyttet den. Stiksaven er kommen til Stede i Retten og af Formand Hansen, skønt ikke genkendt, dog erklæret sandsynligvis at have tilhørt hans Fader og være tilegnet af Arrestanten paa den omforklarede Maade, ligesom den af ham og af Rettens Vidner med Arrestantens Indvilgelse er vurderet til 1 Kr. og derefter udleveret Formand Hansen, da han frafaldt Erstatning.
Endvidere har Arrestanten tilstaaet for 2-3 Aar siden at have frastjaalet Formand Hansen i Listed en Pose med Hvede, hvortil han fandt Lejlighed, i det han var beskæftiget med at maale Sæd tilhørende Hansen, og som skulde føres til Svaneke. Posen glemte Arrestanten paa Hestegangen, men da Ejeren kom til Stede og opdagede Posen, leverede Arrestanten den tilbage og bad Ejeren om Tilgivelse, hvilken han erholdt, hvormed begge betragtede Sagen som afgjort, hvis Aarsag Ejeren under Forhøret har erklæret, at han ikke ønsker Arrestanten straffet eller dragen til Ansvar før dette Forhold. Den stjaalne Hvede er af Ejeren med Arrestantens Indvilgelse vurderet til 1 Kr.. men Ejeren har frafaldet Erstatning.
Endelig har Arrestanten tilstaaet, at han i Sommeren 1893, efter at hans egne Stenredskaber vare opslidte, har erholdt udleveret af Entreprenør H. M. Jørgensen i Svaneke til Brug 1 Murhammer, nogle Kiler, 1 Skovl og 2-3 Pikkerter, hvilke Genstande han senere har tilegnet sig. Disse Genstande have været foreviste i Retten og ere af dennes Vidner med Ejerens og Arrestantens Indvilgelse vurderet saaledes: 4 Stenkiler 1 Kr. 35 Øre. 1 Murhammer 1 Kr. 33 Øre, 2-3 Pikkerter 4 Kr.. hvorimod Skovlen ikke længere findes i Behold. Genstandene ere udleverede Ejeren, som har frafaldet Erstatning. Med Hensyn til dette Forhold bemærkes at Ejeren under Forhøret har vedkendt samtlige Genstande at være hans Ejendom, men erklæret, at han ikke ønskede Tiltale rejst mod Arrestanten herfor.
Hvad nu Drabet paa Peter Christian Jensen angaar, da er det efter det oplyste vel forøvet under eller i Forbindelse med Slagsmaal, men ligesom der formentlig ikke er tilføjet Arrestanten en saadan Mishandling eller grov Fornærmelse, som kunde henføre Drabet under Straffelovens § 187, saaledes er Drabet ikke udført straks, da Tanken om at dræbe opstod i den ved Slaget med Flasken for Arrestanten fremkaldte oprørte Sindsstemning, men han har vedligeholdt Tanken om at dræbe Jensen lige fra det Øjeblik, den opstod hos ham, indtil han nogen Tid efter saa Lejlighed til at udføre sin Beslutning. Det skønnes derfor ikke, at der i nærværende Tilfælde findes tilstrækkelig Grund til at anføre Drabet under den ovennævnte § 187, men derimod lade § 186 komme til Anvendelse, saameget mere som Arrestanten efter sin Gerning har plyndret Liget, hvad han næppe vilde have gjort, saafremt Drabet var udført alene som Følge af en oprørt Sindsstemning.
For nævnte sit Forhold vil Arrestanten, hvis fulde Navn er Lauritz Peter Larsen, født , Østermarie Sogn paa Bornholm den 12. Maj 1830, og som ved Bornholms Østerherreds Ekstraret af 23. Juni 1855 for Røveri er anset med en Straf af 4 Aars Forbedringshusarbejde og ved samme Rets Dom af 18. Juni 1875 for Bedrageri med en Straf af 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og som i Følge en under Sagen fremlagt Lægeattest maa anses for at være sund paa Legeme og Sjæl, derfor nu, efter at Justitsministeriet den 19. Oktober d. A. har resolveret, at han vil være at sætte under Tiltale for det i Anret 1867 af ham forøvede Drab, være at anse efter Straffeloven af 10. Februar 1866 §§ 186, 228 og 250, jf. 70, 57 og 62, med en Straf, som passende formenes at kunne ansættes til Tugthusarbejde i 9 Aar, hvorhos han vil have at udrede samtlige med Undersøgelsen, denne Aktion og Straffens Fuldbyrdelse forbundne Omkostninger, derunder i Salær til Aktor, Sagfører Sonne i Rønne, 25 Kr., og til Defensor, Sagfører R. Chr. Ølsen i Rønne, 20 Kr. Sagførelsen har været forsvarlig.
Thi kendes for Ret :
Arrestanten Lauritz Peter Larsen af Listed Fiskerleje paa Bornholm bør hensættes til Tugthusarbejde i 9 Aar.
Saa bør han og udrede samtlige med Undersøgelsen, nærværende Aktion og Straffens Fuldbyrdelse forbundne Omkostninger, derunder Salær til Aktor, Sagfører Sonne i Rønne, 25 Kr., og til Defensor, Sagfører R. Chr. Olsen i Rønne, 20 Kr.
At efterkomme under Adfærd ester Loven.
Rob. Stricker.
(Bornholms Avis og Amtstidende 22. december 1894)
Den 18. december 1894 idømte borgmester Stricker den 64-årige Lauritz Peter Larsen 9 års tugthus for forsætlig drab. Han nåede aldrig at afsone straffen idet han døde i Svaneke arrest i februar 1895 af brystsyge (tuberkulose). Det er rimeligt at antage at han under forhørene må have været alvorligt påvirket af sin sygdom, og antageligt også at den grund påvirkelig overfor Robert Strickers inkvisitoriske forhørsmetoder. Det lyder derfor tvivlsomt at "i Følge en under Sagen fremlagt Lægeattest maa anses for at være sund paa Legeme og Sjæl".
Svaneke Rådstue (Svaneke og Østre Herreds Tinghus) i 1884 havde erstattet et ældre 1805-1858. Det blev opført i 1857-58, tegnet af brandinspektør Nielsen. Det fungerede med tingstue, arrest og arrestforvarerbolig indtil 1919, hvor arresten blev nedlagt. Arresten indeholdt tre enkeltceller og én dobbeltcelle. Endnu findes cellerne delvis bevaret, ligesom to fangegårde bag rådhuset er intakte.
Det er påfaldende at de tre småtyverier som han blev kendt skyldig i ifølge Strickers domsforklaring, alle blev frafaldt erstatning af de skadeslidte.
Mens Stricker var herredsfoged i Svaneke, søgte han uden held væk, bl. a. i oktober 1900 stillingen som byfoged i Sorø, i januar 1903 stillingen som herredsfoged i Falsters vestre Herred, i marts 1903 stilling som birkedommer i Antvorskov Birk og i juli 1903 stilling som byfoged i Svendborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar