Sophus Bauditz (1850-1915) var en dansk forfatter og skoledirektør, søn af en officer ved dragonregimentet i Århus hvor han oplevede Krigen 1864. I 1869 rejste familien til København. Han var her med i Studenterforeningen, og holdt rustalen, da prins Christian (Christian 10.) blev medlem. Fra 1875 var han nogle få år jurist, blev herefter dansk- og naturhistorielærer ved Vestre Borgerdydsskolen på Christianshavn, senere Helgolandsgade, og Søkadetskolen (Søofficersskolen). 1881-96 var han forstander ved Den kgl. Elev- og balletskole. Han var 1880-1903 gift med Emmy Augustinus.
Han var begyndt at skrive i 1874 om natur, landliv og jagtglæder og brød igennem med "Historier fra Skovridergaarden" (1889), senere "Krøniker fra Garnisonsbyen" (1892) om Aarhus omkring 1864. Også herregårdsromanen "Hjortholm" (1896) fik stor udbredelse. Selvom hans forfatterskab var stort i samtidig gik det senere i glemmebogen.
Sophus Bauditz blev 1896 skoledirektør i København og fik bl.a. tildelt ærestitlen professor. Sophus Bauditz blev i 1896 skoledirektør i København, først for de private skoler og fra 1900 til sin død i 1915 for de kommunale skoler. Borgerrepræsentationens afgørelse blev vedtaget med 21 stemmer mod 6.
Sophus Bauditz valgt til Skoledirektør.
Borgerrepræsentationen valgte i Aftes for lukkede Døre Forstander ved det kgl. Tealers Balletskole, Cand. jur. Sophus Bauditz til Skoledirektør for de private Skoler i København.
Det vil sikkert vække Forbavselse, at Hr. Bauditz er bleven Skoledirektør. Han er kun kendt i en lille Kreds og mindst som Skolemand, men derimod som Visedigter for Højre, ligesom han ogsaa har skreven nogle Bøger i den rigtig gode gamle Højrestil. Med andre Ord han er for Øjeblikket Højres eneste Poet. Hans Stilling som Forstander for det kgl. Teaters Ballelstole giver ikke nogen særlig Præstige som Skolemand, men naar han desuagtet blev valgt med et betydeligt Flertal, har det maaske ikke været uden Betydning, at han har været Lærer for nogle af Kronprinsens Børn og har Forbindelse paa højeste Steder, samt som sagt støttes ivrigt af Højre fordi delte Parti dog maa sørge lidt for sin sidste Digter. Pladsen var søgt af ialt 18 Ansøgere, og der var imellem disse en hel Række udmærket dygtige Skolemænd, Mænd, som ikke alene havde gjort praktisk Skolegærning, hast Ledelsen as store Skoler under sig og tillige i Tale og Skrift vist, at de har betydelig pædagogisk Indsigt, noget Hr. Bauditz ikke med et Ord eller en Stavelse har lagt for Dagen. Til Trods herfor indstillede Magistraten dog kun Højres Balletmester til Skoledirektør og Borgerrepræsentationens Flertal fulgte som sædvanlig Parolen fra oven.
Der er imidlertid en Mærkelighed til, nemlig at Udnævnelsen foretoges netop nu. Faa Dage førend Borgerrepræsentationen skal fornyes med ikke mindre end 8 nye Medlemmer træffes en saa vigtig Afgørelse. Dette tyder ganske sikkert paa, at det regerende Flertal ikke har følt sig overbevist om at kunne sætte Bauditz igennem efter den 3l. Marts. De har ønsket at benytte deres nuværende absolute Magtstilling til at besætte et Embede med en Mand efter deres eget Hoved. Vi antager, at Vælgerne i Dag om otte Dage vil sige dem Tak for sidst ved at sætte Oppositionens Liste igennem med et stort Flertal. Regeringspartiet i Københavns Borgerrepræsentation har ved denne Lejlighed handlet akkurat som Frederiksbergs Kommunalbestyrelse handlede i Januar Maaned, da den umiddelbart før Valgene gav Hejde en Omnibus-Koncession, han ellers næppe vilde have faaet.
Lad os derfor haabe, at de københavnske Vælgere vil give et lige saa godt Svar som de frederiksbergske Vælgere gav.
(Social-Demokraten 24. marts 1896)
Den nye Skoledirektør.
Vi har modtaget følgende:
Hr. Redaktør!
I Anledning af Forfatteren Hr. Sophus Bauditz' Udnævnelse til Skoledirektør har forskjellige Blade anstillet en Række Betragtninger over det formentlig uheldige i denne Embedsbesættelse. Man har navnlig bebrejdet Hr. Bauditz to Ting: at han har færdedes for meget i Studenterforeningen (!), samt at han har skrevet forskjellige Bøger, der af hele den nordiske Læseverden er blevne modtagne med den største Anerkjendelse. Og man har ved Siden deraf fremsat den Paastand,at den nye Skoledirektør kun i meget ringe Grad maatte anses for kvalificeret til Posten, da han kun har beskæftiget sig saare lidet med praktisk Skolegjerning.
Det er imod denne sidste, fuldkommen urigtige Paastand, at jeg vil tillade mig at tage til Gjenmæle. Sophus Bauditz har i en Række af Aar virket som Lærer - bl. a. i Dansk - dels ved Borgerdydsskolen paa Kristianshavn (nu Helgolandsgade), dels ved Søofficersskolen. Fra begge disse Steder giver saavel Eleverne som hans Kolleger ham det bedste Lovord som en dygtig og samvittighedsfuld Pædagog. Endvidere har Bauditz i mange Aar været Medlem af Examenskommissionen til Præliminærexamen og ogsaa i denne Egenskab lagt sine pædagogiske Evner og Interesser for Dagen.
Det vil altsaa ses, at den nye Skoledirektør ingenlunde - som det er blevet paastaaet - moder uden "pædagogiske Forudsætninger" til sit Embede.
Men det maa tillige i denne Sammenhæng erindres, at dette Embede i en væsenlig Grad er rent administrativt; det, det kommer an paa, er - snarere end praktisk skoleerfaring - at dets indehaver udmærker sig ved Personlighed - og i den Henseende er jeg siker paa, at alle vil kunne være enige om, at Sophus Bauditz - sin store personlige Elskværdighed ufortalt - vil være Pladsen endog usædvanlig voxen.
De af de omtalte Blade fremsatte Postulater om, at Hr. Bauditz' "Kvalifikationer" udelukkende laa i hans Egenskaber som "Højredigter" (sic!) og Studenterforenings-Festpoet, er selvfølgelig det pure Nonsens.
Der har sikkert blandt de ikke faa Ansøgere til Posten kun været en Mening om, at en af de mest kvalificerede var den ansete Skolemand Prof. Krüger, Bestyrer af Helsingørs Latin- og Realskole. Naar man desuagtet med velberaad Hu valgte Bauditz, er det hævet over enhver Tvivl, at hans pædagogiske Forudsætninger har været mindst lige saa store.
En Skolemand.
(Dannebrog (København) 28. marts 1896).
Sophus Bauditz.
Som tidligere meddelt her i Bladet, benyttede Magistraten og Borgerrepræsentationen et at de sidste Møder før Valget til at udnævne Højres Digter Hr. Sophus Bauditz til Skoledirektør, til Trods for at denne Mand just ikke kan siges at sidde inde med netop de Kvalifikationer, som er nødvendige for at kunde udfylde dette Embede.
Man benyttede Lejligheden til umiddelbart foran et højst tvivlsomt Valg at gøre Brug af sin Magt til at belønne en af sine Egne.
Man sagde kort og godt, blæse være med, om Hr. Bauditz ikke særlig egner sig til dette Embede, han er Højres Digter, han har som saadan gjort Højresagen en Del Tjenester og han er dertil vor elskværdige Bordfalle, lad os nu medens Tid er belønne ham for hans Virksomhed.
Hr. Bauditz har aldrig vist særlig pædagogisk Interesse. Han har aldrig udgivet et eneste pædagogisk Skrift, han kan dertil næppe en Gang siges at sidde inde med et Minimums af praktisk Skolemands Erfaring. Men han skulde nu have Embedet, til Trods for at der var 20 Ansøgere til dette og iblandt disse adskillige af Landets ypperste, pædagogiske Kræfter.
"Avisen" har i Gaar den Opgave at forsvare dette nye Udslag af Højre-Magtudfoldelse, og den udfører naturligvis dette Stykke Arbejde paa sædvanlig Manér ved paa den dristigste Maade at falde over nogle af de mest værdige Ansøgere og vælger deriblandt naturligvis kun dem, der hylder Venstreanskuelser.
"Trinitatis"-Organet kaster sig saaledes særlig over Hr. Skoleinspektør Johan Ottosen.
Organet kan og tør ikke frakende Hr. Ottosen pædagogisk Indsigt, denne er nemlig for ubestridelig og vurderes vel nok af alle Skolemænd til mindst 50 Gange højere end den Hr. Sophus Bauditz sidder inde med.
Men da dette altsaa ikke lader sig gøre, maa det ubetydelige Organ finde paa noget andet og det vælger saa at sige følgende:
"Det er klart, at man ikke kan vælge en Skoleinspektør efter en bestemt mindre Klikes Ønske. Ellers kunde der have været Tale om at vælge Inspektør Johan Ottosen, som dog savner den i enhver Stilling nødvendige Takt, idet han efter et Foredrag af Gustav Johannsen ved et Sold i Studenterforeningen for nogle Aar siden blev siddende, da Kongens Skaal blev udbragt".
Vi er i Stand til at oplyse, at dette er Løgn fra Ende til anden.
Vi gentager: denne Historie er det pure Løgn og det bliver nu "Avisen"s Sag at bede sig fritaget tor denne Kokarde.
Men Kokarden er anbragt og den bliver sikkert siddende.
Nej, Sagen er den, at Hr. Bauditz Udnævnelse til Skoleinspektør set fra et pædagogisk Synspunkt aldeles ikke lader sig forsvare, og derfor maa man tage sin Tilflugt til saadanne gemene Midler.
Københavns Lærere bør paa Tirsdag sige det herskende Højreregimente paa Raad- og Domhuset Tak for denne Haan ved at stemme paa hele
Oppositionens Liste.
(København 30. marts 1896).
Aviserne skrev meget om Bauditz' forfatterskab, jagtinteresser og relationer til kongehusets medlemmer, og meget lidt om hans skolevirksomhed. Denne blog har enkelte artikler om begivenheder som han var involveret i, brug søgefeltet til at søge på hans navn. Ellers var der kun smånotitser om hans engagement i almueskolebørnenes ferierejser, Foreningen for Friskolebørns Bespisning og Foreningen Lærerinders Understøttelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar