17 april 2024

Søren Lemvig-Fog 1864-1906. 2/6. Efterskrift til Politivennen)

Søren Lemvig Fog spillede en rolle i Valdemar Poulsens opfindelse telegrafonen som introducerede det tekniske princip som harddisken, Dankortet og VHS-båndet langt senere kom til at bruge. Den var en telefonsvarer, der som noget helt nyt lagrede beskederne ved at magnetisere en ståltromle. Idéen om en telefonsvarer var ikke ny. Thomas Edison havde allerede konstrueret en i 1877. Det nye består i måden lyden bliver lagret på. Poulsens metode til at gemme lyden bygger på princippet om, at man kan skabe et mønster på f.eks. en stålplade med elektromagneter. Dette mønster – en slags magnetisk kode – kan så igen aflæses. Det princip er siden blevet brugt til talrige formål.

Poulsen lavede mange forskellige versioner af telegrafonen. Gennem Aktieselskabet Telegrafonen, Patent Poulsen solgte han de forskellige modeller til ind- og udland. Poulsen fik i 1904 patent på telegrafonen i England, men i Tyskland var vejen til et patent noget længere. De tyske patentmyndigheder nægtede at udstede patentet, da de mente at opfindelsen stred mod naturlovene. Først da Poulsen tog til Tyskland og lod medlemmer af patentkommissionen indtale og høre deres egen stemme fik han patentet.

Telegrafonen i sig selv blev aldrig den store salgssucces. Den var dyr, og havde kun et lille publikum. A/S Telegrafonen gik konkurs i 1916. Omtrent 10 år senere bliver princippet med magnetisk lagring taget op igen med den såkaldte trådoptager. Den bliver med tiden udviklet til båndoptageren. Poulsen fik en Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris i 1900 for telegrafonen. Han har også fået en række hædersbevisninger: Videnskabernes Selskabs Guldmedaille i 1907, æresdoktor ved universitetet i Leipzig 1914, og kommandør af 2. Grad af Dannebrogordenen i 1923.

Søren Lemvig-Fog blev en overgang direktør for telegrafonselskabet. 

Telegrafon. Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 Generic license. This is a retouched picture, which means that it has been digitally altered from its original version. Modifications: rotation; highlights/shadows; cropped. The original can be viewed here: Telegrafon 8154.jpg: Modifications made by Xavax.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. januar 1901 hvor Lemvig-Fog angives som medlem af bestyrelsen for Telegrafonen, Aktieselskabet Patent Poulsen.


4 Millioner Dollars afvist.

Vi beholder selv Telegrafonen.
Et "no sale" Møde paa "Hotel Phønix"

Det danske Stor-Hartkorn nøjes ikke mere med at pløje den fra Fædrene nedarvede Muld; det har længst sat Ploven i Industriens vide Fælleder.

Denne Paastand kunde let paa det fyldigste dokumenteres. Her skal blot nævnes, at da Aktieselskabet "Telegrafonen, Patent Poulsen" i Gaar havde stævnet sine Medlemmer ril Generalforsamling paa Hotel "Phønix", fristedes man til at tro, at det var Kgl. Dansk Yachtklub eller Adelsklubben, dér holdt Møde. Thi paa Stoleraderne sad mest Indehavere af Navne som Moltke, Bille-Brahe, Blixen-Fineche og Güldencrone; derhos Scavenius og Tesdorpffer.

Men hvad der forebragtes denne udvalgte. solbrunede, engelskklædte Forsamling, var saa borgerlige Ting som Patenter, Offerter, Shares og Kroner og Ører. Naa, Kroner har vel Borgerret indenfor alle Rangklasser!

Overretssagfører Fritz Bülow dirigerer. Bankier Lund aflægger Driftsaarets Regnskab,- hvis Tal synes latterlig smaa i Sammenligning med de Summer, der snart skal rulle hen under Salens Rokokkoloft. Opfinderen af Vidunderapparatet, der er Dagens Emne, Ingeniør Valdemar Poulsen, indvælges i Bestyrelsen, og Bestyrelsen ønsker Ret til at supplere sig med et 4de Medlem. Hertil kræves mindst 1000 Stemmers Tilsagn, men da Grosser Blechinberg trækker 1300 Stemmer op af Lommen og disse 1300 intet har at indvende, gaar Sagen glat i Orden.

Ingeniør Lemvig-Fog lille, exotisk, stilfærdig, energisk giver Meddelelse om Virksomheden: Aktieselskabets kommercielle Udsigter vokser med Telegrafonens tekniske Udvikling, og denne overgaar al Forventning. Telegrafonens "Kapacitet" er i de første faa Maaneder øget til 30 Gange det oprindelige; dens Tale er "ren som Kildevand".

Medlemmerne af Bestyrelsen har gentagne Gange været i Amerika, hvor Opfindelsen er eksamineret og kritiseret; den har glimrende bestaaet alle Prøver; Apparatet har derovre gaaet 10 Timer daglig i 12 Døgn, og da man standsede det, var dets Tale mindst ligesaa tydeligt, som da det begyndte.

Opfindelsen skal i Amerika gøres frugtbringende af et Selskab med 3 Millioner Dollars Kapital, og dette Selskab skal give det danske 10 pCt af Indtægten. Med Selskabets Leder, Mr. Hutchins, har der været ført mange Forhandlinger, og nu foreligger gennem ham det store Tilbud, der er Dagens brændende Spørgsmål.

Et internationalt Selskab, der dannes i Amerika med en Aktiekapital af 12 Millioner Dollars vil nemlig købe Telegrafonen for 4 Millioner Dollars, af hvilke de 600.000 udbetales kontant, medens der samtidig forbeholdes 1 Million af de 12 som Driftskapital. DriftsudvideIsen - Stor-Tilvirkningen af Apparater - skal finde Sted paa dansk Grund. For prompte Opfyldelse af det amerikanske Selskabs Forpligtelser er deponeret en Kaution paa 20,000 dollars.

Hr Lemvig Fog fraraader at modtage Tilbudet. Han vil selv kæmpe som en Løve mod at slaa til; vi bør ikke lade denne Opfindelse og dens videre Udnyttelse glide os af Hænde! Men da Bestyrelsen nødig ene vil tage Ansvaret for at afvise et saadant Tilbud, foreslaar han nedsat et Udvalg af Aktionærer, der sammen med Bestyrelsen skal overveje Sagen og tage Beslutning.

"Dette er et patriotisk Spørgsmaal saavel som et kommercielt", slutter Hr Lemvig Fog. "Og Fremskridtene paa Opfindelsens Omraade er i den sidste Tid saa overvældennde store, at vi har Iov til at tro, at den vil faa lige saa stor Betydning som Telefonen".

Direktør Hofman-Bang er skeptisk og frygter for Patentets Gardering. Hr. Lemvig Fog beroliger ham og erklærer, at Opfindelsen er beskyttet i Amerika ved en Ring af 12 Patenter og vil blive yderligere værnet. Hr. Hofman-Bang staar fremdeles paa Standpunktet sale.

Hofjægermester Fr. Tesdorff er afgjort no sale. Vi maa ikke lade denne Opfindelse gaa bort fra Danmark. Penge er gode, men Patriotisme er ogsaa godt. Vi tjener Penge ved at beholde Sagen for os selv, og vi tjener Danmark derved. Hr. T., som ogsaa har været i Amerika, ønsker endnu nogle Oplysninger af Opfinderen med Hensyn til Opfindelsens Ydeevne (særlig over store Distancer).

Hr. Vald. Poulsen henviser til det af det tekniske Udvalgs Kemiker fremstillede nye elektrotekniske Materiale, som aabner det mest udstrakte Perspektiv Krydsforhørt af Hr. Tesdorff erklærer han, at Udviklingen af Opfindelsen nærmest er et Spørgsmaal om "Knapper" Hofjægermesteren, der faar oplyst, at dette er et populært Udtryk for "Syle", er beroliget og raader indtrængende til Nedsættelse af det raadgivende (no sale) Udvalg

Grosserer Blechinberg ( med de 1300 Stemmer i Lommen) og Hr. Lemvig Fog forsikrer samstemmende overfor den fremdeles skeptiske Hr. Hofman-Bang, at de hidtil gældende Kontrakter med det amerikanske Selskal) selvfølgelig bliver bestaaende, hvis man siger Nej til Tilbudet om Salg. Mr. Hutchins bliver ikke vor Uven, fordi vi ikke vil sælge. Han er fremdeles knyttet til Udnyttelsen.

Cand. jur. F r. Scavenius har Stemmesedler parate for Valg af raadgivende Udvalg. Og vælges: Kaptajn Bast, Baron Bille-Brahe-SeIby, Grosserer Blechingberg, Grev A. Molkte-Espe, Hr. Messerschmidt, Hr. Carl Sonntag, Ingeniør P. O. Pedersen og Hofjægermestrene A. og Fr. Tesdorpff.

I den nu opløste Forsamling gør Bekkasiner og VIldænder deres Ret gældende ved Siden af "shares", "preferred" eller "common".

Men vi tror at "Telegrafonen" er bevaret for Danmark og det danske Stor-Hartkorn.

Sapeur. 

(Samfundet (København) 5. september 1902)


Millionerne rulle.

Det rullede med Millioner i Torsdags paa Telegrafonens Generalforsamling.

Som bekendt, har en ung dansk Mand ved Navn Poulsen opfundet Telegrafonen, et Apparat, der kan optage og gemme samt senere aflevere Telefonsamtaler.

Til at udnytte denne Opfindelse dannede der sig et dansk Aktieselskab, der allerede begyndte i Millionerne, idet Aktiekapitalen sattes til 2 Millioner. Kyndige Folk ville imidlertid paastaa, at disse 2 Millioner kun eksistere paa Papiret og langtfra ere indbetalte kontant.

Nu skal det danske Selskab have modtaget et amerikansk Tilbud om Køb af hele Opfindelsen. Amerikanerne byde 600,000 Dollars kontant (altsaa mere end den 2 Millioners Aktiekapital), desuden 1 Mill. Dollars Præferenceaktier i et amerikansk Aktieselskab paa 12 Mill. Doll. og 3 Millioner i almindelige Aktier, ialt altsaa 4 Millioner Dollars eller 15 Millioner Kroner.

Man skulde synes, at det var et storartet Tilbud, at det danske Selskab skulde have 2 Millioner kontant og 15 Millioner i Aktier, men alligevel traf Generalforsamlingen Beslutninger, der vare ensbetydende med at afviseTilbudet. Man angav herfor fornemmelig patriotiske Grunde. Man kunde ikke nænne, at den danske Opfindelse helt skulde gaa over paa amerikanske Hænder.

Det lyder jo overmaade smukt. Aktieselskabet "Telegrafonen" kan faae 15 Millioner af Amerikanerne, men vil ikke sælge den danske Opfindelse; uvilkaarligt paatrænger det sig til Sammenligning, at Danmark af Amerikanerne kan saae 15 Millioner for de vestindiske Øer, og at den danske Regering hellere end gerne vil gøre denne Handel. Patriotisme i et Aktieselskab er dog ellers en ret sjelden Vare, og man stiller sig lidt skeptisk til den i det foreliggende Tilfælde.

Der er dem, som mene, at Aktieselskabet har helt andre Tanker, og at det enten vil presse Amerikanerne yderligere, eller at det gælder om at sælge Aktier herhjemme. Det falder navnlig for Brystet, at man skal tage Formanden for Aktieselskabet "Telegrafonen" fra den ideelle Side. Formanden er en yngre Mand ved Navn Lemvig Fog, der kalder sig Ingeniør. Han aftjente sin Værnepligt som Sekondlieutenant og tog derefter til Brasilien. Her oprettede han sammen med en Tysker et Handelshus i Rio Janeiro og blev Agent for det tyste Skibsbyggerfirma "Germania". Han fik Leverancen af to Krigsskibe til Brasilien og tjente godt derved. Medens den tyske Kompagnon passede Forretningen i Rio Janeiro, tog Lemvig Fog herhjem. Han kastede sig selv over udnyttelse af Patenter og Gründerforretning. Sammen med de Herrer Blechingberg, Kjærboe og Kaptajn Christmas dannede han en Forretning "Avanti", af hvilken senere Christmas udtraadte. Nu hedder Firmaet C. Blechingberg & Co., og det har knyttet til sig cand. jur. Fredelik Scavenius (Søn af Kammerherre Jacob Scavenius); gennem ham er der kommet forskellige Forbindelser med Godsejere, og disse vare ret fyldigt repræsenterede paa Telegrafonens Generalforsamling.

Lemvig Fog har bl. A. ogsaa udnyttet Opfindelsen af de "hovedløse" Tændstikker; han fik den solgt til Firmaet Gosch & Co., der senere blev meget misfornøjet med Handelen. Hr. Lemvig Fog har aabenbart gode oversøiske Forbindelser, men han ruller saaledes med Millionerne, at det blive en Smule svimlende for danske Begreber. Derfor er man heller ikke ganske klar paa hvorledes det egentlig forholder sig med de 2 Millioner Kontanter og de 15 Mill. amerikanske Aktier, som Selskabet Telegrafonen havde Raad til at afvise af patriotiske Grunde.

(Kallundborg Avis 8. september 1902).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar