21 december 2022

Graverkarlene klager til Politidirektøren. (Efterskrift til Politivennen).

På Vestre Kirkegård er der i disse dage udbrudt krig mellem graverkarlene.

Krigen gælder naturligvis gravene og retten til at anlægge og vedligeholde dem og den deraf flydende fortjeneste.

Der er to slags graverkarle, de af Magistraten fast ansatte og de private, der er antaget af nogle gartnere, der har påtaget sig at anlægge og vedligeholde gravsteder for folk.

Magistratens graverkarle mener at de fremmede folk går dem i bedene og har derfor indgivet klage til politidirektøren, og spørgsmålet er ikke så lige at afgøre.

De to slags graverkarle er let kendelige fra hverandre, idet nemlig de fast ansatte bærer et skilt med Magistratens mærke i huen, medens de private har et lille skjold på frakkeopslaget, så folk kan sagtens vælge mellem dem uden at tage fejl.

Spørgsmålet er om der foreligger overtrædelse af bestemmelserne om forholdene på kirkegårdene. For at få det spørgsmål afgjort, har politidirektøren nu henvist klagen til rettens afgørelse.

(Folkets Avis 17. september 1902)


Vestre Kirkegård, 1901. Kortet viser kirkegården før udvidelsen mod vest i 1920. Helt mod syd ses det område som senere blev afstået til DSB til anlæggelse af togforbindelsen mod Køge. Kbhbilleder. Helt øverst er Nordre Kapel lige kommet med. Søndre Kapel i midten af "stjernen" er endnu ikke opført (1906). No known rights.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar