Ernæringsrådet flyttede fra Nikolai Hus et par år efter 1. verdenskrigs slutning. I januar 1922 åbnede kirke- og foredragssalen, den 12. januar hovedbibliotekets læsesal. Men Hovedbiblioteket var nu så stort at der ikke er plads i Nikolaj Hus, og en tiltænkt midlertidig ordning var helligåndshuset blev permanent indtil flytningen til Kultorvet i 1957.
Folkebibliotek i Helligaandshuset
Vort Billede viser det smukke Rum, hvor Bibliotek og Læsesale midlertidig skal Indrettes, og det er ganske Interessant at vide at det var her var Bibliotek for ca. 800 Aar siden, Idet en gammel katolsk Lærd skænkede Universitetet en Bogsamling, som opbevaredes her. Den blev den første Spire til det nuværende Universitetsbibliotek.
Det smukke nye Inventarium, som Kommunen har ladet lave til Nikolaj-Bygningen, skal opstilles delvis i Helligaandshuset, og ved at anbringe Bogreoler mellem Søjlerne l Rummets Midte, deles dette i to Afdelinger, hvoraf den ene vil blive benyttet til Bogudlaan og Bibliotek, medens der i den anden Indrettes to Læsestuer - den ene for Avislæsning.
For Besøgende i Læsestuen staar Haandbøger af enhver Art til Raadighed. En paatænkt Læsestue for Børn, der skulde have været etableret I Nikolaj-Bygningen, kan der ikke blive Plads til i det midlertidige Lokale.
Det er muligt, at Biblioteket ret snart flyttes til Nikolaj-Bygningen, hvor Hovedbiblioteket allerede findes, Idet Ernæringsraadet ønsker at faa Lokaler paa Kristiansborg, hvor der antagelig snart vil kunne Indrettes en Del Kontorer, hvis Størrelse og Beliggenhed bedre tilfredsstiller Kravene end Lokalerne i Nikolaj-Bygningen.
(Social-Demokraten 3. februar 1918).
Da Hovedbiblioteket i 1957 flyttede til Kultorvet, forfattede ukendte medarbejdere nedenstående vise som fortæller om hvordan de oplevede deres tid her. Sangteksten er uden årstal, men må vel være fra efter Hovedbiblioteket flyttede til Kultorvet. Melodien kendes også som “Sølvstænk i dit gyldne hår”.
Minefeltet: Da Hovedbiblioteket holdt til i Nikolaj kirke, var det navnet på værtshuskvarteret omkring Nikolaj Plads, kendt fra Tom Kristensens bog “Hærværk”. Her holdt for bohemer, kunstnere, livskunstnere, excentrikere og særlinge til, fx Jens August Schade, Tom Kristensen, Otto Gelsted og Sigfred Pedersen. Nogle af værtshusene eksisterer stadig, omend nu med et andet klientel: Galatheakroen, Skindbuksen, Lauritz Betjent og Vingaarden.
Toneskred: Der var et orgel i Nikolaj Kirke hvor organisten øvede sig. Midt i kontortiden. Dette er berettet fra adskillige.
Hvad der mentes med Stadsbo og VB står hen i det uvisse.
Nikolajvisen
(Mel.: Darling, I am growing old).
Ofte, når jeg set tilbage
på min lange livsens vej,
mindes jeg de skønne dage
i det gamle Nikolaj.
Over lave, røde tage -
minefeltets tågekaj -
stod i nætter og i dage
tårnet på Sankt Nikolaj.
Hjertet gemmer end et billed
fra den allerførste dag,
da som ung elev man stilled’
under kirkens mørke tag.
Rundt om spirets gyldne kugler
strandens hæse måger skreg
for at hilse på de ugler,
som holdt til i Nikolaj
Ugler var de ikke alle.
Nogle syntes skabt til fryd.
Men hvis hjertet ville falde,
mødte det en mur af dyd.
Lange lokker, lange kjoler,
ubemalet kontrafej,
det var ærbarhedens symboler
i det gamle Nikolaj
Hvilken ny, atletisk kriblen
her i sjæl og krop man fik.
Stadsbo spurgte straks disciplen:
“Er De flink til gymnastik?”
Stejle, skumle vindeltrapper
gjorde tit en yngling bleg -
skjulte rum og små karnapper -
sådan var Sankt Nikolaj
Gamle rygter, som fortæller
ting, hvis sandhed står på spil,
hævder, at i husets kælder
holdt en varmemester til.
Sådan siger folkesnakken
derfra fandt tobaksrøg vej!
Hvilken løgn, når nu tobakken
var forbudt i Nikolaj.
Alting leved’ efter loven:
Bogens hus er stilheds sted.
Dog, fra hvælvene fra oven
brast der stundom toneskred.
Dette vækked’ brat kontoret
samt en salig tro hos mig:
der sang engle med i koret
i det gamle Nikolaj.
Og jeg husker endnu VB -
broget, ja, såvel som hvis.
Der var mange ting at se te’
også i den gamle tid.
Enkelte, som ville låne,
steg til vejrs og opgav ej,
før de stod hos sol og måne
oven på Sankt Nikolaj.
Jævninge fra hele byen
mødtes her til årlig prat,
altid opstemt af menuen:
sodavand og frugtsalat.
Den slags tradiadditioner,
som vi træffer på vor vej,
kan forene mænd og koner -
også dem i Nikolaj.
Kære, gode gamle minder
fra min fordums hyggekrog -
oh, jeg mærker nok, I binder
hjertet med Jert stille sprog.
Ad det nye effektive
skal man ikke kimse, nej.
Men mit hjerte måtte blive
i det gamle Nikolaj.
Se også en animation over hvordan hovedbiblioteket blev indrettet efter 1917.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar