Han fornærmer en ung Moder.
I Flade Kirke i Jylland foregik 2den Paaskedag en ret uhyggelig Tildragelse, idet Pastor Münster i Overværelse af en Mængde Mennesker nægtede at døbe et Barn, fordi Moderen selv vilde holde sit Barn over Daaben. Aarsag til, at Moderen ikke maatte bære Barnet, fandt Præsten deri, at Barnet var født 6 Maaneder efter Bryllupsdagen.
Faderen - en Fisker fra Bangsbostrand - havde flere Dage forud henvendt sig til Præsten for at faa Barnet døbt. Præsten traf han ikke, men derimod dennes Kapellan, der indskrev Navnet, lovede, at Barnet skulde blive dødt og modtog forud Betalingen. Da Manden vidste, at Pastor Münster til Tider handler "lidt underligt", spurgte han Kapellanen, om Præsten havde Ret til at nægte at døbe Barnet, da han i saa Tilfælde vilde forsøge at faa Barnet døbt i Frederikshavn. Kapellanen svarede, at en saadan Ret havde Præsten ikke, men var der fra Præstens Side noget i Vejen for Handlingen, skulde Manden faa Bud herom.
Da der ikke kom Bud fra Præsten, troede Forældrene alt i Orden og mødte med Barn og Faddere i Kirken til den aftalte Tid.
Efter endt Prædiken kom Münster ind i Vaabenhuset. hvor der var samlet en Snes Mennesker, idet der var 6 Børn, der skulde døbes, og henvendte sig til Fiskeren med følgende Ord:
"Hvem skal bære Barnet ?"
Fiskeren: "Min Kone!"
Præsten: "Saa vil jeg ikke døbe Barnet !"
Fiskeren: "Har Præsten lovlig Ret til at nægte det ?"
Præsten: "Ja, jeg har!"
Fiskeren: "Saa burde De have sagt dette i Tide, da jeg saa vilde ladet det døbe i Frederikshavn!"
Præsten: "Provst Dresler døber det heller ikke"
Denne Ordveksling, som kunde høres ind i Kirken, bevirkede, at mange rejste sig fra deres Pladser for at se, hvem den Mand var, der blev saa grovt fornærmet af den hensynsløse Missionspræst.
Ægteparret følte sig naturligvis i høj Grad generet ved Præstens Optræden, indtil en tilstedeværende Kone tilbød at bære Barnet, hvorefter det blev døbt.
Der gik mange Folk forargede fra Kirke den Dag. Men Fiskeren og hans Hustru burde have sagt Skandalemageren Besked og gaaet deres Vej.
Der er straks klaget til Biskoppen over Præsterne, hvis Handlemaade er lige saa ulovlig, som den er utilbørlig.
(Social-Demokraten 27. april 1900)
Provst Georg Daniel Dresler (1850-?) havde været huslærer hos lensbaron Güldencrone 1875—1877. Han var kaldskapellan i Holbæk 1880, sognepræst i Olsker-Allinge 1884 (han skrev 1885 om Luthersk Missionsforening), provst for Horns Herred 1891. Han prædikede ved indvielsen af Frederikshavns nye Kirke 1892 og var sognepræst i Frederikshavn og Fladstrand kirke 1889-1916, provst 1892-1916.
Præsten og Kirke-Skandalen.
Den 27. April omtalte vi, at en Præst Münster i Flade Kirke i Jylland havde fornærmet en Fiskers Hustru, der vilde have sit Barn døbt.
Han fornærmede hende, fordi Barnet, efter hans Mening, var bleven født et Par Maaneder for tidlig. Han forbød hende at bære sit Barn over Daaben og krænkede hende svaledes brutalt i Vidners Overværelse og for hele Livet.
I Gaar tilstaar Minister i det saakaldte "kristelige" Dagblad, at han har baaret sig saaledes ad, og anfører kun som Undskyldning en Bog af Balslev, der hedder: "Uundværlige Oplysninger for den unge Præst", og i denne Bog staar :
"Sædelig Brøst kan borttage Retten til at være Fadder - f. Eks. er det uheldigt at lade Moderen til det uægte Barn bære det eller staa hos."
Barnet var som meddelt født 6 Maaneder efter Ægteskabet. Heri ser denne Præst en Ret for ham til at stemple det som uægte og til at skamskænde Forældrene. Han siger: "Det er forargeligt, naar en Kvinde, der er faldet vaa den Maade uden at have lagt nogensom helst Anger eller Skamfølelse for Dagen, faar Lov til paa det hellige Sled midt i Menigheden at bekende, at hun forsager Djævelen og alle hans Gærninger og alt hane Væsen."
Man kan maaske sige hertil, at det er Kvindernes egen Skyld, naar de bliver saa skammeligt behandlet.
Hvorfor tillader de disse langkjolede Mandfolk at snuse i deres intimeste Forhold og holde Bog over, naar deres Børn maa fødes? Hvorfor er de saa forlegne efter at bekende Djævelen? Og hvorfor tager de ikke deres Børn paa Armen og gaar, naar en Præst fornærmer dem, tilsøler deres Kærlighed og krænker deres Værdighed som Mødre?
(Social-Demokraten 6. maj 1900).
Den indremissionske præst Laurits Christian Münster (1860-1941) var ansat i Flade-Gærum 1891-1904. Indre Mission havde da stor fremgang i Bangsbostrand, mens Flade var en lille grundtvigsk kreds som holdt sine fleste møder i Frederikshavn. Ifølge Münster var hans ansættelse sket fordi Indre Mission troede han var grundtvigsk og havde sendt en deputation til København for at modvirke hans udnævnelse. I 1896 indviedes missionshuset i Gærum, der oprettedes søndagsskole og bladmission i Flade. I 1902 byggedes Bangsbostrand Kirke. Snart efter fik han tuberkulose og fik et lettere embede i Uggerløse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar