"Obstruktion-politik" er paa Moden, Den drives i den tyske Rigsdag og i det østerrigske Parlament. I "Tondernsche Zeitung" beskyldes nu de dansksindede Medlemmer af Skærbæk Kommuneraad for at drive en lignende Politik overfor det af Sognepræsten, Pastor Jacobsen udklækkede Foretagende, Badestedet "Lakolk" paa Rømø.
Sagens Sammenhæng er følgende: Da Skærbæk Enge udstykkedes i forrige Aarhundrede blev der af Lodsejerne anlagt en Vej tværs over Marsken til Havet. Enhver Ejer af Marskland var samtidig forpligtet til at bidrage til Vejens Istandsættelse. Til Gengæld havde Lodsejerne fri Kørsel ad Marskvejen. Uvedkommende maatte derimod betale en bestemt Afgift for at faa Tilladelse til at passere Vejen med Vogn. Denne Afgift er bleven ophævet omkring Aaret 1880, da det viste sig alt for lidet lønnende at føre Kontrol med de fremmede Vogne, der passerede Engvejen. Men Retten til at kræve Kørselsafgifter havde Bønderne ingenlunde fralagt sig.
En skønne Dag hed det sig imidlertid at der var opstaaet et Badested "Lakolk paa Rømø. Et Rederi fulgte efter, og saa kom ogsaa Badegæsterne, De maatte selvølgeltg passere Marskvejen, men holdt sig ikke altid til selve Vejen; derimod saa man dem hyppigt løbe omkring paa Engene, hvor de skræmmede Studene. Desuden kom der andre Mennesker den samme Vej. Om Sommeren lød der Staahej og tyske Sange hen over Engene. Bønderne vilde imidlertid gerne have "Ro" paa Engen, og de ønskede sig derfor ogsaa helst fritagne for Pastor Jacobsens Badegæster. Det værste var dog, at Rederiet daglig benyttede Vejen uden at betale det mindste. Selskabet syslede med den akkurat som om det slet ikke var anden Mands Ejendom. Der købtes for 1000 Mk. Lyng til at stive den af med; der toges paa provisorisk Vis ca. 600 Mk af Kommunens Kasse til at landsætte den for; men lige meget hjalp det. Markvejen blev den samme upassable Vej for fine og tunge Køretøjer, navnlig ved Vaar og Efteraar, naar Engene overrisledes, og der stod ½-1 Alen Vand over Køresporet.
Saa erklærede Kommuneforstanderen pludselig Vejen for offentlig. Bønderne gjorde Indsigelse og vandt. Følgen var den, at Lodsejerne krævede, at al Færdsel ad Vejen skulde høre op, eller at Rederiet skulde betale i Henhold til de nu enGang gældende Vedtægter. Rederiets Formues omstændigheder var ikke de bedste; men maaske var det andre Grunde, der var Aarsag i, at det nægtede at betale. Dog forsøgte man nu at benytte en anden Vej til Havet; men den slog Bønderne saa i Ordets ande Forstand en Bom for. Rederiet var nu kun en Vej vist, og det var den Privatvej, der ved Distriktsudvalget var anerkendt som saadan.
Rederiet havde i det hele laget kun Genvordigheder, indtil det for et Par Uger siden ophørte at være til og indgik en nærmere Forbindelse med Badeselskabet "Lakolk". Dette blev altsaa ogsaa Arvetager til Vejsagen, som Rederiet var kørt i Staa med.
Nu er der pludselig kommen Gang i Tingene. I Lørdags afholdtes der nemlig et Kommuneraadsmøde i Skærbæk. Her meddelte Amtsforstanderen, at Kredsudvalget krævede Engvejen omdannet til en 1. Klasses Bivej. I modsat Tilfælde vilde Kommunen blive tvungen til at anlægge en offentlig Vej. Med 5 imod 3 Stemmer afvistes imidlertid Kredsudvalgets Forslag Dermed er der aabnet Udsigt til en ny Proces.
Af letfattelige Grunde har Kommuneraadet nægtet at anlægge en offentlig Vej til Havet. Engvejen er Privatejendom; den tilfredsstiller de Krav, som Beboerne stiller til den. Ønsker man en Vej til Dampskibet, vilde det ligge nært for Selskabet at anlægge den. De Skærbæk Bønder har ingen Gavn af Pastor Jacobsens "Lakolk".
Naturligvis er den Mand, der i dette Tilfælde staar bagved "Tondernsche Zeitung', blevet meget vred over Kommuneraadets Holdning. Han skriver bl. a.:
"Her er det virkelig paa Tide, at de højere Myndigheder tager Affære med fast Haand for at gøre de Paagældende opmærksom paa deres Pligter overfor alle Beboerne og samtidig at holde paa, at de daarlige Tilstande, der hersker med Hensyn til Vejen, hvor Hjulene synker ned i Dyndet til Aksen, og hvorved Passagererne udsættes for at vælte og brække Arme og Ben, faar en Ende. Den store Tilstrømning af Fremmede til "Lakolk", den kejserlige Posttrafik og Befordringen af Fragtgods til Rømø kræver absolut, at der sker en Ændring, og at denne samfærdselsrige Vej istandsættes hurtigst muligt"
Man vil overfor denne Udtalelse huske, at Vejen er en Del Landmænds Privatejendom, som Uvedkommende kun har Lov til at passere med en bestemt Afgift.
(Hejmdal 1. maj 1900)
Badestedet Lakolk var oprettet 1898 af pastor Jacobsen i Skærbæk, købmand P. Petersen, Skærbæk, Oluf Olufsen, Hvidding, katasterkontrollør Sonntag, Tønder, en ukendt berliner, købmand Mathias Christian Schmidt i Skærbæk (der dog snart erstattedes af redaktør Johannes Heinrich Nikolaus Thamssen, Tønder). Ordet kommer fra la (gammeldansk for rende i strandsand) og kolk (tysk: vandsamling). Det er Rømøs ældste ferieområde. I starten for velhavende tyskere. Pastor Jacobsen gik konkurs i 1903. Nogle af de ældste huse fra den tid skal stadig findes.
Præsten og erhvervsmanden i Skærbæk Christian Johannes Jacobsen (1854-1919) var født i Haderslev og var præst i Skærbæk 1884-1904. I 1890 var han medstifter af Den tyske Forening for Nordslesvig og grundlagde Creditbank Scherrebek. Han opstillede uden held til rigsdag og landdag. Han gik fallit i 190, afskedigedes fra sit embede og blev idømt en bøde for mandatsvig. 1907-15 var han evangelisk præst i Arco i Sydtyrol hvorfra han måtte flygte under 1. Verdenskrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar