Tømmergraven opfyldt. Den ny Godsbanegaards-Bro.
København bliver stor. En Nørrebromand kender sjælden noget til det ny København hinsides Kristianshavns Volde. Sundbyerne, der med stærk Fart skyder sig ud ad Kastrup til. En Cityborger, som ikke har været paa Vesterbro blot det sidste halve Aar, vil her kunne foretage en interessant Udflugt gennem ganske ny og ukendte Egne.
Det er Søndag. Og synes Du, ærede Læser, at det endnu er for tidligt at tage i Skoven, saa spadser ud ad Vesterbro. Du har sikkert fulgt Johannes V. Jensens Pariserbreve og ønsket Dig i hans Sted, naar han skildrede de gigantiske Arbejder paa den ufærdige Udstillingsplads, Gravemaskinen, Tipvognene med deres smaa Hjul osv. Men det ny Godsbanegaards-Terræn her i København kan byde en Erstatning, der slet ikke er saa ilde.
Gaa først ned over "Tømmergraven", - hvis Du ved, hvor den var, thi nu er den ikke mere. Her laa, bag Glyptoteket og Vestre Hospital, en af de ejendommeligste Kroge af det gamle København. Tømmergraven var et langagtigt, rektangulært Vandbassin, der ved en lille Kanal stod i Forbindelse med den gamle Gasværkshavn. Her stod Tømret i grøngult Vand, hele Flaader af vældige Tømmerstokke, som det var en Fryd for Drenge at balancere af Sted over. Paa den sydvestlige Bred havde Sandgraverne deres Lossepladser, paa den nordøstlige Fiskerne deres Tørreplads. Det hele mindede en varm Sommerdag om Skovshoved. De udspændte Net duftede af Fisk og Tang. Baade laa paa Land til Reparation eller Tjæring. Smaa, fattige, men højst maleriske Bræddeskur afgav Boliger til en hel Fisker- og Sandgraver Koloni. Høns, Ænder og Gæs, ja et Sted Kalkuner og i de senere Aar enkelte Kaniner færdedes landligt mellem Hytterne. Der var hist og her lavet smaa Havepletter, men ellers overgroedes Jorden af kraftige Gaaseurter, gold Byg, Kanariegræs og Vejsennep, isprængt sjældnere Arter, der stammede fra Frø, som føres hertil med Skibene fra fremmede Havne, - en Flora, der er i Færd med at uddø i København, thi den gøres hjemløs.
I Vinter er Tømmergraven kastet til. Tømmerstablerne fra dens Sydside breder sig nu paa det opfyldte Areal. Nogle vældige pommerske Bjælker, rigt besatte med "Balaner" eller Andeskæl, minder om gamle Dage, men de ligger og slaar Sprækker paa den bare Jord, - de er taget fra den gamle Gasværkskajs Bolværk, der nu brydes ned; det ny er under Opførelse et Stykke ude i Vandet.
Paa den anden Side Gasværkshavnen faar man Øje paa el gabende Hul i Kristianshavn Vold. Terrænet jævnes, thi den ny Langebro skal føres over her, i Flugt med Vestre Boulevard, - ikke som den nuværende Langebro i Flugt med Vester-Voldgade.
Naar man fra den opfyldte Tømmergrav gaar videre mod Sydvest, langs den gamle Gasværkshavn, kommer man til det ny Godsbanegaards-Terræn, der er en vældig Landvinding fra Kalvebodstrand. Vestre Gasværk, der tidligere laa ved Vandet, ganske vist noget væmmeligt, sodet, stinkende Vand, ligger nu midt i fast Land. En høj, meget lang Bro fører fra Gasværket ud til den ny Kaj, hvor Kulskibene fortøjes. Her staar tre moderne Kullosningsapparater, der griber Kullene med vældige Kløer, hæver dem op og lægger dem i Tipvognene, som ved Hjælp af en Dampmaskine, der staar ved den ene Bropille, føres paa den høje Luftbro ind til Gasværket.
Til højre bygges der paa Godsbanegaardens Varehuse, en Række af dem er omtrent færdige. De gamle Faare- og Kalve-Folde ved Kvægtorvet rives ned, denne Plads skal inddrages i Banegaardsterrænet. Til Erstatning opføres nye Folde mellem Kvægtorvet og Reventlowsgade.
Den egenlige Kaj fortsattes fladt lige ud, men ved Siden af den er der anlagt en Vej, som stiger jævnt indtil en Højde af 20 Fod. Den fører til den store Kørebro, der allerede er halvt færdig og som skal føre Færdselen fra Godsbanegaarden og den ny Gasværkshavn ind til Dybbølsgades Forlængelse. Ovre paa den anden Side Banegaardsterrænet fører en lignende Vej, der altsaa gaar tæt forbi Gasværket, op til Broen. Fortsættende disse to stigende Veje fører to dalende Veje atter ned ad mod Sydvest. Det hele ligner en mægtig Linnedkurv, hvor Broen er Hank. Men længere fremme hæver der sig paa ny en Vej, der stiger, indtil den naar den ny Vesterfælledvej Bro.
Stiller man sig paa den ophøjede Vej ved Godsbanegaards-Broen, har man en storslaaet Udsigt, mod Vest til det ny Vesterbros ganske pæne Husrækker langs Sønder Boulevard, mod Sydvest udover Carlsberg, Vestre Fængsel og Valby. Det slanke Jesuskirke Taarn er allerede omgivet af en Mængde Fabrikskorstene. Længere mod Syd ligger Kristiansholms Teglværker med 11 sorte Skorstene. Mod Sydvest ser man ud over Kalvebodstrand med "Koklapperne", Amager og Kongelunden.
Her ved Godsbanegaards-Broen, der danner Centrum i den store Landvinding, er den ny Gasværkshavn helt færdig. Det yderste Areal, der danner et Havnebassin, tilhører Københavns Kommune, som har flyttet sit store Brostens- og Fliseoplag fra Pladsen ved Bernstorffsgade herhen. Men Syd for denne Havn fyldes der stadig op. Lange Rækker af Tipvogne bringer hver Dag Fyld fra Vestre-Kirkegaards-Bakken og vælter det i Stranden. Dag for Dag skyder København sig længere ud. Opfyldningen er nu naaet omtrent til Belvederes Badehus. Men der skal opfyldes meget mere endnu, helt ud i Flugt med den lille Bro, der gaar ud fra Frederiksholms Teglværker, saa Kysten fra Langebro syd paa bliver en lige Linie. Der skal dog længst mod Syd i det opfyldte Terræn gøres Plads til en ny Tømmergrav. Der er allerede dannet en interimistisk Baadehavn, hvor vi genkender en Del af vore gamle Venner fra Tømmergraven bag Vestre Hospital.
Over Volde og Grøfter naar man ind til Sønder-Boulevard. Man opdager, at Flensborggade er forlænget tværs hen over det gamle Ny Alhambra. En Mængde mie Vejanlæg, hævede tre, fire Alen over det gamle Niveau, krydser hinanden. I Felterne mellem dem ser man frodiggrønt Enggræs fra den gamle Kalvebodstrands lave flade Kyst. Et Par Træer markerer endnu, hvor Ny Alhambras Have laa, - Levninger af den hyggelige Alle, der førte fra Alhambra hen til "Folkets Hus" paa Enghavevej.
Vi behøvede dog ikke dette Fingerpeg. Vi har straks faaet Øje paa den flotte Forsamlingsbygning og iler derhen, længselsfulde efter en Læskedrik ovenpaa den lange Tur, - en Udflugt i det ny København, der ikke har kostet en Øre, men budt flere Seværdigheder end mange milelange Jærnbanerejser.
(Social-Demokraten 6. maj 1900. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar