Ulykken i Kalvebodstrand.
De efterladte Familier lider Nød.
Den sørgelige Ulykke i Søndags i Kalvebodstrand, hvor tre Arbejdere mistede Livet, har vakt stor Medfølelse i det Kvarter paa Vesterbro, hvor de Afdøde boede. De er alle vel afholdte Folk.
Det sørgeligste er dog, at de stakkels Hustruer, der saa pludselig har mistet Forsørgerne, sidder tilbage i stor Nød og mangler det nødvendigste til deres Ophold. Særlig Niels Sørensens Hustru trænge til Hjælp. Hun er for faa Dage siden kommen fra Hospitalet, hvor hun har henligget i lang Tid. Hun er langt fra rask endnu og skal, for endelig at komme sig gennemgaa en lang Rekonvalescens.
Man vil forstaa, at det var et forfærdeligt Budskab, den syge Kone modtog i Mandags Morges.
"Jeg har ikke en Gang Penge til Mad for i Dag", sagde hun grædende, "og hvor jeg skal skaffe Penge til at faa min Mand ordenlig begravet for, aner jeg ikke".
Som det er hos denne Kvinde, er det ogsaa hos de to andre Familier. Frederik Nielsens Hustru og Barn er ligeledes syge, og hans gamle Moder, som han forsørgede, er saa opløst af Fortvivlelse. at hun ikke foreløbig kan tage sig noget for.
Man vil se, at der er Nød tilstede hos de tre hiemsøgte Familier, og vi tager ikke i Betænkning at anmode alle med Ævne og Vilje om at hjælpe. Vi er villige til at modtage eventuelle Bidrag paa "Aftenbladet"s kontor, Kronprinsensgade 13.
Vi føjer de Forulykkedes Adresser til for dem, der ønsker at yde deres Bidrag i Hjemmene Frederik Nielsen bor Revalsgade 2, st., Niels Sørensen, Estlandsgade 12, 4. Sal og Sandgraver Jensen, Estlandsgade 20, 1. Sal
(Aftenbladet (København) 3. juli 1901).
Druknede.
3 københavnske Arbejdere druknede i Kalvebodstrand.
I Søndags Aftes herved Kl. 10 er der i Kalvebodstrand sket en Ulykke, hvorved tre Mennesker tilsatte Livet. De Forulykkede er tre Arbejdsmænd, Fr. Nielsen. N. Chr. Sørensen og P. Jensen, alle boende i Revalsgade.
Om Formiddagen var de blevet enige om at leje en Sejlbaad og tage ud sammen. Skønt ingen af dem var særlig sejlkyndig, og heller ingen af dem kunde svømme, vovede de sig dog temmelig langt ud. Hvorledes Ulykken skete, har det selvfølgelig været umuligt med Sikkerhed at faa oplyst, men ved de af Politiet anstillede Afhøringer har man dog faaet at vide, at flere Personer, der traf dem udfor Estakaderne, havde lagt Mærke til den uforsigtige Maade, paa hvilken de manøvrerede.
I Tiden omkring Kl 9 blæste det temmelig stærkt, og en Kastevind har da antagelig i et Nu vendt Bunden i Vejret paa Baaden, uden at de Forulykkede har kunnet faa Baaden vendt eller har kunnet bjærge sig hen til den. Da Ulykken skete, begyndte det allerede at mørkne, og skønt der var Fartøjer i Nærheden, blev Katastrofen dog ikke observeret strax.
Tidlig i Mandags Morges fandt man Ligene, der alle drev omkring i Vandskorpen, i umiddelbar Nærhed af den kæntrede Baad.
Politiet lod strax Ligene bringe til St. Johannes Stiftelsen, hvor de blev genkendt af deres Efterladte.
(Kolding Social-Demokrat 5. juli 1901).
De tre Arbejdere, der druknede i Kalvebodstrand. Ogsaa paa Vestre Kirkegaard var der i Søndags en stor Begravelse. De tre Arbejdere, der sorrige Søndag druknede i Kalvebodstrand, blev begravede.
I det store Kapel stod de tre egetræsmalede Kister smykket med Kranse og Blomster, bl. a. fra Jord- og Betonarbejdernes Fagforening og fra Beboerne i Estlandsgade og Revalsgade.
Der var mødt ca. 500 Mennesker, og det store rummelige Kapel var aldeles overfyldt.
Pastor Laursen fra Frederiksberg besørgede de kirkelige Forretninger. Han talte pænt om de tre Arbejdere, der saa pludselig var revet bort fra deres Virksomhed, samt om Enkerne og Børnene, der nu stod ene tilbage.
De Afdødes Arbejdskammerater bar Kisterne til Graven. I Spidsen for Ligtoget bares Jord- og Betonarbejdernes røde Fane.
(Social-Demokraten 9. juli 1901).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar