Isningen paa Sortedamssøen er begyndt. Som smaa, sorte Prikker sees Arbejderne ude paa den hvide Flade balancerende mellem aabent Vand og drivende Flager og det faste tynde Islag, demonstrerende mod Politiets Forbud paa store, røde Plakater om at Isen er usikker.
For ikke en Uge siden kom Bølgerne jagende for Søndenvind i Regn og Slud og slog med Sprøjt og Skum op paa de kommunale Trædæmninger, som hele Vinteren have skærmet Østerbrogade. En Morgen var det forbi med Søens kry og fejende Optræden. Frosten bandt den i sine Lænker og trængte Resterne af Bølgearmeen op mod Fredensbro, hvor de i en Dags Tid kæmpede en haabløs Kamp mod Isen, som stadig slog den længere og længere tilbage, indtil den sidste lille Sø blev rolig og forvandlede sig til Grødis for et Par Timer efter totalt at overgive sig og lade sig indrullere i Fjendens kompakte Masser.
Saa begynde de i Isen Interesserede at lægge deres Slagplan. Fra de første Dage i December have de hver Morgen raadspurgt Thermometret og med Interesse studeret meteorologisk Instituts Veirberetninger. De kiggede langt efter Nord- og Østenvinden og forbandede de milde Briser fra Syd og Vest. Efterhaanden som Vinteren led, og hver Dag bragte flere Varmegrader over Nulpunktet, bleve de ængsteligere, og da Januar løb ud uden Tegn til Frost vare de ved at opgive Haabet.
Det betyder nemlig rent pekuniært noget for Isværket, om Frosten slaar Bro over Sortedamssøen eller ej. Søen er i en Strækning fra lidt Østen for Fredensbro og til udfor Kroghsgade af Kommunen bortforpagtet til Isning til Nørrebros Isværk for en Sum af ca. 5000 Kroner, og i Tilfælde af at der slet ingen Is bliver, skal Isværket for Retten alene erlægge 1000 Kr. Har det derimod i en Vinter iset blot en eneste Dag, skal hele Beløbet erlægges. Dette er endda det Mindste, som det risikerer, men det gaaer Glip af en forholdsvis billig Is og maa indforskrive dette Naturprodukt fra Norge i uhyre Mængder.
Men nu ere altsaa disse Bekymringer forbi for 1902, og vi andre kunne glæde os ved til Sommer at kunne faa Is i vore Isskabe for nogenlunde rimelig Betaling.
Straks Søen er frosset til, stiller sig en Hær af ledige Arbejdere ved Isværket, omkring hvis Plankeværk de lejre sig, og forvente det spændende Øieblik da Isen har naaet de normerede tre Tommer. Mest arbejdsløse Folk, hvoraf mange sikkert hverken have Brændsel eller Føde, ønske paa ingen Maade at Vejret pludselig vil slaa om til Tø. Thi Isning er langt fra noget brødløst Arbejde, det er betalt med 6 Kr. pr. Dag, og selv om det maaske nok kan kaldes en ubehagelig Virksomhed paa Grund af Kulden, er det dog ikke anstrengende.
Til de forberedende Arbejder behøves der kun faa Mand. Disse lykkelige af deres Kammerater misundte Arbejdere, gaaer strax i Gang med at hugge aabent Vand lige under den Kanal, der føret under Dosseringen og ind til Isværket. Naar det er besørget afmærke de ved Hjælp af et Tov og en Øxe en stor og langstrakt Flage, der akkurat er saa bred, at den kan passere gjennem Kanalen. De afmærkede Linier gjennemsaves; naar Isen er tykkere gjennempløies de, og den første Flage, som ligger lige ud for Kanalen, kan tages i Land, og saa falder Billedet paa Søen, som vi ovenfor beskrev det.
Det er imidlertid det Mindste af Isningen, som Publikum faaer at se. Naar Flagen først er helt under Broen, skjules dens fremtidige Tilværelse for de Nysgjerriges Blikke, da man vel næppe vel næppe vil være Istand til at gienkende den i sønderlemmet Tilstand til Sommer i Spandene.
Lad os da for en Gangs Skyld se igiennem Plankeværket. Her løber Kanalen kun nogle faa Alen og ender i en glat Bedding.Rappe Baadshager deler Flagerne i mindre firkantede Stykker, som gribes af andre Hager og slæbes op foran Lagerrummene.
Her slaaer et Par Mænd forsynede med tykke Vanter, de lette paa de svære Stykker og slynger dem ind i de store Træbygningen, hvor de fordeles i Lag paa det glatte Gulv.
Naar man staaer fordybet i Beskuelsen af denne uhyre Masse Is, der stadig uden Qphør strømmer ind og brydes i alle Farver, saasnart den er trukket op af Vandet, saa kan det ske, at en ung elskværdig Mand nærmer sig og spørger, om det interesserer en; det er Isværkets Forvalter, og han paatager sig at besvare enkelte Spørgsmaal, der for ham er ganske selvfølgelige Ting, men som nok kunne undre en Anden.
- Som f. Ex "Hvor kan det være, at man aldrig tager af Isen inde ved Bredden, men altid lader et Bælte paa en god halv Snes Alen blive liggende inde ved Land - ?"
- Han svarer saa "Derom kan jeg allerbedst give Dem Besked ude paa Isen, De kan vel svømme - "
Selv om man nu ogsaa er en meget dristig Svømmer, saa er Udsigten til et iskoldt Bad paa en lige saa kold Dag under ingen Omstændigheder opmuntrende, og det er først efter Forsikringer om, at det ikke er stor Sandsynlighed for, at man faaer Brug for sin Svømmekunst, at man vover sig derud.
- Lad os ikke gaa for tæt ved hinanden. Det er noget, som jeg altid indprenter Folkene, siger Forvalteren, og jeg skjælder dem ud, hver Gang jeg seer dem klumpe sig sammen. Det er for Resten sjeldent at Nogen falder i Vandet, man behøver jo ikke at gaa lige ud til Yderkanterne, naar Isen ikke et mere end tre Tommer. -
- Efter at have faaet alle disse Forholdsregler indprentede, seer man sig forsigtig for, og naar man af og til hørte en Knagen eller mærker Gyngen under Fødderne, give man uvilkaarlig Holdt i en Fart. -
- Den scenevante Forvalter generer Sligt naturligvis ikke. Det er med fuldkommen Sindsligevægt, at han læner sig ud ovre det aabne Vand og bryder en Blok af en Flages Kant. "Se her, siger han saa, der skal De se, hvor klar Isen er, finder De et Fnug, vil jeg krystallisere Dem. Saaledes er Isen over det Hele herude, men inde under Land kan der være Tang, Grene og andet Affald i den, derfor røre vi den ikke. - Se nu en Gang ind der mod Isværket! Ligner det, som vi have hugget ud i Isen, ikke en sikker Havn? Det er aldeles nødvendigt at lave det netop i den Facon, ellers løber Flagerne deres Vei, naar vi faa mere aabent Vand. Hov, De der, ikke knalde Trillebørerne ned i Isen, det spolerer den, saa slaaer den Revner. -
- Men fryser Havnen og det udhuggede Rum ikke til igjen. Iser De ikke mere end een Gang paa det samme Stykke? -
- Naa, De troede, at det var ligesom i Ægypten, to Gange Høst. Nej det er yderst sjeldent. Vandet kommer stadig i Bevægelse maa De vide, og der samler sig højst en tynd Skorpe, men maaske i meget strenge Vintre, at det kan lade sig gjøre. For Resten bryde vi os ikke om det, vi faa nok paa det Areal, vi have, ved at ise een Gang.
- Hvor meget skal De da have -
- 16-18 Millioner Pund er omtrent, hvad vi kunne tage i Skurene; naar Isen er 6 Tommer tyk, tager vi 1½ Million Pund om Dagen, saa i Virkeligheden behøver Vinteren ikke at være langvarig, for at vi kunnne tilfredsstille vort Behov. -
- Smelter der nu ikke meget i Løbet af Aaret af Deres Beholdninger -
- Noget, men ikke meget. Jeg kjender desværre ikke Forholdet. Der er det Meste af Aaret Nul Grader i Lagerrummet, kun om Sommeren kan Temperaturen oppe under Loftet stige til 1 Grads Varme, Isolationslaget er solidt, først et lufttomt Rum og dernæst et Lag Risskaller. Vi skulde nok holde Varmen ude. -
Den samme Bemærkning kunne for Resten ogsaa med Held have været anvendt paa os selv, der stod tænderklaprende paa en Flage med en Fornemmelse af, at Løftet om Krystalisering var sin Opfyldelse nær.
Og Resten af de værdifulde Oplysninger gik tabt i en ivrig Jagt paa de 10 Fodfingre, som vi ved vor Entree paa Isen bestemt erindrede os at have været i Besiddelse af, men som vi først fandt en halv Time senere paa vort centralopvarmede Kontor.
Blaa.
(Nationaltidende 7. februar 1902. 2. udgave).
Nørrebros Iisværk i Ryesgade nr. 50 med fabrik. Uden årstal. Det kongelige Bibliotek. Til venstre må den omtalte kanal være. Tegneren har anbragt vågerne tættere på land end artiklen lader forstå Bygningen til venstre for isværket er det eneste som stadig findes på stedet. På trods af virksomhedens navn lå det på Østerbro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar