Vor forretningsførers Arrestation.
Medens allehaande Rygter svirrede ud over Landet, gennemsøgte to københavnske Statsbetjente Løjtnant Quistgaards Papirer.
I Gaar Formiddags Klokken ca. 11, da vi just var i Færd med at ordne Dagens Stof, tøffede en rødbrun Fordvogn op foran vore Vinduer. Et Øjeblik efter bankede det paa Døren, og en politimæssigt udseende, khakiklædt Herre traadte ind og bad om at tale med vor Forretningsfører, Løjtnant Quistgaard. Denne gik i bart Hoved og uden Overtøj med Statsbetjentene, - og vi har siden ikke set noget til ham.
Klokken ca. 12 bankede Lovens Haand igen paa vor Dør, denne Gang i Skikkelse af ikke mindre end to - forøvrigt meget elskværdige - Kriminalbetjente, idet de navngav sig, bad om at maatte efterse Quistgaards Skrivebord og øvrige Gemmer.
Nægte dette kunde vi selvfølgelig ikke, og vi blev nu Vidne til Politiets Arbejdsmaade. Alle Quistgaards Regnskaber, Papirer, Postlister blev undersøgt, ja selv Kassen maatte underkastes en hastig Gennemgang, og om det saa var
Telefonbatterierne, der staar paa Gulvet,
blev de undersøgt. Da det tilstedeværende Materiale var blevet gennemgaaet, vilde Betjentene fjerne sig, men kommen hen til Døren opdagede de
Quistgaards Mappe, der laa i Vinduet.
Nu maatte denne staa for et lige saa grundigt Eftersyn, og kort efter forlod Politiet os, medtagende enkelte, efter vor Mening ret ligegyldige Papirer.
Paa Forespørgsel om, paa hvilket Grundlag Quistgaard skulde afhøres, vilde de ikke udtale sig, og paa Spørgsmaalet, om det drejede sig om noget vedrørende Bladet, lød Svaret: "Quistgaard maa i alle Tilfælde ikke have opført sig som han burde, thi ellers behøvede vi jo ikke at komme her!"
I Løbet af mindre end en Time svirrede alle mulige Rygter rundt i Byen og gik derfra i forstørret Tilstand videre ud over Landet, saaledes at Historien allerede var paa Ringenæs-Egnen ca. 2 Timer efter Undersøgelsen.
Heldigvis kunde vi berolige de opskræmte Læsere og Venner med, at det hele ikke var saa galt, og at det kun drejede sig om en privat Sag, der ikke i mindste Maade vilde influere paa Dagbladet.
Vi telefonerede gentagne Gange til Kriminalpolitiet, der imidlertid ikke kunde udtale sig nærmere, hverken om Grundlaget for Tilbageholdelsen af vor Forretningsfører, eller Tidspunktet for hans Tilbagekomst.
Ved 3-Tiden indtraf det tredie Besøg al Statspolitiet, idet
Frk. Petersen, en Datter af Cornelius Petersen, blev hentet til Afhøring.
Den unge Dame, der er ca. 19 Aar gammel, har, sammen med Løjtnant Quistgaard, redigeret "Bondens Selvstyre" i Tønder.
- - Det tyndede nu efterhaanden betænkeligt ud i vort Personale, og de tilbageværende var ikke fri for at diskutere, hvem der nu blev den næste, der fik "en gratis Biltur" som vi kaldte det.
Vi slog, som vi plejer, Telegrammer op, der berettede de tørre Fakta, og snart var
vore Vinduer belejrede af en Mængde Mennesker,
der ivrigt drøftede Spørgsmaalet: Hvad vil der nu ske?
Kort efter kom Frk. Petersen tilbage og kunde berette de første positive Kendsgerninger.
Sagen er imidlertid af en saadan Art, at vi paa nærværende Tidspunkt ikke kan udtale os, men det drejer sig ikke om en helt almindelig Forseelse, idet det nærmest maa siges
at være en Sag af maaske vidtspændende politisk Natur.
Quistgaard, der stammer fra Vamdrup, hvor hans Fader i sin Tid var Lokomotivmester, var for indtil kort Tid siden Officer i den danske Hær og var i samme Egenskab stationeret i Tønder, indtil han faldt som Offer for Hærindskrænkningen.
Siden har han med Interesse virket for Selvstyrebevægelsen i sin Egenskab af Redaktionssekretær ved Ugebladet, der dengang havde Hovedkontor i Tønder.
Klokken 4 Morgen, da disse Linjer skrives, foreligger endnu intet officielt Nyt.
P. E.
Senere meddeles:
Ved Henvendelse paa Quistgaards Bopæl her i Byen erfarer vi, at hans Gemmer ligeledes har været underkastet en systematisk Undersøgelse.
Quistgaard, der er gift og hvis Frue endnu bor i Tønder, havde lige faaet lejet Lejlighed, og skulde paa Søndag være flyttet her til Haderslev.
Grunden til Anholdelsen.
Kl. 8½,
Ritzau meddeler officielt:
Grunden til Tilbageholdelsen er en af Quistgaard underskreven, til de sønderjydske Officerer udsendt Opfordring til at slutte op i Kampen mod Parlamentarismen.
Det lukkede Retsmøde her i Haderslev resulterede i, at Quistgaard som anholdt førtes til Arresten i Tønder.
Da der rundt omkring gik Rygter om, at Cornelius Petersen ogsaa skulde være bleven arresteret, fik vi i Morges en Samtale med ham paa Vester an flod.
Cornelius Petersen kender intet til Quistgaards Breve og udtaler iøvrigt sin Forbavselse over Quistgaards Anholdelse.
Vor Redaktør indtræffer her til Haderslev i Eftermiddag.
(Folkets Selvstyre 9. oktober 1926)
Nye Begivenheder i Sønderjylland
SituationenDen er farligere for Arrangørerne end for Samfundet.
SITUATIONEN i Sønderjylland udvikler sig. Vi meddeler nedenfor ora en højst interessant Arrestation, der igaar er blevet foretaget i Haderslev, og hvis Konsekvenser for Cornelius Petersen og hans "Selvstyremænd" endnu ikke kan overskues.
Imorgen lægger Cornelius Petersen iøvrigt ud med sit første Demonstrationsmøde i Aabenraa, hvortil han venter stor Deltagelse.
Mødet skulde oprindelig have været sluttet med et Demonstrationstog til H. P. Hanssens Bolig, men efter hvad vi erfarer, er dette dog opgivet, idet Lederne ikke vil opfordre til en saadan Demonstration.
Iøvrigt udtaler Politimester Seidenfaden idag til os, at det, der sker, er farligere for dem, der arrangerer det, end for Samfundet
EN OPSIGTVÆKKENDE ARRESTATION
Cornelius Petersens Løjtnant, der opfordrede Officererne til Statskup.MØDET I AABENRAA
I gaar Eftermiddag indfandt Politiet sig paa Cornelius Petersens nye Blads Kontor i Haderslev, hvor man anholdt Forretningsføreren Quistgaard, en tidligere Løjtnant, der under hele kampagnen har været Friserbondens haandgangne Mand.
Quistgaard blev straks under Politiledsagelse ført til Tønder, hvor Sagen mod ham skal behandles, og samtidig beslaglagde Politiet en Mængde kompromitterende Papiret, der fandtes paa Kontoret.
Sagen bliver omfattet med megen Hemmelighedsfuldhed fra Myndighedernes Side, men man venter i Sønderjylland, at der vil ske ret sensationelle Begivenheder i Løbet af de kommende Dage, saaledes der være forberedt en Række Arrestationer af flere af de mest fremtrædende Selvstyremænd der i deres fanatiske Agitation har vovet sig for langt ud.
Selvstyremændene erklærer at have Hærens Officerer bag sig.
Hvad Anklagen mod Quistgaard gaar ud paa, vil man endnu ikke oplyse, men det forlyder, at Quistgaard skal have skrevet til en Række mere eller mindre højtstaaende Officerer i den danske Hær, og opfordret dem til at gøre fælles Sag med Selvstyremændene og deres Tilhængere, dersom disse ønskede at foretage et Statskup.
Dette falder for saa vidt godt i Traad med de Udtalelser vor for kort Tid siden til Sønderjylland udsendte Medarbejder hørte dernede. Flere af Cornelius Petersens Mænd pralede nemlig aabenlyst af, at de havde en Mængde danske Officerer i Ryggen, og at de derfor ikke frygtede for, at Hæren skulde blive brugt imod dem, dersom de prøvede paa at føre deres fantastiske Plan ud i Livet og drog til København for at opløse Rigsdagen.
Quistgaard vil i Løbet af Dagen blive stillet for Dommeren i Tønder, og det er da muligt, at der vil komme yderligere interessante Oplysninger for Dagen.
Politimester Seidenfaden spaar nye Begivenheder.
Vi har til Morgen haft en Samtale med Politimester Seidenfaden, som vi har anmodet om en Udtalelse med Hensyn til Quistgaards Arrestation.
- Jeg kan ikke sige Dem andet, siger Politimesteren, end at han er arresteret for 8 Dage
- Vil han komme i Forhør idag?
- Det tror jeg ikke, jeg vil sikkert faa andet at beskæftige mig med.
- Sker der store Begivenheder i de kommende Dage?
- Der vil nok ske et eller andet, men det kan jeg ikke fortælle Dem, før det er sket.
- Vil det sige, at der forestaar flere Arrestationer?
- Den Slags plejer man ikke at meddele paa Forhaand, men jeg kan dog sige saa meget, at det der sker, er farligere for de Folk, som arrangerer det, end for Samfundet.
- Tror De paa, at der vil ske Uroligheder paa Mødet imorgen?
- Det er svært at svare paa, men Jeg mener det ikke, jeg har nemlig den Opfattelse, at der vil komme saa mange nysgerrige tilstede, at Cornelius Petersen vil faa vanskeligt ved at samle sine mest fanatiske Tilhængere om sig, og faa dem til at foretage noget, dersom det er hans Hensigt."
Iøvrigt er selve Stemningen paa Tønderegnen ret rolig, men ovre paa Als, hvor Cornelius Petersen har sine fleste Tilhængere, er der stærk Krigsstemning
Københavnske Opdagere til Sønderjylland.
Som Bevis paa, hvor alvorligt Regeringen tager Situationen, kan vi meddele, at en Række fremtrædende Medlemmer af Københavns Kriminalpoliti i denne Uge er rejst til Sønderjylland for at bistaa det lokale Politi med Undersøgelsen
Anfører for Bondetoget.
Ved Redaktionens Slutning erfarer vi fra Tønder, at der gaar Rygter om, at Aarsagen til Quistgaards Arrestation ogsaa skal være den, at der er fundet Dokumenter, som viser, at han var udset som Anfører for Bondetoget til København. Hvorvidt dette er rigtigt, har det dog været umuligt at faa bekræftet.
Louis
(B. T. 9. oktober 1926).
Mødet i Aabenraa samlede omkring 3.000 deltagere. Hvor mange der støttede op om Cornelius Petersen eller blot var nysgerrige, fremgår ikke. Det forløb roligt, og blev i Cornelius Petersens blad beskrevet som en stor begivenhed, mens den i alle andre blev nedskrevet til en tam affære med en intetsigende resolution og en formålsløs march gennem Aabenraa.
De taabelige Planer i Sønderjylland.
----
Formaalet var et rask lille militært Kap,
Haderslev, Lørdag.
I Anledning af at Social-Demokraten i København oplyser, at Løjtnant Quistgaard har henvendt sig til de tjenstgørende Officerer i Sønderjylland om at slutte sig til "Bondens Selvstyre", meddeler "Modersmaalet", at han kun har henvendt sig til sine gamle Officerskammerater. Henvendelsen er ikke en almindelig Anmodning om Tilslutning til "Bondens Selvstyre", men derimod en direkte Opfordring til et rask lille Militærkup som Forløber for "Bondens Selvstyre" -Bevægelsens Planer.
"Modersmaalet" skriver:
Henvendelsen er netop saa barnagtig og fantastisk, som man kan vente det, og en af de paagældende Officerer har overgivet den ti! Myndighederne. Naar Cornelius Petersen fralægger sig ethvert Ansvar, er der maaske Grund til at stille sig noget tvivlende, men dette vil formentlig blive fuldt opklaret, naar Cornelius Petersen er blevet afhørt i Tønder.
Bladet fortsætter:
VI vil advare imod, at der nu igen udspredes Rygter om, at det halve Sønderjylland er i Oprør. Forholdet er jo det, at Folk hernede er lige saa uforstaaende overfor den Slags som andet Steds i Landet Sværmere og Fantaster er der overalt og til alle Tider. De er sjældent farlige. Vi tror heller Ikke, at de er det paa vore Breddegrader.
En ny Anholdelse! Lærer Højmark-Jensen er anholdt i Gaar.
Tønder, Lørdag.
Ved Middagstid har Politiet foretaget en ny Anholdelse. Det er en forhenværende Kriminalbetjent, nu Lærer t Landsbyen Sæd, Højmark-Jensen. Han er ogsaa Reserveløjtnant og har nylig været Indkaldt til Kantonnement; Indtil for nogle Maaneder siden var han Korrekturlæser ved "Bondens Selvstyre".
Politiet fortsætter energisk sine Undersøgelser. Der har været afholdt Forhør over en Række af Cornelius Petersens Tilhængere, derimod har "Manden for det hele" endnu ikke afgivet Forklaring.
Justitsminister Steincke om Affæren.
Det er en tjenstgørende Officer, som har meddelt sine Overordnede Planerne. Da vi i Gaar Eftermiddags havde en Samtale med Justitsminister Steincke om et andet Spørgsmaal, spurgte vi ham ogsaa om, hvad der egentlig Iaa til Grund for Anholdelserne i Sønderjylland.
- Der ligger det til Grund, svarer Steincke, at Justitsministeriet fik oversendt fra Krigsministeriet en Meddelelse fra en tjenstgørende Officer i Sønderborg om, at denne fra Løjtnant Quistgaard havde modtaget en skriftlig Henvendelse.
Henvendelsen var af en saadan Karakter, at jeg tilstillede Statspolitiets Chef den med Anmodning om at undersøge, hvad der tilsigtedes.
Resten kender jeg ikke tilstrækkeligt til. at jeg kan udtale mig derom, men det maa jo være af den Art, at Dominer og Politimester har anset det for nødvendigt at handle, som der er gjort.
- Hvorledes behandles Sagen nu?
- Den gaar den sædvanlige Vej, Forundersøgelse. Og derefter til Afgørelse hos Statsadvokaten - hvis det er nødvendigt til Rigsadvokaten og maaske til Justitsministeren.
(Social-Demokraten 10. oktober 1926. Uddrag).
Af sagens videre forløb fremgik at det var tvivlsomt hvorvidt Cornelius Petersen var direkte involveret i de to arresteredes kupplaner. Eller om de havde opfattet nogle vage ytringer fra ham om at de ville få hans fulde opbakning hvis de sonderede stemningen indenfor hæren. Af udtalelser fra andre officerer tyder det ikke på at de to havde stor anseelse.
Begivenheden er gået over i historien under betegnelsen "Løjtnant-oprøret" og er indgående beskrevet af Nikolaj Petersen: "Løjtnant-oprøret" i Tønder 1926: Drama, tragedie eller farce?
Statspolitiets arresterede den 8. og 9. oktober 1926 den 23-årige løjtnant af reserven Knud Quistgaard og den 36-årige reserveløjtnant Søren Laurits Højmark-Jensen. Grundlovsforhørene foregik fra isolationsfængsel 8. til 15. oktober 1926. Quistgaard havde fået arbejde hos Cornelius Petersen først annonceagent, dernæst korrekturlæser på ugeavisen "Bondens Selvstyre" og var personlig sekretær for Cornelius Petersen. Han blev forretningsfører for "Folkets Selvstyre" i oktober 1926.
Højmark-Jensen var lærer i Sæd ved Tønder. Han var tidligere politibetjent i det selvsamme Statspolitiet som arresterede ham. Han var korrekturlæser på "Bondens Selvstyre".
Nikolaj Petersens gennemgang konkluderer at Quistgaard og Højmark så deres aktion som et første led i en proces, hvis endemål var et opgør med parlamentarismen, men at de ikke havde gjort sig mange tanker om forløbet af denne proces eller om dens lovlighed. Selvstyrebevægelsens folk blev frikendt i retten.
Efter mødet i Aabenraa og Løjtnant-oprøret kom det til brud mellem Cornelius Petersen og Kylling. Ved Folketingsvalget 2. december 1926 fik de kun 2.117 stemmer i hele Sønderjylland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar