En Mængde af de Unge, som nylig er konfirmerret, lader deres Evner psykoteknisk prøve.Man bør ikke lade en 14 Aars Dreng tage en Beslutning, der gælder for hele Livet, siger Magisteren.
At finde ud af, hvad Sønnen eller Datteren skal være, er i de senere Aar blevet et Problem, der spekuleres over i langt højere Grad end før i Tiden. Da Magister Poul Bahnsen for 11 Aar siden begyndte sine psykotekniske Prøver som Vejledning for den Ungdom, der efter Konfirmationen skal vælge en Livsgerning, var der mange, som rystede paa Hovedet. Men i Dag er Psykoteknisk Institut fra en beskeden Start vokset til en Institution, der har vejledet og fundet det rette Arbejde til Titusinder af Mennesker.
Den lungesvage Bager og den farveblinde Maler.
I Dag som for 11 Aar siden er Magister Bahnsen Drivfjedren i det store, samfundsnyttige Arbejde, Psykoteknisk Institut udfører. I en lille Pause mellem Prøverne spørger vi Magisteren:
- Er Travlheden ikke størst efter Konfirmationerne Foraar og Efteraar?
- Det kan naturligvis mærkes, hver Gang et nyt Kuld Unge skal vælge deres fremtidige Livsgerning, svarer Magisteren, men iøvrigt har vi hele Aaret rundt alt det at bestille, vi kan overkomme. Jeg vil benytte Lejligheden til at rette en Misforstaaelse. mange Folk gør sig skyldige i. Institutets Opgave er ikke i første Række at finde ud af, hvad de Unge egner sig til, men nærmest det modsatte. Vort Arbejde gaar ud paa at hindre, at Ungdommen sættes til en Profession, som han - eller hun - ingen Forudsætninger har for at lære. Hvad kan det f. Eks. nytte, at en Dreng med nervøse, skælvende Hænder sættes i Urmagerlære, at en Dreng med svage Lunger skal være Bager, eller at en farveblind ung Mand har tænkt paa at blive Maler. Det sidste lyder mærkeligt, men det er et Tilfælde, som gaar igen og igen.. Selvfølgelig giver Institutet visse Fingerpeg om, i hvilken Retning den Unges Evner fordeler sig. Her kommer - for at tage et Eksempel - mange Forældre, som har den honnette Ambition, at deres Sønner skal være "noget pænt paa et Kontor". I mangfoldige Tilfælde falder den unge Mand imidlertid totalt paa den skriftlige Teoriprøve, mens det til Gengæld kan vise sig, at der ridder et Par gode, praktiske Hænder paa ham, - i saadanne Tilfælde raader vi naturligvis Forældrene til at sætte Sønnen i en eller anden Haandværkerlære. .
En 14 Aars Dreng bør ikke bestemme selv.
- Ved vore Dages Unge, hvad de vil være, naar de henvender sig til Institutet?
- Ved og ved .... Hvad ved en 14 Aars Dreng eller Pige overhovedet? - de har Lyst til et eller andet, men tænker ikke paa, om de egner sig til dette Arbejde, eller om det er godt eller daarligt, - Herregud, saadanne Børn kender jo slet ikke Livet eller det Fag, de vælger. Man burda aldrig lade et 14 Aars Barn, lige konfirmeret. tage en vigtig Beslutning for hele Livet. De Unge skulde have Lov til at vente til det 16. Aar, før de valgte deres Livsstilling, - de Par Aar har uendelig meget at sige med Hensyn til Udvikling og Forstaaelse.
- Er der ingen Piger, der lader sig psykoteknisk undersøge?
- Jo. Pigerne kommer i stadig stigende Tal. De vil navnlig vide, om de I egner sig til Kontor eller Handel, om de kan blive Damefrisører, Syersker eller Tegnere, men endnu er Drengene dog i stort Overtal. Der er for Resten ogsaa mange Voksne, der lader sig psykoteknisk prøve, ligeledes mange Invalider. I Fjor prøvede vi ialt 3500 Personer, deraf var de 1200 Voksne.
Dirk
(Social-Demokraten 12. april 1936)
Den psykotekniske afdeling var startet 1. juli 1924. Efter en forlængelse af forsøgsperiode på yderligere tre år, trak staten trak sit tilskud tilbage fra 1. april 1927. Siden blev udgiften betalt af København og Frederiksberg kommuner. 1. april 1929 blev afdelingen udskilt fra centralarbejdsanvisningskontoret og fortsatte som en selvstændig institution med navnet Psykoteknisk Institut. Instituttet foretog psykotekniske undersøgelser af:
- lærlinge, før de fik anvist lærepladser inden for håndværk, industri eller handel
- kontorelever, der ansøgte om fast ansættelse under Københavns kommune
- ansøgerne til visse tjenestemandsstillinger (brandmænd, målerkontrollører) under Københavns og Frederiksberg kommuner
Undersøgelser for de kommunale institutioner blev udført vederlagsfrit, d. v. s. dækket af de kommunale tilskud. Størstedelen af undersøgelserne af læresøgende blev udført for de offentlige arbejdsanvisningskontorer øst for Storebælt og blev betalt af dem.
Der blev også foretaget psykotekniske undersøgelser af ansøgere til stillinger inden for forskellige statsvirksomheder mod betaling. Ansøgere til politibetjentstillinger inden for rigspolitiet eller til fængselsbetjentstillinger inden for fængselsvæsenet blev undersøgt. De danske statsbaner lod aspiranter til stillinger som fyrbødere og motorvognsførere psykoteknisk undersøge.
I 1929 eksperimenterede Bahnsen (1899-1960) med om små doser alkohol (3 øl) nedsatte reaktionsevnen og hastighedsopfattelsen. Det var stor skepsis og vantro i de fleste aviser. I 1950 skrev han bogen "Arbejdspsykologi" som var den første samlede fremstilling af arbejdspsykologien i Danmark.
I en artikel i Nationaltidende 1946 blev magister Bahnsen spurgt til forskelle på mænd og kvinder, og sagde da at "som helhed er det lighed og ikke forskelle der er påvist med hensyn til fingerfærdighed, bevægelseshastighed og de andre sider af muskelfærdigheden." Heller ikke på intelligensområdet havde Bahnsen kunne måle nogen forskel. I årene 1948-49 undersøgte instituttet 2326 unge mennesker - et typisk tal også i 1930'erne. I et interview i "Aktuelt" 1959 (kort før sin død) skærpede han dette til at udtale at kvinder er kvalificerede til at løse langt større opgaver i erhvervslivet end de normalt tildeles. Og at manges forestillinger om hvad der er typisk mandligt og typisk kvindeligt i vid udstrækning er produkter af vanetænkning og fordomme.
På foranledning af invalideforsikringsretten blev invaliderede personer undersøgt med det formål at opnå vejledning ved valg af det erhverv, som de pågældende havde størst mulighed for at kunne magte. Om dette skrev Poul Bahnsen i Social-Demokraten 24. maj 1944. Her fokuserede han på at invaliditeten kun ramte et begrænset område, og at den invalide sagtens kunne præstere på alle andre områder.
Også private virksomheder lod mod betaling ansøgere til forskellige stillinger psykoteknisk undersøge.
Instituttet dannede kun forbillede for Randers Psykotekniske Institut (1934) som blev stiftet af adjunkt G. K. Graversen i en treværelses lejlighed. Det blev samme år efter Graversens død overtaget af Arthur Wollstein der havde ledet et tilsvarende institut i Berlin. Instituttet blev dog også besøgt af folk fra hele Jylland. På 25 år gennemførte instituttet 30.000 prøver. I 1972 blev det overtaget af staten.
Instituttet i København flyttede senere til Borgergade 18. Det blev nedlagt 1960, og overgik til staten 1961 som Psykologisk afdeling under Arbejdsdirektoratet. Næsten samtidig døde magister Poul Bahnsen november 1960 af et hjertetilfælde, 61 år gammel. De psykotekniske prøver blev en del af dansk erhvervsvejledningshistorie. På denne film kan man se magister Bahnsen teste en DSB funktionær, 1935.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar