Dr. J. J. Dampe. (Efterskrift til Politivennen).

Hr. J. J. Dampe!

De har i "Kjøbenhavnsposien" nr. 270 udtalt Dem på en meget bitter og uretfærdig måde imod mig, på grund af den i "Historie og Digtnings" påbegyndte biografi af Dem; idet De deri har i et krænkende og sårende angreb, som jeg skulle udskrive og opfriske fra ældre usandfærdige beretninger. Jeg kan forsikre Dem, at det har været så langt fra mine tanker i mindste måde at ville krænke Dem, at jeg tværtimod har troet, ved netop nu da "Folkefrihedens oprindende Morgenlys" skinner over vort fædreland, at fremkomme med en beretning om, hvad De har lidt fordi De virkede for "folkets Ret", at vække en så meget større erkendtlighedsfølelse i folkets hjerter for denne Deres virken. Jeg har ofte selv dvælet med interesse og anerkendelse ved Deres livs dåd og den tunge skæbne, hvortil den førte Dem, og jeg ventede og venter at den påbegyndte oversigt af Deres Liv vil, hos enhver læser fremkalde de samme følelser. Dette angående min hensigt. 

Det fremgår af Deres skrivelse at De ved, at min kilde er en gennem en række af  artikler i "Kjøbenhavnsposten" for 1841 givet fremstilling af Deres liv og levnet. Denne fremstilling vidner helt igennem om, at dens forfatter var i høj grad velvillig og godt sindet imod Dem, og var meget nøj bekendt med hvad han skrev om; der går en tone gennem det hele, der vidner om en alvorlig stræben efter nøjagtighed og sanddruhed, og man ser at forfatteren har haft adgang til kilder der ikke stod åbne for enhver. De indrømmer selv, at hin fremstilling for en stor del var indrettet til den hensigt, om muligt at formilde magthaverens vrede; men hvorledes forenes dette med Deres anden mening: at den "i stedet for at tage del med den forfulgte mod forfølgeren, tværtimod vender et angreb mod den forfulgte med sårende pile?" 

Der kunne, efter det anførte ikke for mig være mindste grund til at antage, at denne fremstilling skulle indeholde "usandfærdige beretninger". Men hvad der afgørende måtte bestyrke min tro på dens pålidelighed i de punkter, som jeg nu ser ikke er rigtige, det er, at en artikel af Dem i "Kjøbenhavnsposten" nr. 333 for 1841 forsvarer hin fremstilling imod "Altonaer Merkur", som havde savnet et "væsentligt punkt deri; og et lille skrift af Dem: "Til Danmarks Borgere" nr. 2 der udkom 1844 berigtiger en del i samme fremstilling, "som var blevet dens forfatter urigtigt berettet". Når De selv har offentlig forsvaret den nævnte beretning i det Punkt, og har offentlig berigtiget den i andre punkter, og ved denne lejlighed ikke i mindste måde antydede at den indeholdt flere urigtigheder end dem De da berigtigede, så tror jeg at jeg har været i min gode ret når jeg antog det øvrige for pålideligt. Det er mig derimod meget kært, at De har benyttet denne lejlighed til at oplyse, hvad urigtigt der er forekommet i den allerede udkomne del af Deres biografi, og at De vil levere lignende oplysninger til det følgende, hvilke jeg har ret til at vente meddelte i en mildere form end de nu givne. De vil derved opnå, at fremstillingen af 1841 bliver behørig udrenset for alt, hvad der ikke er fuldkomment stemmende med sandheden, mens dette måske ikke havde været muligt, dersom den først engang senere var blevet opfrisket, når graven gemte Deres støv.  

Jeg skal i "Historie og Digtning" under fortsættelsen aftrykke Deres offentlige skrivelse til mig, med dette min svar, og henstiller forøvrigt ganske til Dem selv, hvorvidt De måtte ville sende mig direkte, hvad De senere måtte have at anføre til berigtigelse af det følgende, eller, som denne Gang, igennem et andet blad, hvorfra jeg da skal optage det.
J. A. Hansen.


Vi ved ikke om det er et fuldstændigt eftertryk af nærværende blad hvorom denne strid drejer sig. Red. af Kjbhpst.

(Kjøbenhavnsposten 21. november 1848)

Tidstavle

1790 Født 10. januar 1790 i København. Forældre: skræddermester Jacob Frantzen Dampe og Anne Gjertrud Christensdatter Lund (1756-1821)
1804 Student fra Metropolitanskolen.
1809 cand. theol.
1811 "Forsøg til en Opløsning af Problemerne i den danske Retskrivning"
1811 5. marts gift med Dorthea (Thea) Kirstine Johannissen Boye, (1790-1823).
1812 Filosofiske doktorgrad - dr. phil. Doktorafhandling om Koranens morallære.
1811-16 adjunkt ved Slagelse Latinskole. 
1815 "Avis for 10 Kjøbstæder"
1816- Oprettede privat drengeskole, filosofiske studier og litterære arbejder. Magister J. Dampe og skrædder J. F. Dampe, Studiestræde 54 (Krak 1817-1818). 1859 Studiestræde 3, henlagt til 1806 25 i 1906. Med nuværende adresse Nørregade 7/Studiestræde 3. Bygningen er fra 1906.
1818 Støtter Baggesen i fejden mod Oehlenschläger.
1818 November. Dampe er medlem nr. 12 i "Clio", ialt 150 medlemmer.
1819 17. januar. Dampe taler for fulde huse i Helligåndskirken (Politivennen).
1819 12. september. Dampe prædiker i Helligåndskirken. 
1819 "Om Frihedens Overensstemmelse med Christendommens Aand". Censuret den 27. november.
1819 12. november Ørsted afgiver et responsum hvori han kobler Dampes skrift sammen med jødefejden hvad angår opvigling af mængden. 
1820 økonomisk uføre.
1820 Marts. Dampe fremsender skrift om augsburgske bekendelse til godkendelse hos Danchell. 
1820 10. april Afholder mundtlige prædikener og foredrag over skriftet.
1820 Maj. Udgiver "Underretning til Publicum .... ". En hidsig brevveksling med Danchell følger. 
1820 juni. På Dampes påstand om at der intet er gjort imod hans virksomhed, svarer Danchell med et forbud. Dampe udgiver i stedet et par skrifter 
1820 12. juli. Dampe tiltales.
1820 15. august politiet (Kaas) får nys om en såkaldt "jernringssammensværgelse". Dampe udsender sit andet skrift om augsburgske trosbekendelse.
1820 25. august. Frederik 6. skriver til Kjerulff om Dampe. Han er foruroliget over en revolution, efter at have hørt om Dampe. 
1820 23. september. Dampe får besøg af lægen Johann Wendt ("Clio"), som han betror at han er overvåget. Han er dog ikke klar over at Wendt er mellemled mellem politiagenterne.
1820 1. oktober. Leder af Jernringen, Blok Tøxen betales for at trække sig, Dampe bliver formand 
1820 17. oktober: Hof- og stadsretten forbyder Dampe at prædike og som privatdocent at holde offentlige foredrag om teologiske og filosofiske spørgsmål
1820 Oktober-november udgiver bl.a det kritisksatiriske ugeblad "Iagttageren". Dampe er uden at vide det udsat for provokatøragent, men dog klar over at politiet overvåger ham.
1820 1. oktober. Politiet bestikker Blok-Tøxen til at overlade ledelsen af "Jernringsgruppen" til Dampe. Dampe er modsat Tøxen et langt bedre mål som statueringseksempel, end Tøxen.
1820 16. november arresteret, det stiftende møde i selskabet i lejet lokale på Brolæggerstræde 73 (Brolæggerstræde 9/Knabrostræde 16?) beslaglagde politiet hans papirer og fængslede ham og smedemester Hans Christian Jørgensen.
1820 indtil 1. december. Afhøring af Dampe og Jørgensen.
1820 20. november Statstidende officiel redegørelse: Udlandet, en ubetydelig krusning. Indlandet: Der bliver slået hårdt ned på alle liberale tendenser.
1820 13. december. Kancelliet fastslår at Dampe har begået majestætsfornærmelse og højforræderi.
1821 14. februar kender en kommissionsdomstol ham skyldig i at have tilskyndet til forandring af den bestående regeringsform. Dødsstraf.
1821 7. marts Frederik 6. forandrer straffen til fængsel på livstid i fæstningen Christiansø.
1821 25. juli. Plakat skal sikre gentagelser af Dampe-sagen.
1821-26 Kastellet som statsfange mens fængsel opføres til ham på Christiansø.
Fange på Christiansø. Statsfængslet "Ballonen" på Frederiksø blev bygget i 1825 til Dampe. Enecelle i femten år.
1825 Det prøjsiske politiministeriums direktør forsikrer justitsminister Kaas at Jernringen lignede andre europæiske demagogiske bevægelser fra 1820. 
1831-32 i Kastellet som statsfange.
1840 Christian 8. lemper hans vilkår i 1840.
-1848 lever han i Rønne under polititilsyn. 
1848, 20. januar amnesti (Frederik 7.). Dampe flytter til København.
På finansloven. 
1850 Dr. Phil. J. J. Dampe. Nørrebro 14 (Krak).
1855 Dr. Phil. J. J. Dampe. Gråbrødretorv 106.
1859, 1860 og 1864 Dr. Phil. J. J. Dampe. Vestervold 210 (23 stuen). Sidste adresse.
1866, 20 december død Kommunehospitalet. Begravet Holmens Kirkegård. Gravsted nedlagt.

Nogle af deres børn bosatte sig på Kalundborgegnen
2. verdenskrig Kalundborg Museum modtog to lysestager fra et af Dampes oldebørn.
1999 Mads Findal Andreasen ved Kalundborg Museum arrangerer en udstilling om Dampe.
2003 mindesten rejses på Christiansø.

Vigtige (politi)personer

Kaas, Frederik Julius (1757-1827). Justitsminister, politichef. Leder af det politiske politi.
Kjerulff, Andreas Christian (1782-1846). Politichef og politidirektør 1820-1845. Frederik 6.'s fortrolige.
Høst, Jens Kragh. Jurist. Han orienterede Wendt om Kaffeklubben. Medlem af Clio. Fik senere 100 Rbd af statskassen for at levere oplysninger til det hemmelige politi indtil sin død 1844. 
Top, Christian Frederik Ludvig. (1786-1830). Kaptajn afskediget 1820 fra Livjægerkorpset. Blev betalt provokatøragent for politiet, fik Dampe til at skrive oprørske tekster og lejede lokalet i Brolæggerstræde. Dampe troede han var en ven. Blev belønnet med stilling som portkontrollør.
Wendt, Johann. Læge på Almindeligt Hospital. Han informerede Kaas om Kaffeklubben fra "Clio". Han fungerede som mellemled mellem politiagenterne. Blev belønnet med dannebrogsmand. Wendt er omtalt i flere artikler på bloggen i andre sammenhænge. Wendt var den slags person som man kender fra alle diktaturer: En ven til en mistænkt som staten overbeviser om at det er bedst at anmelde vedkommendes statsfjendtlige virksomhed.

M. L. Nathanson: Politivennens sidste Redaktør. (Efterskrift til Politivennen).

Nedenstående er 7. del af materiale om Politivennens sidste redaktør 1845-1846, "Gale"-Nathansen. Det øvrige materiale kan enten findes under tagget Nathanson (redaktør Politivennen), eller ved at kigge i indholdsfortegnelsen nederst på introduktionen. 

Corsaren-affæren med Søren Kierkegaard.

Under pseudonymet Frater Taciturnus skrev Søren Kierkegaard i Fædrelandet 10. januar 1846 artiklen "Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning" om Corsaren. Et stykke nede i artiklen skrev Kierkegaard de skæbnesvangre ord: "Mere kan jeg ikke gjøre for Andre, end selv at begjere at blive udskjeldt. "Corsarens" faldne Aandrighed med samt dens skjulte Hjelpere: den vulgivage Vittigheds Professionister og Næringsdrivende skal og bør literairt ignoreres, ligesom borgerligt de offentlige Fruentimmer." 

Corsaren sad som bekendt ikke dette angreb overhørigt. Det udløste en serie artikler i Corsaren hvor Goldschmidt angav at bag skribentens pseudonym Frater Taciturnus, måtte gemme sig Nathanson. Nathanson havde i "Corvetten Politivennen" bl.a. omtalt Goldschmidt som "Høvidsmand og Chef paa Røverskibet eller Ærerøveren Corsaren." Nu benyttede Corsarens Goldschmidt sig af anledningen til at slå to fluer med et smæk. I artiklen fra nr. 278, 16. januar 1846 tirrede han dels Kierkegaard ved at sammenligne ham med Nathanson, dels tirrede han Nathanson. Artiklen i uddrag:

S. T.

Hr. Hestehandler Michael Leonard Nathanson.
Vi bede Dem tusind Gange om Undskyldning for, at vi ikke strax gjenkendte Dem under Mærket Frater Taciturnus. - Vi ville ærlig skrifte: Hidtil stode vi i den Vildfarelse, at der bag dette Mærke skjult sig enten Søren Kierkegaard eller Blok Tøxen eller en anden af vore boglærde Tænkere. Men nu see vi jo, at vi have feilet. - Naa, saa De er blevet Philosoph! Ja det var saamæn ogsaa det Rigtigste, De kunde gribe til, siden Neergaard erklærede, at Fuldblodshingsten Cheer havde Spat, og Kammerraad Michelsen berøvede Dem de øvrige Hingster, saa at De stod aldeles hingsteløs tilbage i Verden. Under Saadanne Omstændigheder er det, at den characterfaste Mand viser, at han er Philosoph.
(Herefter satiriseres over Søren Kierkegaards artikel i Fædrelandet, se ovenfor, og artiklen slutter:)
Naa, Nathanson, nu have vi ikke Tid længere for denne Gang. Lev vel! Gid De snart maa blilve "sluttet ind" igjen, vi skulle nok læse, hvad De skriver derindefra, saa at De ret kan have det, som De ønsker i "Fædrelandet": "selv være glad over den lille Verden, der er Deres Omgivelse", og udenfor "have en Læser, der ikke blive forstyrret ved det, De skriver, om det end behager hele Verden at erklære det for Galimathias."

Artiklen i Corsaren var ledsaget bl.a. af denne Klæstrup-tegning af en vanvittig udseende Nathanson, samt flere skitser - formentlig af Kierkegaard, dog med ansigtet skjult så man ikke kunne se om det var ham eller Nathanson.
(Corsaren. Nr. 278, 16. januar 1846) 

Det grove Skyts tier, Kampens Røgsøiler ruge tungt over den frygtelige Valplads, Frater Taciturnus mønstrer i en afsides Krog sine tiloversblevne Stridskræfter

og opgjør Balancen.
"Nu," siger han, idet hans Øine overskue de mægtige Levninger - "nu har jeg forvundet min Seir. Das war eine grausame Salbe! Jeg havde aldrig troet om mig selv, at jeg var saa tapper - men luur Frater Taciturnus."
Han vedbliver: "Naar jeg føler paa alle mine Lemmer, hvor det værker i dem, saa kan jeg tænke mig, hvorledes den ulyksalige "Corsar" maa være tilmode. Han er rimeligviis slaaet til Krøbling  - det har jeg da paa min Samvittighed; en anden Gang skal jeg moderere min Hidsighed."
"Naar jeg nu gaaer ud at spadsere, saa pege Folk ad mig og sige: Der gaaer Taciturnus den Frygtelige! Det var ham, der slog "Corsaren" til Krøbling. Ved saadan Ros voxe mine Kræfter, saa at jeg en Dag tager Petri Taarn og sætter det ovenpaa Rundetaarn og ovenpaa Petri Taarn sætter jeg min Ven Heiberg, bare til Stads. Saa siger Folk: Det gjorde Taciturnes den Store!"
"Jeg vil blive som Tordenskjld: Mødrene ville bringe deres Børn til at tie ved at sige: Nu kommer Taciturnus. Jeg vil blive til en Mythe, til en Fabel. Jeg vil lade mig adle og kalde Michael Leonard von Taciturnus-Holoferness. Død og Pine! Hvilket Navn!"
Han trækker i sine Flipper, gjør et majestætisk Skrift fremad og staaer pludselig ligefor - Corsaren.

Taciturnus (ved sig selv). Gaa til Helvede!
Corsaren. God Dag, store Mand, hvorledes befinder De Dem?
Taciturrnus. Vil De nu lade mig være fri for Deres Ros, nederdrægtige Karl!
Corsaren. Godt: Lillebitte Mand, hvorledes har De det?
Taciturnus. Skurk! Æreskjænder!
Corsaren. Du Fredsens Gud, De vil hverken være stor eller lille! Naa: Middelmaadige Mand, hvordan har De det?
Taciturnus. Aa, jeg er hverken stor eller lille eller middelmaadig, jeg er .... uh! De er et Afskum!
(Corsaren nr. 279, 23. januar 1846. I denne artikel blandes Kierkegaard og Michael Leonard Nathanson i teksten, og måske også i tegningen, idet næsen måske kan fortolkes som stor "jødenæse")

Til Corsarhøvidsmanden.
Er det nu ikke soleklar
At Corsaren ingen Courage har
Paa mig han vredes, og er bitter.
Fordi Smør han fik af en magister.

Saalænge jeg førte min "Corvet"
Da taug han stille nok saa net
Men da han mærked jeg kulseiler,
Han mig giver en Hest som steiler.

(Tredie Vers mangler.)

Corsaren om min Been og Støvler
Alt for meget vaaser og vrøvler,
Men det jeg af ham mindst kan lide
At jeg paa min Pige skal ride.

Han kan "mare" gjøre Folk splintergal
Uden Daarekiste og Hospital,
Tog han fat på Christensen og Bentz
De bleve vistnok pumpet lens.

Corsaren selv er en Philister,
Han ride vil paa en Magister,
Thi naar man Corsaren ret vil see,
Man kan ikke bare sig for at lee.

Michael Leonard Nathanson
Hestehandler.
(Flyveposten. 28. januar 1846) 

Nu er Pokker løs - der har meldt sig to gale Michael Leonard Nathanson'er.
I Løverdags banker det paa vor Dør, og ind træder en Mand med to Vidner. Sveden sad i flere Draaber paa hans Pande, han var bleg og sagde med skjælvende Stemme: 
"Maae jeg bede om det sidste Nr. af Corsaren?"
Bladet blev bragt ham; han tog det, lagde det sammen, men lukkede det op igjen, saae sig lidt om og raabte derpaa: "Det er lumpent! saadan at angribe mig nu, da jeg ikke har noget Organ!"
- "Hvem har jeg den Ære at tale med?" spurgte Redacteuren.
Den Fremmede løftede Hovedet i Veiret og sagde:"Mit Navn er Nathanson, Hestehandler Nathanson. De kjender mig nok."
- "Ah, det er Dem!"
Han stirrede nogle Øieblikke hen for sig; saa begyndte han igjen: "Jeg  har været hos den Berlingske Nathansen med en Artikel imod Dem; men han sagde, det kunde ikke gaae an at optage den, for saa vilde Folk troe, at han selv var den gale Nathansen."
- "Men De har jo Deres "Corvet"."
"Den er gaaet ind!" skreg Manden; "jeg er forsvarsløs, jeg har intet Organ.
- "Naa, det er derfor, at De skriver i "Fædrelandet"?"
"Saa var jeg hos "Fædrelandet" - vedblev han og stirrede igjen - "men de smed mig ud, uden at læse min Artikel."
- "Hvad er det da for en Artikel?"
"Nu skal jeg læse den op! Den er paa Poesi: (læser)

Er det nu ikke soleklar
At Goldschmidt ingen Courage har
Thi saalænge jeg førte min Corvet
Da var det for ham vistnok ei saa let."
Jeg erklærer nu "Corsaren" for en Skurk. Det ærede Publicum undskylder, at jeg ikke kan sætte det i Poesi. Om min Klage mod Dr. Christensen skal jeg om kort Tid have den Ære
Michael Leonard Nathansen.

Red. Den skal blive optaget i "Corsaren".
Den Fremmede (glad). Virkelig? Kan jeg stole herpaa?
Red. Det er ganske vist.
D. F. Saa vent et Øieblik, lad mig slette "Skurk" ud.
Red. Nei, det maa s'gu blive staaende.
D. F. Ja, lad det da blive. Det var ogsaa skurkagtigt at beskylde mig for at have skrevet "Livets Stadier".
Red. Hvad? Har De ikke skrevet "Livets Stadier"? Er De ikke Frater Taciturnus?
D. F. Ikke mere end Gustav Michelsen, som tog mine Hopper!
Red. Ja saa! Saa er De heller ikke Hestehandler?
D. F. Hvad for Noget? er jeg ikke den gale Nathanson? Vil De nægte det? Er De gal?
Red. Den gale Nathanson er Frater Taciturnus, der skriver imod os i "Fædrelandet", fordi han har mistet sin "Corvet". Der hjælper ingen Snak.
D. F. Ved den almægtige Gud i Himlen! Jeg er den gale Nathanson! Her er to Vidner! Vidner! Sig frem!
Begge Vidner. Han er den gale Nathanson. 
Red. Det er lumpent! Saa er der en Anden, der gaaer omkring i Byen og udgiver sig for Dem ...
D. F. Gud forbarme sig! Og, min Kone! ... og mine Heste ... je maae have fat i ham!
Og ud af Døren foer den ene gale Nathanson.

I dette Øieblik har han formodentlig allerede fat i den anden gale Nathanson

Himlen maa vide, hvad enden bliver.
(Corsaren 280, 30. januar 1846) 

Gjentagen Spørgsmaal til Admiralitetet.
Saavel i dette Blad, i Adresseavisen som og i "Corvetten" Nr. 15 har været et Spørgsmaal fremsat til Admiralitieten, hvorfor Renovations-Kjørselen saavel om Natten som og om Dagen i Nyboder ikke bortliciteredes?
Dersom dette skete, vilde Admiralitetet utvivlsomt have samme Vinding, som den nu har ved Vandets Udpumpning ved Dokken ec. ec. hvilket ligeledes f T. bortliciteres.
Michael Leonard Nathanson.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 20. januar 1846) 

Kiøbenhavn den 31te Januar 1846.
- En bekiendt Personlighed, som i sin Tid var meget anseet, men paa sine sidste Dage kæmpede med Kummer og Modgang, er for nylig ved Døden afgaaet i den efter Stillingen og Forholdnes Natur ualmindelig høie Alder af 50 Aar. Man traf ham i sin Tid næsten paa alle offentlige Steder, hvor han regelmæssig indfandt sig og med længsel ventedes af den, som fandt Adspredelse og Underholdning i hans Omgang. Ogsaa i mange private Kredse var han en velkommen Giæst. Den Personlighed, vi her sigter til er - "Politivennen". Mæt af Dage og træt af Livets Besværligheder hensov Vedkommende for en 14 Dages tid siden rolig og ubemærket, efter flere Aars tiltagende Svagelighed og paa den sidste Tid lidende af en stærk Tæring, savnet og begrædt af - Ingen. Hr. Michael Leonard Nathanson skal fornemmeligen have fremskyndet den Gamles Død, ved at unddrage Vedkommende den Hielp, han i længere Tid havde ladet Samme tilflyde og som bestod i 3 Mk. om Ugen, der var den eneste "offentlige" Hielp som "Politivennen" nød. Unddragelsen af denne Hielp var et Stød, som gik til Hiertet - durch und durch - og som den Gamle ikke kunde taale. Han udaandede sit Liv i Bogtrykkerens Arme. "Politivennen" talte paa sine sidste Dage kun 8 abonnenter, af hvilke de 3 betalte med rede Penge og de 5 betalte paa en ganske egen Maade, idet de, i Stedet for at erlægge Betaling i Penge, paa Æresord havde indgaaet den Forpligtelse at - læse Bladet. 

(Morgenposten. 31. januar 1846)