Uskik i Helliggeistes Kirke

(Indsendt)

Da indsenderen søndag eftermiddag ville gå hen for at høre den derværende hr. dr. Dampe, var ingen i stand til at komme ind i kirken fra nogen af siderne kl. 2.10 minutter. For overalt i gangene stod fuldt op med tilhørere lige hen til indgangen, mens ikke en tredjedel af de lukkede stole i alle gangene var besatte. Ved at indlade nogle af disse mange stående til sæde i nævnte stole fik endog abonnenterne selv den lykke at komme hen til deres stole (hvilket ikke var tilfældet og desuden kunne kirken således rumme mange flere). Dersom der blot blev pålagt graverne at åbne stolene i det øjeblik at prædiken begynder, ville kirkedirektionen hermed inderlig forbinde de mange som endnu ønsker at høre denne store prædikant.

(Politivennen nr. 160, Løverdagen den 23de Januari 1819, s. 2587-2588)

"Overalt i gangene stod fuldt op med tilhørere lige hen til indgangen, mens ikke en tredjedel af de lukkede stole i alle gangene var besatte". (Helligåndskirken ved Strøget i København. Eget foto).

Redacteurens Anmærkning

De aflåste stolerækker har tidligere været omtalt i Politivennen: De var ikke tilgængelige for alle og enhver. Kun menighedsmedlemmer havde adgang mod betaling, og det kun efter tilladelse fra kirkens styrelse. Den afgjorde også hvor folk skulle sidde. Som oftest efter værdighed, altså øverst de fineste og nederst de ringeste. Kirkestyrelsen kunne også fratage folk en plads

J. J. Dampe (1790-1867) var på artiklens tilblivelsestidspunkt på en slags højdepunkt af sin karriere. Selv om han var begyndt at komme i konflikt med borgerskabet. 1816 oprettede han en privat drengeskole i København. Hans taler i København skabte stort tilløb, som nævnt i artiklen. I September 1819, hvor byen stadig bar præg af Jødefejden, oplevede hans mor i Østergade Anna Gertrud Dampe hans plakat for et foredrag i Helligåndskirken: Annonce med foredraget "Hvorvidt Frihed i Ord og Handling er overensstemmende med Kristendommens Aand. Oplev Doktor J. J. Dampes Foredrag i Aften kl. 7.00". Kirken var helt fuld, og Dampe var blevet enevældens mest kompromisløse modstandere: Fattigdommen var åbenbart, statsbankerotten og kritik af Kongeloven af 1665. Publikum var begejstret, undtagen præsterne som anså ham for en farlig mand og samfundsomvælter der må stoppes. Biskop Münter blev underrettet. Hans indsats i jødefejden 1819 indbragte ham et livsvarigt forbud mod at prædike og holde offentlige foredrag om teologiske og filosofiske spørgsmål. Resten af enevældens tid sad han indespærret i forskellige fængsler. I starten af 1840'erne var der en fornyet diskussion om dr. Dampe. I august-oktober 1841 bragte Kjøbenhavnsposten en længere artikelserie der indgående beskæftigede sig med dr. Dampe. De kan ses under Efterskrifter.