Spørgsmaal fra ømme Øjne.

Er det arbejdsmænd eller håndlangere tilladt at udkaste fra anden og tredje etage, ja sågar af tagvinduer fint kalkgrus og små spåner således som det er sket adskillige gange, men især lørdag den 10 november fra bygningen i Klædeboderne, da det for den stærke blæst og regns skyld næppe var muligt for mennesker at passere fra Skindergade til torvet, uden at få øjnene og klæderne fordærvede og tilsølede af fint kalk og støv, for ikke at tale om hvor ubehageligt sådant er for naboerne, da gaden er helt bebygget, helst på det strøg hvor vinden fører hen. Kobbersmedens døre og skodder der nylig er malede, viser det tydeligt. Hvor mange øjne og klæder der blev fordærvede ved anmelderen ikke. Er dette ikke tilladt, så burde det dog af vedkommende en gang for alle alvorlig forbydes under en passende mulkt for bygherren. Men det sker de fleste steder uden hans vilje, og blot af arbejdsfolkenes skødesløshed og magelighed der ikke vil bære det ned, og da bliver ansvaret deres.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 30, s. 477-478. [Estimeret dato: 17. november 1798])

Selvforrettet Renovation i lille Kongensgade.

Gode Politiven!

I Lille Kongensgade lige for nr. 58 har jeg adskillige aftener efter hinanden set rendestenen opfyldt med menneskeskarn. De vil også deromkring i nabolaget kunne erfare at man alt for længe har iagttaget dette fænomen, og at det især i den afvigte sommers hede dage har udbredt en lige så væmmelig som skadelig stank så at man altid har været nødt til at lukke vinduerne på den side hvor vinden bar hen. Da sådan svinagtighed ikke kan bestå med et godt politi, og da den ikke let kan have anden grund end karrighed, som søger at spare de skillinger renovationen koster, så tror jeg det ville være til gavn for det almindelige om enhver husvært lod sig af det lille vognmandslaug meddele et tegn hver gang han lod husets urenlighed køre bort, og at det tillige måtte stå enhver frit for at lade sig af vognmandslauget underrette om det for et eller andet hus hvor deslige urenlighed hele tiden findes udkastet, virkelig har så ofte som fornødent været anmodet om at besørge renovationen.

Jeg beder Dem at overveje dette forslag, så også at anmode vægteren i Lille Kongensgade om at holde sig mellem kl. 8 og kl. 9 i nærheden af den omtalte rendesten for at opdage hvorfra skarnet kommer.

*****

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 30, s. 476-477. [Estimeret dato: 17. november 1798])

Redacteurens Anmærkning

Måske er der tale om Lille Kongensgade 32. Matriklen indgik i den store parcel Bremerholm 2/Lille Kongensgade 32/Østergade 27.

Spørgsmaal angaaende Vandkigerne.

Er den politianordning ophævet som pålægger vandkiggerne dagen forud at lade husejerne vide når vandet bliver borttaget? eller er det efterladenhed af vedkommende vandkogger eller hans folk? Burde der da ikke sættes grænser for en efterladenhed som så ofte forvolder flere ubehageligheder i daglige husforretninger. For meget fortrædeligt er det vel dog når man har begyndt en vask og nu på engang ser sig nødsaget til en uventet lang vandtransport.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 30, s. 475. [Estimeret dato: 17. november 1798])

Møddinger på Landevejen

Landevejene til Utterslev, Brønshøj og Buddinge plejer hver vinter at belægges med møddinger. Og for ikke længe siden så man et par sådanne ligge på vejen, som går over Utterslevs marker til Søborghus, hvilke havde ligget der sommeren over fra forrige vinter. Det er ikke nok, at disse landeveje for det meste ingen anden reparation gives, end ved at opkaste jord på dem fra grøfterne. De skulle også gøres mere dyndfulde ved saft møddingerne meddeler. For ikke at tale om den hindring for passagen som derved sker.

At denne uskik må være blevet bemærket af amtets politi, tør man næsten ikke tvivle om, da en af ovennævnte veje fører til Ballerup, hvor amtets ret holdes. Lige så lidt bør man betvivle, at vedkommende politiets bestyrer, en almindelig agtet embedsmand, jo har søgt at hindre landevejenes brug til sådanne oplagssteder. Men at de endnu ikke er det, må formodentlig have til årsag, at de anstalter, som hidtil i medhold af lovene er føjede derimod, ikke har været kraftige nok i deres virkning.

Det er blevet sagt, at det skal være vanskeligt, ja næsten umuligt, at få oplyst hvem der er ejermændene af sådanne bunker, og at mulkt altså ikke kan anvendes med nytte. Og man har hørt fortælle, at da engang den beslutning blev taget at sælge sådanne møddinger ved offentlig auktion for således at få dem bort og muleten inddreven, blev de bortført natten før auktionsdagen, og den gode birkedommer måtte da han kom til sin forretning, vende tilbage med en lang næse. Til ikke så lille fornøjelse for de, som havde spillet ham dette puds.

Det synes at et kraftigt middel mod dette onde var, at sådanne på vejene henliggende møddinger blev erklærede forbudt, og som offentlig ejendom skænket til hvem der ville køre dem bort. Hvorunder måtte tillige bekendtgøres, at den som med magt hindrede bortkørslen, var at anse og straffe som for udøvet voldsgerning.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 30, S. 473-475. [Estimeret dato: 17. november 1798])

Notabene ved Nikolaj Kirkegaard.

Da der nu er gjort begyndelse med at indrykke hegnet for Nikolaj Kirkegårds nordre side, så har man troet at kunne udrette noget til nytte for det almindelig ved at gøre vedkommende opmærksomme på følgende:

1) Da der ingen fortove til nytte for gående findes på den nordre side af gaden, så er det uden for al tvivl at et bekvemt fortov ville gøre desto mere nytte på den søndre side, og der kunne desuden blive plads nok for to vogne til at passere forbi hinanden.

2) Da gaden ved denne indrykning bliver bredere, vil det også være meget nødvendigt at lygter bliver anbrabt på begge sider, hvilken erindring også kan finde sted såvel i henseende til det såkaldte Hvælvingstræde som til Store Kirkestræde når man først (som meget var at ønske) kunne få bugt med det så høje plankeværk.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 29, S. 460-461. [Estimeret dato: 10. november 1798])