Varsko i Overgaden neden Vandet paa Kristianshavn.

I denne gade i egnen af Sølaboratoriummet har nogle gadedrenge en hest som de udlejer til andre drenge (og som vel også kunne kaldes gadedrenge siden de tager del i gadedrengestreger), og hvormed de rider så umanerlig at folk ikke går sikre på samme gade. De rider sent ud på aftenen især om søndagen fra kl. 4 til kl. henimod 6. At visse ryttere ikke alene i denne gade, men også på andre offentlige pladser til skræk for fodgængerne mange gange anstiller deres kavalleristiske øvelser er nok så mange bekendt. Man ønsker vel med anmelderen af dette denne uorden ophævet.

Peer Tilfods.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 31, s. 491-492. [Estimeret dato: 24. november 1798])

Indstændig Begjering om en Skat paa løse Lysthunde i Kjøbenhavn.

En finansmand må ofte bryde sit hoved når han er sat i den forlegenhed at opgive planen til en ny stat, for at dække et og andet deficit, og man har altså i sådan forlegenhed udtømt mange kilder, dog må man meget forundre sig over at ingen er faldet på den rimelige og ingen trykkende skat uden de der godvillig underkaster sig samme, nemlig: en skat på løse lysthunde i hovedstaden. Regner man blot tre hunde på hvert hus i København, så udgør deres antal ca. 15.000. Hvor megen god sund mad fortærer den nødlidende fattige, den lamme, den værkbrudne. og hvilken urenlighed og stank fører ikke denne mængde med sig. Byen har huse og gårde hvor der fødes 6 til 8 styk på ethvert sted og de opæder hele måltider. Damen burde derfor lige så rimeligt udrede et par rigsdaler om året for hendes skødehund, junkeren for sine pudler, som herren for hans lysthest. Enhver familie i huset skal jo have sine hunde, derfor bliver man ofte på egne trapper skambidt af dem, og deres urenlighed ligger overalt på vejen. Sjælden er tilfældet at man udbeder sig en skat, men denne var meget at ønske. Hvor let på denne måde at forskaffe Almindelig Hospital, pesthuset, de fattiges almindelige forsørgelsesanstalt eller en anden sådan nyttig stiftelse en årlig indtægt af adskillige tusinde rigsdaler og tillige at befri hovedstaden for en alt for stor mængde af sådanne unyttige dyr der daglig fortærer mange fattiges måltider og vist ikke bidrager til byens dunstskredses sundhed.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 31, s. 490-491. [Estimeret dato: 24. november 1798])

Skidne Gader, Skarnagerre, Skarnvogne, Betlere.

Den senest udkomne ekstrakt af forordningen af 7. maj 1777 angående renovationsvæsnet i København er på en nybefalet måde sat i hensigtsmæssig opfyldelse i onsdags den 7. nov. Tiden til fejningen og hvad dertil henhører skal passes således, siger ekstraktet: "at arbejdet kan være tilendebragt til de fastsatte klokkeslæt efter ethvert renovationsdistrikts medfulgte liste, eller i seneste 1/4 time derefter, uden i det højeste en time fr disse klokkeslæt. For resten må hverken før eller senere til andre tider end meldt er, nogen gadefejning ske under hvad påskud og forretning det end måtte være". Fuldkommen befindes det i disse 4 første eksekutionsdage af denne politianordning (i dag er det den 10. november) at i flere gader, skarnvognene er ankommet hele timer senere og halve timer tidligere end timelisten foreskriver. Ubehageligt er det at enten en husejer eller lejer som den 6. november d. m. har måttet akkordere en fattig kone 2 skilling pr. favn ugentlig for daglig gadefejning, som sker så mødelig nok, skal se flere rigsdaler næsten spildt årligt. Kommer vognen senere end bestemt, er samme fejning igen udskyllet på de almindelig konvekse gader. Og kommer de tidligere, opholder de sig ikke efter fejningens fuldførelse. 

Overalt findes disse store ufuldkommenheder i det højst ønskelige øjemærkes opfyldelse, nemlig gadernes muligste renholdelse i den våde tid især: vognene er for det meste utætte, så det tynde pladder løber igennem, og gør endog den bedst fejede gade skiden på ny. Det instrument som brugt til oplæsningen, er en flad skovl hvormed karlen næsten intet deraf kan få i vognen, karlens hastværk desuden af hvad årsag det end er (uagtet at denne gaderenovationskørsel efter sigende skal koste staden 24.000 rigsdaler årligt) gør også meget til hensigtens ufuldkommenhed, og det er øjensynligt at han ikke opfylder sig pligt. Jeg giver herved kun et vink til politiet, men gør ingen forslag. Kun yttrer jeg den tanke som jeg herved sætter i stedet, at da Københavns såvel gader som fortove ofte er meget urene, og vel ingen tid i vintermånederne vil blive bedre, og Københavns stad, uagtet dens priselige fattigvæsen, endda er opfyldt med betlere, at nemlig en del som findes til overs fra de offentlige arbejdsanstalter, måtte privilegeres til ved bestemte hjørner, offentlige pladser, kollegieopgange, fornemme huse og de kongelige palæer, at findes til stede med en lille håndskammel og et par skobørster for imod en eller to skilling at rengøre fodgængernes støvler eller sko, til renlighedens såvel som især sundhedens befordring. i Berlin, Wien og London er sådanne doktorinder på gaderne almindelige.

-th

Anm. Den uorden som indsenderen klager over at vognene ankommer i utide m.m. kan vel ikke afbødes uden ved gadekommissærer. Men disse måtte da også være årvågne og nidkære, måtte - nyde en løn (de har omtrent 80 rigsdaler) hvorfor man kunne fordre årvågenhed og nidkærhed.

Udg.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 31, s. 486-488. [Estimeret dato: 24. november 1798])

Noget angaaende Kjøbenhavns Brandanstalter.

Ikke vil jeg her gennemgå alle de mangler som findes ved disse anstalter, jeg fattes den fornødne erfaring og de kundskaber som kræves til det. Jeg tilstår gerne at mange og måske de største urigtigheder bliver her uberørte, men små fejl bør man også efter det bekendte ordsprog: en liden tue vælter et stort læs, værdige opmærksomhed, og jo lettere en fejl kan rettes, jo før bør det ske. Således tænker jeg og tror at flere gør det samme og beder mig derfor undskyldt hos dem som anser mange ting for bagateller, uagtet regeringen har henvendt sine øjne mere end en gang på samme genstande.

Mere end ofte led Københavns indbyggere mangel på vand, endnu oftere lød deres klager derover, og dog - afhjalp de ikke selv de mangler som fandtes derved, endnu findes og dog let kunne afhjælpes. En af de værste af disse misbrug der trods alle anordninger, findes derved er denne:

Især i nærheden af Nyhavn er der flere pumpeopstandere som bestandig løber over. Jeg kender en sådan som i en tid af 24 timer giver 10 eller 12 tønder vand fra sig, men for ikke at være overdreven, vil jeg blot regne 10 tønder hvert etmål. Dette udgør da årligt 3640 tønder vand som alene af en opstander bliver ganske spildt, for ejeren af denne opstander er ikke engang så veltænkede at han skulle indrette et rummeligt kar ved pumpen, hvorved han kunne tage det fornødne vand til sin husholdning, og således benytte i det mindste en del af det vand som løber af sig selv ud af opstanderen. Men han bruger hellere pumpen, om den et øjeblik på grund af naboernes pumpning, skulle holde op at springe. Og med hvor mange andre pumper går det ikke lige sådan?

Fundatsen for pumpevandet i København af 20. nov. 1680 siger i sin 4. paragraf: Ingen participant må på nogen måde spilde eller misbruge sit vand. Bevises det at nogen, enten selv eller ved sine folk eller andre, lader sin pumpeopstander underbore for at forandre sit pumpevand til springvand, eller flere pumper at bruge end han sig lovlig tilforhandler haver, eller i andre tilfælde misbruger, birender i kældere eller andet steds at åbne, skal han derfor første gang bøde 10 rigsdaler, anden gang 20 rigsdaler og tredje gang have vandet forbrudt. 

Jeg talte engang med ejeren af føromtalte pumpeopstander og søgte at vise ham det skammelige i hans forhold, men han svarede mig jeg har ikke ladet pumpen sætte, den står der som min forgænger har ladet den sætte af vandmesteren, jeg spurgte ham om han frygtede for den i fundatsen fastsatte straf? Inspektørerne har engang, svarede han, villet tvinge mig til at forhøje opstanderen, men de kom ikke nogen vegne med mig, for jeg ville ikke forhøje min, før naboerne forhøjede deres, som også løber over. Imidlertid må jeg dog lade gøre en prop at sætte i tuden, og derved lod de mig i ro. Hvor er da nu proppen, spurgte jeg? Ganske ligegyldig, som om vi talte om en bagatel, svarede han, jeg har ikke haft den i lang tid, formentlig er den borte, den nyttede desuden ikke, da vandet også løber oven ud af opstanderen. Denne mand lider selv vandmangel i de hede sommermåneder, og dog tænker han således. Må man da ikke tro at de som ikke har følt denne trykkende mangel er endnu mere skødesløse.

Hvad enten vandmesteren da han satte sådanne poster, har været nedrig nok til vidende at overtræde instruksens paragraf 7 eller det er sket af fejltagelse, så burde der dog haves nøje opsyn med ejerne af disse opstandere, så de måtte lade dem forhøje og derved spare en betydelig del af vore så knappe forråd på ferskvand. For fattige husejere ville det være strengt om de skulle bøde for deres forgængeres overtrædelse af lovene, derfor synes mig det var rimeligt om de første gang blev fri for mulkt, ja måske endog fik en lille understøttelse når de skulle forhøje deres opstandere eller måske nødsages til at sætte dobbelte i stedet for de enkelte. Hele kompagniet ville befinde sig vel ved det, og om kassen ikke havde råd til det, tror jeg at participanterne gerne sammenskød så meget at bekostningerne deraf kunne udredes.

Det her anførte kan være nok til at bevise at det tilsyn som vandmestrene og inspektørerne efter instruksens § 7 er forbundet til at have med participanterne, trænger højligt til at skærpes, da man ser at det for nærværende tid næsten ingen nytte gør.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 31, s. 481-485. [Estimeret dato: 17. november 1798])

Lygtemangel.

Der er adskillige steder her i staden hvor man kunne ønske nogle flere (og tændte) lygter end der allerede er (et bidrag til en fortegnelse på sådanne steder vil man søge at levere). Men der er intet sted hvor de således mangler end på vejen fra Østerport til Store Kongensgade hvor der ikke findes en eneste lygte. Man finder det og man har ret i det, utilgiveligt at gader hvori megen færdsel finder sted, mangler den nødvendige belysning. Men skulle det være mindre tilgiveligt at lade total mørke herske i en del af byen der bebos af en klasse mennesker der for en stor del består af folk som nu og da tillader sig uordener der slet ikke kunne være fredeligt sindede velkomne.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 30, s. 478-479. [Estimeret dato: 17. november 1798])