Tillæg til det Stykke i No. 84 om de Beskænkede.

Til Politivenen fra Peter Potor.

De skal have tak fordi De har talt et godt ord for en klasse af mennesker der virkelig har grundet fordring på agtelse i selskabet, en klasse der opfylder alle den rolige og ordenelskende undersåts pligter trods nogen. Mens den nøgterne skribent piner sin hjerne for at laste eller forsvare regeringer, indskrænker Evans dyrker sig til at vrage eller rose sin druesaft. Trykkeforordninger, brandforordninger osv. nedskyller han fornøjet i Lethe, og mens andre ræsonnerer over forandringer i kollegier, tømmer han sit bæger på den brave toldkammerpræsidents velgående der engang får udvirket en fri indførsel af vine.

Dog det var ikke det jeg ville sige. Siden de nu anordner at vinhandlere og andre deslige skal lade os følge hjem, når vi har tæret bravt hos dem, hvorfor udstrækker De da ikke dette bud også til enhver som ved at have budt gæster til sig har fået ret til af dem at kaldes vært. Da disse i almindelighed ikke eftergiver dem der har borgerbrev på værtsskab i at gøre gæsterne beskænkede og motiverne til at drikke her er flere, så ser jeg ved Bacchus ikke hvorfor de skulle være fritaget mere end de andre.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 85, den 8 December 1799, s 1356-1357)

Redacteurens Anmærkning

Den omtalte artikel i nr. 84.

Spørgsmål fra musikalske Øren

Er ikke den utilladelige syngen, eller rettere skrålen af små børn på gaderne, enten en slags tiggeri eller et unyttigt erhverv, som man burde søge at afskaffe ved at give disse stakkels børn noget værdigere at bestille? Hvem ved om ikke mangen en af disse små ulykkelige kunne ved god undervisning og understøttelse blive et godt mon for teatret som nu ved deres uophørlige skrålen kun er til plage for dem, ved hvis huse de undertiden rodfæster sig?

(Politivennen 8. december 1799, Hæfte 7, nr. 85, s 1352)

I Anledning af Ilden paa Nørregade d. 2 Dec.

Ved denne ildebrand så man ikke en af bryggernes vandkarrer, da dog det ridende artilleris var der. Ej heller blev indsenderen opmærksom på dem der står i Kastellet. Hvad kan årsagen være?

Man pumpede på Skidentorvet af byens pumpe og lod begge brandpumper på samme torv brandpumper stå tillåst uden at benytte sig af dem da dog mange af de nærboende på samme tid behøvede vand af deres pumpe og ikke kunne afbøde denne trang ved de andre der var i lås.

Skulle det ikke være godt at disse brandpumper engang imellem blev rørt, så vandet der står i dem, ikke skal forrådne.

Da disse pumper står på springvandsrenderne, så følger at interessenterne taber deres vand når de bruges. Dette synes at være en fejl som kunne være undgået, da man kunne have sat dem på en fra graven indlagt rende.

I anledning af de ny karrer vil anmelderen ikke tale om deres alt for store læs da denne post ofte er påtalt og er så iøjnefaldende. Men en anden let afbødelig mangel kan han ikke undlade at påanke. Denne at de ikke tømmer sig gennem en anbringer, men gennem et blot hul, og at de altså må vendes om for at udtømmes i karret, i stedet for at de i første fald kunne holde ved siden af karret  til langt større bekvemmelighed, og når de var tømt, køre fort uden at vende. At denne indretning er anordnet ved seks karrer, er et bevis på at man har fundet den nyttig, men hvorfor bliver den da ikke anbragt ved dem alle.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 85, den 8 December 1799, s 1349-1351)

Et Forslag til Havnekommissionen.

Hr. Politiven!

Jeg havde forleden dag en forretning på Christianshavn i selskab med en god ven. Klokken var henimod 6 om aftenen. Det var altså sort nat. På vores tilbagegang faldt vi på diskurser som fængslede os vores opmærksomhed. Ved Knippelsbro blev vi ved en usædvanlig trængsel adskilt. Jeg kom forud, og med et da jeg befandt mig på broen, opdagede jeg et gab der viste mig den blotte sø, og tillige turde jeg ikke gøre et skridt tilbage mod den opgående bros tilspidsede vinkler hvori jeg frygtede at blive knust. Jeg gav mig altså til at larme og skrige så stærkt at broen igen blev ladt ned og jeg slap med skrækken. Kunne ikke som tilfældet er i Amsterdam den indretning træffes at sådanne broer slet ikke blev åbnet om dagen, men kun fra kl. 12 til 2 om natten da ingen fodgængere formodes.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 85, den 8 December 1799, s 1348-1349)

Brød og Veje i Storehedinge.

Da bageren (NB. den eneste i Store Heddinge) i år solgte 2 pund meget mådeligt brød for 8 skilling og 4 pund for 1 mark, mens bagerne i Køge solgte rent rugbrød seks og et halvt pund for en mark, da rug der dog kun kostede fem og en halv til seks rigsdaler tønden, blev der indgivet en klage til stiftamtmanden og det blev da ved takst fastsat at bagerne i Store Heddinge skal sælge fem og trekvart pund brød for 1 mark.

Dette er sikkert en forbedring for de fattige borgeres tilstand, men to ting ville jeg endnu ønske skete. Den ene at bageren tillige for det foregående havde været pålagt en straf, den anden at taksten havde givet storeheddingerne lige så meget brød for skillingen som køgebagere giver denne nabostads indbyggere hvor kornet vel næppe er, og efter omegnens natur og stædernes beliggenhed fra København næppe kan være lettere end i Store Heddinge.

Store Heddinges vejstrækninger er i meget dårlig forfatning da der på nogle strækninger ikke findes spor til fyld, på andre store brosten kastet således oven på hinanden at det er snarere en forværring end en forbedring.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 85, den 8 December 1799, s 1345-1346)

Redacteurens Anmærkning

Før Trykkefrihedsforordningen var der blevet klaget over Vindbyholt Kro til von Holstein og han havde svaret at han gjorde noget ved det. Det samme skete ikke med denne klage, som tværtimod affødte en tilbagevisning af klagerne.

Klagen følges op i Politivennen 1800, nr. 117. 19 Juli 1800, s 1857-1859 af herredsfogeden Holstein, da der tilsyneladende intet er sket