Klage fra en spadserende Rekonvalescent.

Gode politilove og indretninger forøger livets behagelighed, bekvemhed og den almindelige sikkerhed. Men hvor langt vi står tilbage fra dette ønskelige mål, må nok af enhver bevidnes der ikke med en mageløs apati henslider sine dage. Foråret lokker den længe indespærrede københavner på volden, og synet og lugten af ekskrementer, af hundesværme, gør det ækelt.

Han tror at finde det bedre udenfor porten, men på broerne finder han mere skarn end i byen, og kommer han på Farimagsvejen, så har natvognene gjort den til dens lossested. Sådanne veje tæt om staden der af andre nationer dannes til indvånernes fornøjelse, er en kloak hos os! En stakkels rekonvalescent der ville køre den, forpestes, og skrumples til døde på en vej som man finder i denne ubegribelige skamløse tilstand, og der kunne være blevet gjort til den fortræffeligste vej, ved det efter ildebranden påførte grus. Omkring Leipzig, Bremen og flere store steder i Tyskland findes engelske haveanlæg på byens grund og bekostning. Hos os uhumskhed og svineri, og har man arbejdet sig igennem disse veje, så står endnu tilbage at man også befrir sig fra hundene som holdes på visse ved denne vej liggende steder, og som jeg med det første nøder at navngive når beboerne ikke endelig efter pligt lænker dem fast.

Forårsvindene har tørret Københavns gader, men skarnbunken i Adelgade, Borgergade og andre steder, har de ikke bortført.

Bedre veje om byen, ryddelige rene gader hører til sikkerhed og bekvemmelighed som vi savner.

(1800, Hæfte 9, nr. 106. 3. maj 1800, s. 1686-1688)

Christianshavns Kløvermark.

Der blev i Politivennen talt lidt om denne mark forrige sommer i Politivennen, og mere kunne have været sagt. Da tiden nu nærmer sig at denne mark tilbydes borgere til græsning for kreaturer og taksten for det er blevet forhøjet, så skal man ikke undlade at gøre de ansvarlige opmærksomme på at grøfterne ligger endnu uforbedrede, at en stor del af marken står under vand som bør afledes (for sjældent vokser kløver i sumpe) og vejen er næsten utilgængelig endog for bestøvlede.

At hyrden skal forevise en liste over de til denne mark indbrændte kreaturer, er meget nyttigt. Men det var tillige ønskeligt at en alvorlig mulkt blev bestemt såvel for dem som befandtes at have indsat flere kreaturer end de virkelig har betalt for, ligesom også for dem der skulle have indseende med det. Halvdelen til angiveren og halvdelen til de fattige.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 106, den 3 Maj 1800, s.1683-1684)

Aprilrejse til Raadstueskriverkontoret.

Mandag den 28. april indfandt sig en mester tillige med en lærlig og dennes farbror som til den ende var stævnet herind fra sin bopæl på landet, her i staden for at oprette en lærekontrakt. De indfandt sig om formiddagen kl. 10 på rådstuekontoret, men fik til deres store forundring den besked at man endnu ikke havde de fornødne trykte blanketter til sådanne kontrakter. Med uforurettet sag måtte de altså gå tilbage. Da forordningen af 21. marts 1800 siger i 1. kapitel § 14:

"Når en dreng antages og indskrives i lære, da skal mesteren desangående oprette en skriftlig kontrakt med drengens forældre, formynder eller hvilken anden det er som sætter ham i tjeneste hos mesteren. I bemeldte kontrakt bør såvel læreårene som alle øvrige vilkår, nøje bestemmes, ligesom der også på rådstueskriverstuen ska ligge et tilstrækkeligt antal blanketter eller formularer til sådanne kontrakter, i hvilke vilkårene, uden betaling, kan blive udfyldte, på samme måde, som der i henseende til kontrakter mellem mestre og svende er bestemt i denne vor forordning § 1"

Når man lægger mærke til forordningens dato og den hermeldte aprilrejses, så vil formodentlig enhver undres over at rådstueskriverkontoret endnu ikke har nævnte blanketter, eller med andre ord, at forordningen ved en så let, især i en stad hvor der er 75 presser, afhjælpelig mangel, skal hindes i at efterleves. Jeg vil ikke tale om at i de 4 eller 5 uger fra forordningens publikation, vist mange må have været bortvist, foruden indsenderen, men man tænker sig de arme menneskers forfatning der har forladt et fjernt hjem, opsat vigtige forretninger og bagefter finde sig skuffede på så forunderlig en måde. Man tænker sig endelig den skæbne enhver lov har, der byder en ting som ikke kan efterleves.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 106, den 3 Maj 1800, s.1681-1683)

Uordener

Længe har man med forundring ventet på at forrige jødesynagoge skulle opbygges, men endnu lader det ikke sådan, formodentlig vil altså den omplantning som nu i 5 år har borttaget [ulæseligt] af Læderstrædes bredde, og nødt alle vandrere i denne befærdede gade ud i skarnet, der aldrig her er mangel på, endnu stå i 5 andre år. Skulle der ingen præskription være for sådanne indplankninger. Så meget mere må man anke på denne misbrug her som vognfærdslen ved lige over for boende hyrekuske forøger faren for den der i dyndet uden glimt af lygte, sopper frem en strækning af 60 skridt. Hertil kommer endnu at der er blevet indplanket på den anden side med, og at der desuden er henlagt en mængde tømmer. Således som dette lå i aften den 24. april var det virkelig livsfare i det lille levnede mørke rum at møde en af vore alt for raske kuske og vognmænd. For det var plat umuligt at undvige.

(1800, Hæfte 9, nr. 105. 25 April 1800, s. 1678)

I Politivennen 144, 24. januar 1801 klages over at ruinen står endnu og er faldefærdig.

Et par almennyttige Anmeldelser

Uagtet al den prisværdige omhu fattigvæsenets foresatte stedse viser, og har vist, ved så vidt muligt at afhjælpe og hæmme det førhen så meget overhåndtagende tiggeri, er det meget beklageligt, at det, især på visse udkanter af staden, endnu må erfares at være i fuld gang. Vedkommende som derom måtte ønske sig nøjere overbevist, behager kun især at gøre dem en lille spadseretur til Toldboden, samt på Grønningen mellem træerne under Kastellet, hvor en hel flok rollinger, under uafladelig påhæng, på en tid har inkommoderet næsten hver forbigående. Da stedet især for den til søs ankommende rejsende, er så særdeles påfaldende, håber man, at denne fejl jo før jo hellere måtte blive ændret.

Ikke alene i denne, men adskillige vintre, har en mand haft det uheld hver aften på sin vej at passere tværs over Kongens Nytorv, just overalt på den tid vognene, i to lange rækker, holder for at afhente deres herskaber fra komedie. Da nu kuskene i almindelighed har den vane at køre så tæt sammen, at stangen af den ene vogn ganske sidder mellem baghjulene på den anden, er der næsten ingen anden mulighed for at komme igennem for en stakkels fodgænger - endsige for kørende - end at gå langs uden for hele rækken, over den mest skidne del af pladsen, som i skidne og mørke vinteraftner sandelig er tungt nok, eller ganske at underkaste sig de grovheder og fornærmelser, man af slet opdragne kuske og heste kan have at vente. Har man tilmed en paraply over hovedet, er man da rent ulykkelig.Kunne heri ved lejlighed ikke ske en passende forandring, helst de samme fejl, som man mærker, nu også har indsneget sig ved næsten alle klubber og stor selskaber?

(1800, Hæfte 9, nr. 105. 25 April 1800, s. 1675-1676)