09 august 2014

Klage fra en spadserende Rekonvalescent.

Gode politilove og indretninger forøger livets behagelighed, bekvemhed og den almindelige sikkerhed. Men hvor langt vi står tilbage fra dette ønskelige mål, må nok af enhver bevidnes der ikke med en mageløs apati henslider sine dage. Foråret lokker den længe indespærrede københavner på volden, og synet og lugten af ekskrementer, af hundesværme, gør det ækelt.

Han tror at finde det bedre udenfor porten, men på broerne finder han mere skarn end i byen, og kommer han på Farimagsvejen, så har natvognene gjort den til dens lossested. Sådanne veje tæt om staden der af andre nationer dannes til indvånernes fornøjelse, er en kloak hos os! En stakkels rekonvalescent der ville køre den, forpestes, og skrumples til døde på en vej som man finder i denne ubegribelige skamløse tilstand, og der kunne være blevet gjort til den fortræffeligste vej, ved det efter ildebranden påførte grus. Omkring Leipzig, Bremen og flere store steder i Tyskland findes engelske haveanlæg på byens grund og bekostning. Hos os uhumskhed og svineri, og har man arbejdet sig igennem disse veje, så står endnu tilbage at man også befrir sig fra hundene som holdes på visse ved denne vej liggende steder, og som jeg med det første nøder at navngive når beboerne ikke endelig efter pligt lænker dem fast.

Forårsvindene har tørret Københavns gader, men skarnbunken i Adelgade, Borgergade og andre steder, har de ikke bortført.

Bedre veje om byen, ryddelige rene gader hører til sikkerhed og bekvemmelighed som vi savner.

(1800, Hæfte 9, nr. 106. 3. maj 1800, s. 1686-1688)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar