Onsdag den 7. maj d.å. var Trinitatis Skoles lærere med den betroede ungdom gået ud af byen, for at unde disse børn en passende bevægelse i den frie luft, og være nærværende ved deres forehavende: At plukke blomster og binde kranse, hvormed de siden ville pynte skolen, hvilket man kalder at maje. I selskab med os, var endnu adskillige personer af vores venner. Straks inden for ledet, på Nørre Fælled, havde vi alle taget hvile i græsset, og var alle glade i den stemning, hvori den skønne vårdag, og de muntre børn så let måtte sætte enhver.
Dog. Hvor kort varede den, denne blide stemning? Et korps gardere til hest, kommanderet af et ritmester kom fra Nørreport ind ad samme led, ved hvilket vi havde taget sæde på Guds grønne, og tillige for civile frie jord, nogle få skridt fra grøften. Lærerne befalede børnene at blive liggende ganske roligt, for ikke ved at rejse sig, at kyse hestene, og var overbevist om at det ridende korps trak ud ad fælleden for at foretage deres manøvre. Men til stor forundring sås, at den kommanderede officer førte lige ind på det liggende selskab, hvilket dog ikke var nødvendigt, da det på Fælleden værende kær bag dog måtte bryde den lige linje. Med endnu større harme hørte man fra ritmesterens læber disse ord: Rid dem over! Intet under, at dette måtte krænke enhver, der har mindste gran af følelse for menneskeværd. Intet under, at der hørte mere end ynglingens fyrighed til at holde sig fra at søge fornærmeren. En af selskabet, en student tog sig den frihed, at spørge denne menneskekærlige ritmester: Om de havde ordre til at ride folk over? Af hvem den ordre var, om den var i overenstemmelse med den almindelige folkeret? Svaret var: Om han var fræk? Og om han ville arresteres? Og et slag, som var tiltænkt hans hoved, men kun ramte hans hat, som fløj et stykke bort, fulgte efter. For nu ikke at eksponere sig mere for grovhed og overmagt, tav studenten da han så sig indespærret blandt 2 heste, og blev grebet i brystet. Løsladt forlod han roligt scenen, og gik med beundring over vedkommendes bravoure tilbage til sit bedre selskab.
Denne hele tildragelse kan med adskillige vidners udsigende bekræftes og beediges, hvorfor skulle da indsenderen frygte for den offentlighed, som loven hjemler ham ret til?
J. Studsgård
Lærer ved Trinit. Skole
(Politivennen. Hæfte 9, nr. 111. 7. juni 1800, s. 1768-1771)
Redacteurens Anmærkning
Artiklen besvares i Politivennen, Hæfte 9, nr. 115. 5. juli 1800, s. 1825-1828På Frederik 6. tid spillede militæret en stor rolle. Dagligt blev der spillet militærmusik på Østerbro. Og der fandt jævnligt store øvelser sted på Fælleden og rundt på glaciet. Man øvede sig ved fx at storme Vibenshus. Disse troppeøvelser tiltrak ofte mange tilskuere, som gerne ville se de forskellige korps med de forskellige uniformer. En særlig attraktion var borgerbevæbningen som ofte blev ledsaget af koner og børn. Når kanoner blev skudt af, blev folk bedt om at tage deres vinduer af.