Adskilligt som ønskes forandret i Kongens Have

Er det ikke forunderligt og dertil sørgeligt, at de ypperlige billedhuggerkunstens mesterværker, som findes beskadigede i Kongens Have, ikke istandsættes af en duelig kunster igen, og desuden værnes for eftertiden med et stakit. Mens de slette figurer, som findes hist og her, fjernes? Hvad må fremmede kunstnere og haveelskere ikke tænke om denne vores utilgivelige ligegyldighed? Hvorfor bliver ikke de stole, hvor liderlighed er indridset, såvel som andre bænke, opmalet så tit som nødvendigt? Det var ellers god økonomi, da malet træ altid holder længere end umalet, som bekendt. Havens virksomme og agtværdige gartner, hr. Lindegård, bedes at gøre sine overordnede opmærksomme på denne nødvendige sag, og uden tvivl vil der ske en ønsket forandring, som allerbedst kunne iværksættes om vinteren, for at være tilendebragt til  havens næste åbningstid.

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2251-2252)

Redacteurens Anmærkning

En lignende artikel med forslag, "To Ord om Rosenborg-Have." findes i Politivennen nr. 237, [7 November 1802], s. 3784-3788

Uorden i Frue Kirke den 1. januar

På grund af visse personers strafværdige skødesløshed, bestående i at havde sat vokslys i lysekronerne i Frue Kirke til nytårshøjtideligheden, skete det, at disse overdryppede adskillige tilhørere på tøjet og i hovedet. Det bliver klokkerens sag at undersøge, hvori denne fejl egentlig bestod. Men utilladelig er den, og bør undgås ved fremtidige højtideligheder.

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s. 2250)

Om den nye større Vægterskat, eller fordoblede Vægterpenge.

Den priselige fordobling af vægternes antal må nødvendigvis forårsage dobbelt udgift for staden til disses aflønning. Af den kongelige politianordning ses at denne større udgift skal udredes under navn som før af vægterpenge, men af det tilføjede at nemlig en kommission er nedsat for at bestemme hvorledes denne afgift kan udredes mere ligeligt (for at bruge dette bekvemme provinsialord) er det klart at den frygt er ubegrundet som nogle stuebeboere har ytret at denne udgift der hidtil ene lå på dem, herefter ville tynge dobbelt. Men dersom husejere frygter at kommissionen vil tage husassurancernes beløb til rettesnor og lægge i forhold forhøjelse af vægterpengene på husejerne, så er dette sikkert en lige så selvgjort plage.

Dersom det er den unægteligste fornuftregel at den som nyder godt af en offentlig indretning er pligtig til at udrede de bekostninger den udfordrer, så vil det sikkert findes uretfærdigt at lægge disse på en enkelt del af dem der høster fordelen deraf, og netop den del der allerede bærer så mange store byrder - jeg mener husejerne. Og dette måtte vel blive følgen hvis pålægget skulle fordeles efter assurancesummerne. En ting der ene vedkommer husejerne. For at sige husejeren kunne jo igen fordele udgiften proportioneret på lejerne, er det samme som at sige intet, da de allerfleste lejere ville holde sig til deres kontrakt. Og desuden ville således en husejer som havde det uheld at hans lejligheder stod ledige, oven i købet se sig straffet derfor ved at måtte betale vægterskat af de ubesatte lejligheder. Skal udredningen af vægterpengene endelig have en anden skat til regel for sin ligning, da tilbyder sig hertil ingen mere naturlig målestok end ekstraskatten som den der udredes af alle og tillige er fordelt efter den formodede formue.

Kommissionens mænd ville ikke fortryde på den her skete ytring da samme ikke har eller kan have anden hensigt end at fordrive en utidig, tildrømt eller forsætning udspredt frygt.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 143. 3 Januari 1801, s. 2241-2243)

Lovgivning.

I bifald af en indkommen forestilling fra Grev Ahlefeldt Laurvig, angående at al begravelse i hans grevskabers kirker måtte afskaffes, som en ubehagelig, usund ja endog farlig skik, har hans majestæt den 19. i denne måned ved reskript til biskopperne over Fyns og Aggershus stifter anordnet at begravelser i kirkerne på Grevskabet Langeland i Danmark og grevskabet Laurvig i Norge for fremtiden skal være afskaffet. Dog undtages herfra de arvelige begravelser som i nogen af disse kirker måtte finde sted.

Denne anordning, den første af sin slags, må glæde enhver menneskeven, og bringe såvel lovgiveren som godsejeren hans varmeste tak! Man må håbe at selve klausulen om arvelige begravelser gennem fornuftige og venlige forestillinger fra grevens og præsternes side, gøres omsider overflødig ved disse begravelsesejeres frivillige afståelse.

Under den 11. i denne måned er udgået plakat at da adskillige egne af Norge har haft misvækst på korn, og dettes indhøstning også har været mislig i adskillige Danmarks provinser som også korntilførsel fra Østersøen ved flere regeringers forbud er standset, hvorved priserne er steget betydeligt i begge riger, så har hans majestæt for at forekomme det fornødne brødkorns utilladelige forødelse, resolveret at øvrighederne på landet samtlige modvåge al overtrædelse af forbuddet af brændevinsbrænden på landet af 2. august 1786

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 140. 27de december 1800, s. 2237-2238)

Pompemangel o.s.v. i Nyboder.

Der er ikke mere end 6 pumper i Nyboder, i Elefantgade 3, Krokodillegade 2 og i Delfingade 1. I de andre ingen, nemlig Tigergade, Nygade, Kattegade, Pinsvinegade, Bryggerens Længe, Ulvegade, Bjørnegade osv.

Ligeledes var det godt om flere lygter måtte blive opsat, fordi man i mørke aftner knap kan vejlede sig ved dem der er, dog ikke alene opsatte, men også i brugelig stand. Så var det også at ønske at noget sikkerhedsmiddel måtte opfindes mod faren af at arbejde ved lys på lofterne og i skurene i gårdene, da det let kan forårsage stor skade, hvilket vi så forleden aften. Måske måtte der pålægges dem som således ville arbejde, at anskaffe sikre lygter efter en bekvem opfindelse der ikke formindskede klarheden eller nytten af lyset, mens de forekom mulig skade af tanes eller endog lysestumpers nedfald under arbejderens indslumring.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 140. 27de december 1800, s. 2235-2236)