I Anledning af Anmældelsen under Uordener 3 Post i Politivennen No. 168.

Anmelderen søger her ikke alene at berygte mig for et forøvet vejran, men endog vedkommende vejopsynshavende for efterladenhed i embedet. For mit vedkommende imod denne anonyme skumler, tilskrev jeg vejpolitimesteren hr. landvæsenskommissær Bjerg den 14. dennes således:

"Foranlediget af en i Politivennen nr. 168 under artiklen uordener gjort anmeldelse over mit foretagende med min grøfts oprensning på Gammel Kongevej, samt den af Deres velbyrdighed for længe siden på embeds vegne gjorte undersøgelse, og det mig ved sognefogden på Frederiksberg givne tilhold, om den opkastede jords bortførelse, må jeg herved tjenligst udbede mig Deres velbyrdigheds svar til fornøden afbetjening om jeg ved oven meldte foretagende på nogen måde har fornærmet vejen, således som i Politivenne anført er, og om ikke vejen på dette sted er lige så bred og bredere end på mange andre steder, især nærmere mod Frederiksberg, og lige ud for hr. major Bøje Junges der ejende jorde, for ikke at tale om at grøften der og flere steder er langt bredere end min oprensede grøft."

På det fik jeg følgende svar:

"Efter at jeg var kommet i erfaring om den af hr. Kristensen foretagende oprensning af grøften ved Deres jorder mod Gammel Kongevej, efterså jeg sådant, og fandt ikke at samme for så vidt oprensningen angik, fornærmede vejen, og at grøften ikke heller havde mere end den fornødne bredde efter dens dybde i sammenligning med grøften på flere steder ved denne vej. Derimod fandtes den opkastede jord da liggende ved siden, til hinder for fodgængerne, og til vansir for vejen, hvorfor jeg straks gav ordre således som bevidst, til sammes hastige borttagelse, og da dette blev efterlevet, fandt jeg o heller ikke nu for tiden kan finde, nogen fornærmelse at være begået på dette sted imod vejanordningerne, hvilket således tjener til gensvar på Deres forlangende i skrivelse af dags dato.

København den 14. juli 1801. Bjerg.

Til hr. Lars Christensen, værtshusholder på Vesterbro.

Enhver retskaffen vil heraf indse at berørte anmeldelse ikke alene er en urigtig denunciation og utidig skummel, men endog at dens forfatter mere af chikaneplyst end af omsorg for det almindelige bedste, har søgt fornøjelse i anmeldelsen på skyldfri mands bekostning.

Mit andragende om virkelige fornærmelser og misbrug imod Gammel Kongevej på andre steder, tør jeg derimod vente værdiget vedkommendes opmærksomhed.

Københavsn Vesterbro, den 15. juli 1801.

L. Christensen.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2693-2696)

Atter om Natterenovationen.

Onsdag aften kl. kvart over ni blev mange mennesker som gik ind ad Nørreport, meget besværede ved stanken af renovationsvogne som kom tomme ind fra forstaden. Dersom det er ret at disse vogne kører stinkende ud om morgenen for at stå der dagen over, burde det dog pålægges karlene siden at skylle dem rene, for ikke ved deres tidlige indkørsel at forpeste byen endnu mere.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2692-2693)

Om Kongens Have

Uden at tale om andet som kunne være en klage værd, spørges: Om ikke bænkene, mest de i den såkaldte kavalergang, der hvor Samson står, ufortøvet burde males, for at overdække de sære og pøbelagtige indskrifter som de er dækket med. Intet er mere ærgerligt end at se, at der blandt københavnere findes så kåde personer af kultur. Indskrifterne blev så på den måde ukendelige, og den eller de man kunne overbevise om, igen at have skrevet sådanne ting, burde, synes jeg, få en passende straf?

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2691-2692)

Skadelig Uorden på Assistens-Kirkegaarden

Efter sædvane besøgte jeg onsdag den 15. dennes Assistens Kirkegård uden for porten et sted som bevarer støvet af nogle mig dyrebare afdøde venner, og som derfor er mig højtideligt og helligt, og imod hvilket altså enhver overtrædelse af den orden, fred og ærbødige tavshed, som bør dvæle over de dødes boliger, er mig forhadt og ufordragelig. Derfor kan jeg ikke ligegyldigt  være vidne til, at graveren, som bor ved kirkegården, og er den mand, som er betroet opsynet med stedet, ikke forhindrer fremmede fra at slippe deres køer derind. For det er vel umuligt ham der lukker sine egne derind.

Denne højst urimelige uskik må uvægerligt vække mistillid og harme hos enhver. Men især må det støde alle dem, der årligt betaler graveren 2 rd. for deres graves vedligeholdelse, og dog alligevel må se dem ødelagt igen af disse kreaturer, der uden forskel nedtræder og afbider såvel de på de vedligeholdte grave plantede blomsterbuske, som det vilde græs af de til glemsel overladte dødeboliger. Desuden gnaver de barken af på de hist og her anbragte unge træer, hvorved disse - gravenes pryd - aldeles ødelægges, uagtet de dog er plantet med bekostning i håb om at tjene som tegn til at kunne kende den gravhøj som gemmer de kære savnede.

For at forebygge at denne ødelæggelse ikke for fremtiden skal finde sted, hvorved så mange fornærmes og hr. graverens agtelse tabes, var det at ønske, at han i stedet for disse køer ansatte et par mand, eller endnu bedre, nogle fattige børn til at afskære græsset, som det nu engang er blevet vane skal gro på de grave hvis ejere ikke har råd til at kunne betale den alt for dyre vedligeholdelse. Den udgift dette ville medføre for ham, især når man vil regne at den betaler sig selv, vil vel næppe holde ham fra, hellere at vælge denne måde til at benytte sig af kirkegårdens græs, som han muligt har rettighed til, end just at benytte det på en måde, der er så ubehagelig for gravenes ejere, og derfor en utilladelighed, som ikke kan tåles.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2689-2691)

Uordener.

1. På Vesterbro udenfor nogle af de første huse på venstre hånd når man kommer fra Frederiksberg, overfalder en meget stor slagterhund undertiden folk. For nogle dage siden blev et lille pigebarn meget slemt bidt af den mens det ganske roligt gik foran sine forældre. Man måtte ønske at det blev forbudt slagterne at holde disse store, gkubske og til dels ved at opdrages af slagterdrenge glubske gjorte dyr, hvis nytte for slagterne man ikke indser, og hvis skade og besvær for publikum dog somme tider mærkes.

2. I Kirkestræde på venstre hånd fra Højbro Plads er et brændevinsskilt som skønt det ikke kan være gammelt, dog synes brystfældigt. Skulle ikke engang alle disse udhængende skilte afskaffes som er farlige hvis de falder ned, og som meget stygge for synet og i deres sted kun tillades at slås op på muren.

3. Når de ansvarlige vejbetjente engang ved lejlighed passerer Gammel Kongevej ville de finde at grøften uden for værtshusholder hr. Lars Christensens mark har fået en ganske anden skikkelse end den før havde eller vejforordningen tillader. Der er for størstedelen så langt som marken går, taget en god alen af vejens grund som er kørt ind på før nævnte Christensens jord. Dersom enhver således upåtalt måtte have tilladelse til egenrådig at benytte sig af de offentlige veje og vejforordningen således tilsidesættes, ville måske flere benytte sig af samme fordel, og vejen til sidst blive så smal at 2 vogne ikke kunne passere forbi hinanden.

5. I Hyskenstræde omtrent lige overfor apoteket har man på anden eller tredje etage en hakkemaskine som når den arbejder, og lugerne står åbner, overdrysser et stort stykke af gaden med hakkelse. Vilde ejeren ikke hellere åbne til sin grund for ikke at gøre medborgere besvær.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 168, 11 Juli 1801, s. 2686-2688)