En Keglebane i Svendborg som kunne blive skadelig

Udenfor Svendborg by hvor kørebroen er meget final, har en rebslager anlagt en keglebane i sin have, som vender ud til bemeldte kørebro på den almindelige landevej. Banen er anlagt tæt ved vejen. Havens indhegning (et risgærde) er ikke højere end at en fodgænger mageligt kan overskue det. En ridende eller kørende som kommer der forbi i det øjeblik at keglerne slås om, eller kuglen kastes ned i renden, står fare for at hestene bliver sky. Således som det skete i forrige uge, hvor en bonde kom ridende på sin 21 år gamle hest på en sådan tid, og måtte bruge alle kræfter for at holde hesten. Da en keglebane anlagt så nær en final landevej, kan have ulykkelige følger, så håber man at ejeren forandrer dette.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3434)

Et Par Ord til Bedste for de Spadserende.

Uden for Nørreport på højre hånd forbi lyststedet kaldet Vennelyst, har så vidt erindres været en stente eller overgang ind til Nørre Fælled. Nu derimod ser man alene et led eller en stakitport og en låge, begge låst så at ingen kan komme derigennem som ikke har nøgle.

Da der nu som sagt før har været overgang på dette sted og folk som finder fornøjelse hellere at gå på Fælleden og gøre tour end på stenbroen eller den støvede vej, ofte kan blive sat i forlegenhed på denne just ellers ikke meget angeneme tur, og i fald de ikke vil eller kan bestige ledet eller lågen, eller lade sig dumpe ned i den derværende dybe grøft, nødes at vende tilbage, eller gå et godt stykke længere ud for at komme over som vist må være ubehageligt, så undlader udgiveren ikke herpå at gøre vores magistrat eller stadens kæmner, opmærksomme i forventning af i fald det er gørligt en overgang på dette sted som før bliver anskaffet. Der er virkelig så få fornøjelser at få tæt ved staden at man for alting ikke måtte se disse antal forringet.

E. S. Endnu vil anmelderen gøre vedkommende bestyrer eller tilsynsmand opmærksom på at der udi grøften ved højre side af vejen til Lygten straks over tværvejen fra Falkonergården, ligger en del ådselsbenrader som synes at være der ilde henlagt.

Mon samme ikke er ubehageligt både for rejsende og andre som ellers ad denne vej kunne finde fornøjelse i at gøre en promenade, for ikke at tale om hvor let at ridende eller kørende med heste uvante til et sådant syn kunne derved komme i ulejlighed.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3431-3433)

Om Smørtræers Forfærdigelse og Justering

Smør, som er ekstrakten og noget af det fineste som nydes, bliver trods det behandlet så uforsvarligt skødesløst hvad angår dets indpakning i foustager, der er mere usammenhængende og dårligere end selv sådanne som bruges til grove tørre varer.

I halvtønderne og fjerdingerne fra provinserne er smørret smudsigt og urent på alle sider som er nærmest træet, så en kage af en tommes tykkelse af hele yderfladen er væmmelig, harsk og usmagelig. Kort sagt, ingen fødevare behandles så usselt som smørret.

Fra Sjælland kommer mestendels kun fjerdinger. Når disse står tørt hen en kort tid, så falder alle båndene af.

Således bliver smørret fra skibene urent og væmmeligt, da det desuden ofte er i gamle og slet lavede foustager.

De sjællandske træer taber alle båndene.

Hos holstenerne og fynboerne fås kun 8 pd. pr fjerding, ofte vejer de meget mere.

Sjællandere, langelændere giver 12 pund tara pr. fjerding, skønt de er ikke sværere i træet end de andre.

Ved justeringen kunne alle disse mangler og fejl rettes (mener jeg) således:

1) Når hvert træ blev vejet og vægten påbrændt, så kunne ingen af parterne på den side tage fejl eller bedrages.

2) Herregårdens eller stedets navn skulle brændes på.

3) Alle utætte og usammenhængende foustager kasseres.

Alt dette kunne ske af den som justerer og med et navn kaldes at justere.

Denne justermåde ville være nyttigere end den nu ubrugelige at måle dem.

For alt dette måtte den stå til ansvar som justerede.

Ligeledes ville det være godt, om der var en mådelig åbning midt i låget som måske kunne skrues op og i, eller være et spuns at man ikke hver gang man skal prøve, har nødig at løsne alle båndene.

Således bliver smørret en bedre handelsvare, der søges ikke bedragerisk fordel ved tykke bunde og ved at give træ for smør. Smørret bevares længere og bedre og mindre spildes deraf. Måtte dette jo før jo hellere komme i gang og af regeringen befales.

Den 30. maj 1802
A. Hanssen

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3429-3430)

I Anledning af det i No. 205 indrykkede Stykke om en Arrestant i Svendborg.

Det er med megen fornøjelse at udgiveren indrykker efterstående som han gennem d. h. magistrat er meddelt og som aldeles retfærdiggør Svendborg øvrighed for den i nr. 205 indrykkede anke.

Promemoria!

I nr. 205 af ugebladet Politivennen for dette år findes indrykket et stykke hvori siges at en i Svendborg for tyveri arresteret person ved navn Peder Pedersen er blevet tilladt i slutterens selskab at gå omkring fra hus til hus for at tigge, hvilken frihed han har benyttet sig af til at overfald på Svendborggade en forbikørende bonde uden at denne dertil havde givet ham mindste anledning.

Så snart kancelliet derpå blev opmærksom, anmodede man amtmanden over Svendborg Amt, kammerherre Schumacher, at undersøge om og hvorvidt det opgivne måtte være rigtigt og at meddele kancelliet efterretning om udfaldet.

Fra ham er nu hertil indkommet et forhør hvoraf ses at tildragelse vel er gået for sig, således som den er fortalt i Politivennen, men at den ikke kan tilskrives nogen fejl fra øvrighedens side, derimod alene fangefogden som uden øvrighedens tilladelse har fulgt arrestanten, da han kom tilbage fra et forhør ved Tåsinge birkeret omkring på adskillige steder i byen. 

Da nu amtmanden efter byfogdens begæring har indstillet at denne omstændighed måtte bekendtgøres i Politivennen, så skulle man tjenligst anmode Københavns Magistrat behageligt at ville fornemme hos udgiveren bogtrykker Seidelin om han vil indrykke forestående rettelse i bemeldte blad.

Det Kongelige Danske Kancelli den 22. maj 1822
Moltke. Colbjørnsen. Feddersen. Knudsen. Bülou.
-------
Schvartzen
Genpartens rigtighed bevidner

Lange.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5 Juni 1802, s. 3425-3427)

Uordener.

Om aftenen sent i dag for 14 dage siden gik et velklædt menneske forbi Nikolaj Tårn hvor han endog uden mindste advarselsråb, blev overdænget fra tårnet af med en hel ladning af det væmmeligste slags urenligheder som ganske ødelagde hans klæder. Vægteren i Boldhusgade såvel som en anden vægter var vider hertil. Sådan opførsel ønskedes strengt forbudt tårnvægteren der vel næppe har lov til at nedkaste sådant på kirkegården, men aldeles ikke på gaden.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 214, 29. maj 1802, s.3424)