Om bedre Adgang til hr. Nachtegals Institut

(Efter indsendt)

De offentlige indretninger som den tilrejsende gerne husker, synes mig burde være således, at nationen ikke skulle udsættes for begrundet kritik. Adskillige offentlige bygninger, fx opgangen til Rundetårn (jeg husker en, om opgangen til Kongens Bibliotek, hvor grupper af slaver etc. ligger og lyster sig) er omtalt i deres blad. Det har foranlediget mig til at bede Dem at lade følgende linjer få plads:

Franz Nachtegall (1777-1847) som han så ud omkring Københavns Bombardement 1807.

Hr Nachtegalls gymnastiske institut som er anlagt i Åbenrå i en gård købt af assessor Horn og af ham med meget held til fuldkommenhed, ville nok blive mere kendt, yndet og dyrket, dersom publikum ikke skulle udsættes alt for meget for at få tøjet revet i stykker, fordærvet eller oversmurt af gårdens holdende vogne og heste, der ofte afskærer passagen fuldstændigt til bygningen, kunne komme til lokal kundskab om dette institut.Hr. Nachtegall der bekendt griber enhver lejlighed for at udbrede disse for ungdommen så gavnlige legemsøvelser, vil dette her givne vink være nok.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3575-3576)

Redacteurens Anmærkning

Franz Nachtegall (1777-1847) var inspireret af nytænkningen indenfor pædagogiske gymnastik som var fremkommet i udlandet. Fra bl.a. Rousseau Johan Guts Muth (1759-1839) og Peter Vilaume (1746-1825). Nechtegalls fortjeneste var at organisere gymnastik, uddannelsen og undervisningen i Danmark. I 1798 var han begyndt at lave gymnastik i eget hjem sammen med nogle studerende. Han blev lærer ved Christianis "opdragelsesanstalt" og det Schouboeske Institut. 1799 oprettedes "Gymnastisk Selskab". November 1799 oprettede han "det private gymnastiske institut" ved dette institut samt matr. 45 i Østergade. Med kronprinsens hjælp kunne han anskaffe bedre instrumenter og købe "Ambassadørens Gård" 1800 med adgang fra Åbenrå. 1802 holdt han forelæsninger på universitetet. (Kilde: Skolen i militær idræt 200 år, 1804 - 25. august - 2004. Udarbejdet af Jesper Gram-Andersen ; for Center for Idræt, Forsvarsakademiet. - København, 2004).

Et lille indblik i hvordan det foregik, fremgår af nedenstående notits i Dagen, 28. november 1803:

I Gaar Aftes holdtes i det Nachtigalske gymnastiske Institut, i Anledning af dets fjerde Aarsfest, en offentlig Skue af Lærlingernes Fremgang i Ligevægt, Klavren, Voltigeren, Landsen, Fægten o.s.v. hvortil en anseelig Samling af Gymnastikens Yndere vare indbudne. Nogle af Lærlignerne udmærkede sig ved ugemene Færdigheder, og alle ved en umiskjendelig Lyst. Hr. Inspektör Mönster har skrevet et Indbydelsesskrivt til denne Höjtid; Om Svömmeövelser og deres fremgang hos os. Dette lille Skrivt maae være alle Yndere af denne ædle Kunst meget kjærkomment, da man deraf seer de heldige Fremskridt den gjør hos os. Deraf fortjener at mærkes, at to Sökadetter have kunnet nögne svömme 3000 Alen eller en Fjerdingvej og 1 Kadet svömmet 1100 Alen med Klæder og Sabel, og tilbagelagde denne Vej i 29 Minuter. - Ved Forsög over det menneskelige Legems Tyngdeforhold til Vandet, anstillede af Hr. Nachtigall, og som med Tiden kunne ventes bekjendtgjorte, er iblandt andet den Synderrlighed erfaret, at Opfostringsbörnene fandtes i Almindelighed betydelig lettere i Vandet end andre. Endelig underretter Forf. om, at et Selskab næsten er fuldtalligt, der ved Premier for Væddesvömninger vil opmuntre til at dyrke denne livsparende Kunst.

I november 1826 rapporterede Nachtegall, nu direktør for de gymnastiske øvelser, at det havde behaget hans majestæt at tilkendegive provst dr. Schack og vedkommende præster og skolelærere på Københavns Amt at indføre svømme- og andre legemsøvelser i de navngivne skoler. Nachtegall omtaltes også i Kjøbenhavnsposten, så sent som 22. juli 1828:

Den heri Staden oprettede Normalskole for Gymnastik, som efter Hr. Oberstlieutenant og Directeur Nachtegalls Bekjendtgjørelse i Gaars Adresseavisen, nu er aaben for enhver, der ønsker at gjøre sig bekjendt med den gymnastiske Underviisning, har allerede begyndt at virke til sit Maal i en dertil opført stor og særdeles vel indrettet Bygning ved Siden af Sølvgadens Caserne, hvor tillige det militaire gymnastiske Institut har faaet sit Lokale; ogsaa skulle de her garnisonerende Regimenter og Corpser benytte en for dem alene bestemt Plads i Bygningens nederste Etage til gymnastiske Øvelser. Saavel det fuldstændige Omfang af gymnastiske Discipliner, som her skulle dyrkes,og hvortil alle fornødne Apparater haves, som den Hensigtsmæssighed, med hvilken det Hele er ordnet, lader saa lidet tilovers at ønske, at det i det mindste ikke er almindeligt bekjendt, at nogen anden Stad har en i det Hele større og bedre Indretning af dette Salgs at kunne opvise, end denne Sikkert maa ogsaa den Nytte, som den gymnastiske Normalskole vil stifte, blive eget stor, da den under 25de f. M. paabudne almindelige Indførelse af Gymnastik i alle Rigets Skoler vil hidkalde mange Lærere, som i den skulle finde Leilighed til at lære denne Underviisning at kjende.

Begjering til hvem som raader for Orden paa Exerseerpladsen.

Mandag den 2. i denne måned om aftenen kl. 8 stod en del velklædte og dårligt klædte tilskuere inden for porten til eksercerpladsen og så borgerne eksercere. Skildvagten forbød det ikke, før en underofficer af de her garnisonerende regimenter med grønne rabatter kom, og med en mandig stemme bød ham at jage de folk ud. Da man sagde ham at dette udtryk var upassende og at han gerne kunne være lidt mere høflig, gav han sig til at skælde ud og løftede sit værdighedstegn, hasselkæppen med en mine som om han havde lyst til at prøve den på tilskuernes rygge, som da gik ud ad porten. Når det ikke er tilladt at stå på nævnte sted, måtte man ønske skildvagten beordret til at nægte enhver uvedkommende indgang. Man undgik derved sådan ubehagelighed af en ubehøvlet underofficer.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7 August 1802, s. 3574-3575)

Noget om det saa kaldte Parti-Spil.

Udgiveren har modtaget et brev om dette overhåndtagende krospil hvoraf følgende her uddrages:

"I denne sag skriver jeg med den inderligste følelse da nævnte spil engang har bedåret mig selv og bragt mig til ødelæggelsens bred. Dog, held! i tide blev mine øjne åbnet, så jeg indså dette spils hele afskyelighed. Jeg vendte derfor om i tide og gid enhver med mig ville gøre det! Jeg fandt at alene værten og den såkaldte markør beriges ved det, og at enhver spiller forarmes. Disse har hver 2 skilling i indtægt af hvert spil. Når der nu alene spilles 6 til 7 timer og dagen, og i hver time spilles magelig over 20 spil, så er det daglig 6 rigsdaler omtrent i hver sådan kippe franarret dårernes lommer. Og hvilken betydelig sum udkommer da ikke som daglig borttages fra de bedårede spilleres ynkværdige koner og børn, disses tilstand gennemtrænger min sjæl med den ømmeste medlidenhedsfølelse og det inderligste ønske: at Københavns så årvågne politimester ville give de kipper hvor dette højst ødelæggende spil drives, deres sidste stød. Hvor megen mangel og elendighed ville derved afhjælpes, ja vel endog selvmord, tyveri og flere stygge laster hæmmes. Vel kunne der udpeges mange steder hvor dette hazardspil går i svang, dog på den ene side hindrer visse betænkeligheder og på den anden side tvivles på ingen måde på at politiet jo ok vil opdage dem. Her siges ikke mere end at Antonistræde giver forargelige beviser. Denne er min bedrøvelige erfaring, osv."

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7 August 1802, s. 3572-3574)

Forlig mellem Københavns Vragere og Prøvere og Udgiveren af Politivennen

I nr. 218 af disse blade er indrykket et stykke om vores bryggerier hvori der er ivret mod den nuværende vrage- og prøveindretning. Og det ønske er tilføjet at den helt måtte ophæves. Blandt de i den anledning brugte udladninger er disse: "Den indretning med vragere og prøvere syens at være højst unyttig og let førende til de største misbrug og uretfærdigheder. Det er sikkert at dersom vragerne og prøverne er slette mennesker kan de ødelægge en brygger og selv tilligemed hans folk berige sig af rovet". Og senere: "Denne fejlfulde indretning er tillige ypperlig for svigagtige svende, knægte osv. For alt det øl de kan få over det fastsatte kvantum, det være nu enten ved større kraft i kornet eller ved at stjæle husbindens malt, eller ved at brygge dårlige øl, og få det anerkendt som godt af bestukne og medsvorne vragere og prøvere, det tager de ..."

Udgiveren havde snarere troet alt andet end at stadens vragere og prøvere kunne alarmeres af disse almindelige sandheder. Han syntes det på en måde ville være at anklage sig selv. Imidlertid blev dette dog tilfældet. Han blev indklaget for forligskomission. Klagen indeholdt højst forunderlige påstande. Da han imidlertid ikke elsker processer og gerne ville sætte indklagernes sind i ro, så vidt sådant var ham gørligt, for egentlig er det kun en god samvittighed som kan give ro i sindet, indvilligede han at indrykke i dette nummer følgende erklæring: 

"At han med de udladninger som i nr. 218 af ugebladet Politivennen under den artikel: Om vore bryggerier, er brugte alene har haft til hensigt at gøre opmærksom på de ufuldkommenheder og misbrug som muligvis kunne finde sted i henseende til bryggerierne og at det ingenlunde har været hans hensigt at fremsætte nogen beskyldninger mod de her i staden ansatte vragere og prøvere, om at de enten skulle have gjort sig skyldige i bestikkelse eller mened. Iøvrigt erklærer han, at han ikke kender vragerne eller ved noget om dem, som kunne komme dem til forklejnelse på deres ære, gode navn eller rygte i nogen måde".

Denne erklæring står nu her, og udgiveren er altså forligt med omtalte prøvere og vragere.

Det skulle inderligt glæde udgiveren om han hertil havde kunnet føje at han vidste noget til fordel for deres ære osv. Men som dengang var dette ham plat umuligt mod dem alle. Siden er det blevet ham muligt at gøre dette mod Mejer alene, der er en kendt ærlig mand.

Siden ovenmeldte forlig er udgiveren kommet til kendskab om en den 10. april ved hof- og stadsretten fældet dom der har kendt prøveren Kristen Knudsen brændevinsbrænder skyldig i at have ladet sig bestikke af uredelige bryggersvende og pålagt vragerne Niels Jensen og Anders Hansen, øltappere, ved ed at befri sig fra den formodning at de havde taget del i denne misgerning.


På grund af det gentager udgiveren sit ønske at en så fejlfuld indretning måtte afskaffes, at vragernes og prøvernes bestilling måtte gå ind og at bryggersvendenes tilstand måtte forandres til tro og lydige tjeneres!

(Politivennen, Hefte 18. Nr. 223, 31. juli 1802, s. 3562-3566)

Løbende Tiggere

Når man kører til Helsingør og kommer 2½ mil herfra til Høsterkøb eller hr. Passovs Skov ved landevejen, er der en husmand som har 3, 4 til 5 børn. De forfølger altid de rejsende næsten 1/4 mil. Derfra kommer man, når der drejes af fra Fredensborg til Helsingørsvejen til en liden by ved landevejen. Der bliver rejsende hvad enten det er dårligt eller godt vejr omringet af 12 til 16 drenge og piger, så at en vogn næsten ikke kan komme frem for disse større og mindre børn. Nu slipper man til 4 mil herfra ved en kro kaldet Nivå, desuden for tæt ved Belfours Gård er en husmand der har 3 store piger som ligeledes løber efter vognen og tigger. 

Da der på disse steder hverken er led eller bomme så er det dobbelt ærgerligt, at der ikke kan standses for det forargelige tiggeri, da disse mennesker når de får løbet sig træt og intet fået, skælder den rejsende grundigt ud, og derefter rækker tungen ud af halsen. Mon de ansvarlige betjente på Hirschholm og Kronborg Amt ikke på en eller anden måde burde se denne uting afskaffet. Den giver virkelig for de mange fremmede, og især de svenske naboers rejsende en mådelig forestilling om landets forfatning og politi. Ja vel skadefro glæder for mange af de sidstnævnte, hvilket man har eksempel på.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 223, 31. juli 1802, s. 3559-3561)

Nutidigt landskab i Fredensborg Kommune.