Uorden af en vognmandskarl.

(Efter indsendt).

Har vognmandskarlen ved Gammel Strand lov til at kræve 3 til 4 mark for at køre et læs sand til midten af byen? Da dog taksten kun er 28 skilling eller 2 mark? Har de lov til at påstå at de ikke vil holde mens sandet bliver målt i, men vil endelig at sandet skal kastes i vognen med skovle? Køberen får derved ikke sit rette og dyrt nok betalte mål som er 8 tønder på læs.

At denne uorden er sket, er bevisligt. Ønskeligt ville det være om nogen kraftig forholdsregel blev taget derimod, så at dog ikke en grov vognmandskarl skal have frihed til at begære dobbelt takt og overfuse køberne med skældsord og uartigheder.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 231, 25. september 1802, s.3683-3684)

Til de Personer, der antastede et Fruentimmer i Klareboderne.

Den 3. i denne måned om aftenen kl. kvart i ni blev en pige som gik i sit ærinde, igennem Klareboderne, anholdt af nogle velklædte unge mennesker og hilst som en skøge hilses af usædelige eller drukne mennesker.

Ikke andet! hører jeg mange letsindige ynglinge råbe, og hvad er der så mere? Man gør sig lystig, man gør løjer, man mener jo intet ondt, og hun er jo derfor lige god.

Tøv lidt, min unge ven! Den miskendte og mishandlede pige kom hjem, gennemtrængt af skræk og harme. Hun faldt i et krampeslag hvoraf man ikke troede at hun skulle vågne, blev derpå båret på hospitalet hvor siden den tid denne græsselige sygdom endnu den 17. plager hende.

Oh, letsindige ynglinge, se her frugterne af de løjer jeres rus gjorde jer så behagelige! Rus, siger jeg, den har nok været kådhedens eller vindunstens eller tankeløshedens! Hvilke skrækkelige følger, hvilken forfærdelig bebrejdelse! Og hvad ville I have anset den for der havde handlet således med jeres søster, jeres veninde, for at skaffe sig løjer!

Føl dog herefter fornuftens og sædelighedens stemme! Lær at stille spøg fra råhed og dyrisk adfærd! Kun derved og ved at spørge når det måtte være (der om muligt lignende handlinger kunne I opnå at udsone jer med jeres eget hjerte).

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 230, 18. september 1802, s.3677-3678)

Om en vanvittig Kone i Græsted By, Kronborg Amt

En bondekone i Græsted By i Kronborg Amt er på grund af et kraftigt slag af et træ i hovedet, en vis tid af sommeren på varme dage meget vanvittig. Hun ikke alene bander og skælder alle ud uden forskel, hun truer dem også undertiden med at ville stikke ild i dem. At sådan en trussel ikke skulle blive til virkelighed forebygges bedst, hvis de ansvarlige myndigheder enten pålagde hendes slægtninge nøje når hun var paroxymus at passe på hende, eller på anden måde sørge for at hun blev frataget sin frihed til at kunne skade og fratage byens indbyggere deres hus og ejendom. Man minder om hvad der skete i Ballerup!

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 230, 18. september 1802, s.3675)

En Frugtelskers Ønske

Hvad kan være årsag til at frugthaver hos bønder i Kronborg Amt er så sjældne, bortset fra i Tikøb sogn?

De kongelige planteskoler tilbyder og skænker jo frugttræplanter til bønder uden betaling. Lykkes deres forplantning måske ikke på den egn, på grund af de skarpe nordenvinde, eller er årsagen bøndernes sædvanlige vrangvillighed til at lave nye forsøg, hvis frugter de ikke kan smage straks eller er der mangel på opmuntring og anvisning på samme egn. Man ville ønske at Landhusholdningsselskabet ville værdige denne egn nogen opmuntring.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 230, 18. september 1802, s.3673-3674)

Bøn til Kommissionen for Lygtevæsenet.

Da man i Adresseavisen ser at kommissionen for lygtevæsnet agter at tilvejebringe en bedre belysning i stadens gader, så tager en mand som hver aften er nødt til at gå forbi kasernerne og Stokhuset langs med volden, sig den frihed at gøre kommissionen opmærksom på at der fra enden af kasernerne til Stokhusporten kun er to lygter som langt fra ikke er tilstrækkelige til at oplyse det lange rum mellem disse lygter. Hvilket går denne vej som på grund af nærheden til Stokhuset, allerede er rædsom nok, endnu mere rædsom da undvegne slaver eller andre spitsbuber ved hjælp af mørket kunne skjule sig enten ved den på den lange mur tillukkede port, eller også under træerne ved volden og overfalde værgeløse. For ikke at tale om at fortovet som mellem disse lygter for det meste er uden brede sten og dårligt brolagt, om vinteren i dårligt føre ikke uden fare kan passeres i det mørke som der hidtil har hersket over det. Man tvivler ikke på at den opmærksomme kommission jo vil råde bod på denne mangel, ved på den lange mur at lade anbringe i det mindste endnu en lygte mellem de to nævnte, og at dette om muligt nu da de møre aftener og dermed forbundne farer er indtruffet, med det allerførste må iværksættes.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 230, 18. september 1802, s.3670-3671)