Da man i Adresseavisen ser at kommissionen for lygtevæsnet agter at tilvejebringe en bedre belysning i stadens gader, så tager en mand som hver aften er nødt til at gå forbi kasernerne og Stokhuset langs med volden, sig den frihed at gøre kommissionen opmærksom på at der fra enden af kasernerne til Stokhusporten kun er to lygter som langt fra ikke er tilstrækkelige til at oplyse det lange rum mellem disse lygter. Hvilket går denne vej som på grund af nærheden til Stokhuset, allerede er rædsom nok, endnu mere rædsom da undvegne slaver eller andre spitsbuber ved hjælp af mørket kunne skjule sig enten ved den på den lange mur tillukkede port, eller også under træerne ved volden og overfalde værgeløse. For ikke at tale om at fortovet som mellem disse lygter for det meste er uden brede sten og dårligt brolagt, om vinteren i dårligt føre ikke uden fare kan passeres i det mørke som der hidtil har hersket over det. Man tvivler ikke på at den opmærksomme kommission jo vil råde bod på denne mangel, ved på den lange mur at lade anbringe i det mindste endnu en lygte mellem de to nævnte, og at dette om muligt nu da de møre aftener og dermed forbundne farer er indtruffet, med det allerførste må iværksættes.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 230, 18. september 1802, s.3670-3671)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar