Uordener paa gamle Kongevei.

Ved hr. Prices fyrværkeri sidste 11. forefaldt scener af uforskammethed og voldsomhed som fortjener offentligt at påankes, idet som jeg håber de herefter må med eftertryk forebygges. Hver borger i staten venter med rette øvrighedens kraftige bestyrelse mod overfald som ødelægger hans ejendom. Ja endog truer hans liv. Da fyrværkeriet skulle begynde, nedbrød pøbelen (de første var slagterkarle) bogbinder Klausens plankeværk. Hans kone tiltalte dem først, men blev snart med skældsord, trusler, ja endog stenkast drevet tilbage. Nu stormede alle tusindvis ind, nedtrådte og sønderbrød alting i haven og var endogså ublu at nedbryde tagstenene af mandens beboelseshus for at krybe op ad lægterne.

Nu måtte manden med kone og børn skjule sig, og overlade hus og ejendom til en kåd og selvrådig mængdes forgodtbefindende. 

På plankeværket på hjørnet, tæt ved broen, forfaldt lignende scener af ubluhed med opkløven og nedbryden, skønt af mindre betydning. Men det ynkeligste var det bestandige skrig af fruentimmer og børn som alle øjeblik stod i fare at nedstyrtes ved trængslen i de dybe hul under broen.

Hr. professor Hornemann har for en del år siden for egen regning sat et rækværk på den ene side af broen der vender til hans have i den ædle hensigt at forebygge ulykke. Gid hans gode eksempel kunne virke på hans rige genbo for at gøre det samme på sin side! Faren i trængsel at styrtes eller i mørke at falde ned i dette dybe hul, vedbliver endnu.

Nu, alle disse uordener er sket ved lys sommeraften hvor en og anden forbryder dog kunne frygte for at blive kendt og tiltalt. Hvad vil ikke ske herefter når enhver kæltring i nattens og mængdens skjul ustraffet kan vove enhver udsvævelse? Har ikke beboerne deromkring største årsag til at frygte alt? Indbrud! Tyveri! Voldomshed! - og har ikke hr. Price tilladelse til at give så ofte fyrværkeri som hans fordel tilsiger ham?

Nogle politibetjent var til stede og gjorde hvad de kunne. Men kunne naturligvis intet vove eller udrette imod så overlegen en magt. Skal flere fyrværkerier tilstedes hr. Price, og jeg under ham det gerne, når det er uden hans naboers skade, for de er skønne at se, så må hvis udsvævelser skal forebygges, en tilstrækkelig militærvagt posteres på Gammel Kongevej som forbyder al opkløven på omliggende plankeværk og hegn. Lad de ubetalende nøjes med at blive på jorden og se hvad der år op i luften!

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 278, 20 august 1803, s. 4419-4422).

Noget til Opmærksomhed i Nestved.

1) Ved en af byens broer hvor åen løber, er et vandsted, hvor en del af byens borgere henter vand. Dette vandsted er yderst farligt og burde indhegnes med jerngitter eller stærke træværk. En pige fra Lille Næstved druknede her forleden vinter. Om vinteren når stenene er isede, har det en dobbelt farlighed, da kan endogså det forsigtigste menneske let plumpe ud og drukne. Hans hedenfart ville blive anklagende for de ansvarlige.

2) Man træffer hele tiden på byens gader i staden Næstved møgbunker og store stykker træstumper, det første kan øjet og næsen ikke fordrage og det sidste kan de stakkels skinneben let få slemme stød af.

3) En del købmænd her benytter gaden - eller i det mindste deres fortove - til at opfylde dem med tjæretønder og afskovede træer, ja endog bygningstømmer findes her. Et pakhus af den slags røber handelsfrihed, men aldeles ingen agtelse for stedets publikum eller stadens hæder.

4) Vejen som løber igennem Lille Næstved og som er brolagt, håber man omlagt. For sådan som nu er den yderst dårlig og statuerer et stødende eksempel på mangel af opmærksomhed for befordringen.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 277, [13] august 1803, s. 4410-4411).

Forslag om Helsingørs ledige Portvagthuse.

Da disse vagter i lang tid har stået ledige og måske endnu i lang tid bliver ubrugte til deres bestemmelse, især så længe Helsingørs garnison er så ringe, så foreslås at overlade samme til gifte militære til afbenyttelse. Disse ville være godt tjente med samme boliger som er forsynet med ildsteder, bilæggerovne og loftsrum. Denne afbenyttelse er dog vel mere at tilråde end deres ledigståen eller deres brug til  tørveoplag og lignende.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 277, [13] august 1803, s. 4409-4410).

Advarsel til Publikum.

Tirsdag den 9. august omtrent kl. 10 om aftenen faldt min vej gennem Silkegade hvor jeg pludselig blev standset af en person med spørgsmålet om klokken var slået 10. Jeg gav ham straks oplysning om tiden for så vidt jeg kunne, og blev da ved at fortsætte min vej op ad Pilestræde til mit hjem. Denne mig ubekendte person blev da ved at følge mig og indlade sig i samtale med mig. endelig mærkede jeg til min største forbavselse at hans hænder var i mine lommer. Ingen kan vel tro at denne nederdrægtiges hensigt har været andet end at stjæle, hvilket dog ikke lykkedes ham. Mod denne hans adfærd satte jeg mig naturligvis til modværge, så meget jeg kunne. Men da jeg just befandt mig på denne tid alene med ham og endogså intet mærkede til nogen vægter, søgte jeg at undgå ham, hvilket øjeblik han også benyttede sig af ved at se mig gå ind af en port.

Da man sjældent har mistanke til en sådan veltalende person og når man vedføjer at han var meget godt og net klædt, så advarer jeg alle og enhver at vogte sig for denne gaderøver som antaster folk på offentlige gader. Efter tilsyneladende var han iklædt en lang mørk frakke, pantalons og støvler samt en rund hat på hovedet. Jeg kan da ingen anden oplysning give om dette menneske, men smigrer mig alene med det håb at vores årvågne politi nok vil finde denne for det almene farlige natteløber.

P. Hermann.
Møntergade nr. 46.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 277, [13] august 1803, s. 4408-4409).

Vandet i Frederiksberg.

Det er allerede bemærket i Politivennen for nogle år siden at indbyggerne i Frederiksberg er overmåde ligegyldige hvad angår at besørge vandet i påkommende ulykkelige tilfælde. De vandhullet hvoraf vand skal tages, er fulde af morads, så man ikke kan få vand mere deraf uden at øse det med små skåle i spanden.

Dammen er siden 1784 ikke blevet renset mere end en gang, for anden gang blev det opkastede udskyllet ved efterfølgende stærk regn da man forsømte at føre de bunker væk der var opkastet af grunden.

Nu er næsten alle brønde læns af tørke. Om ulykke kom, var hele byen hvor vinden bar hen, uden redning, og det kan dog vel ikke være brandkassen ligegyldigt.

Man håber at denne her påankede mangel hæves, og ønsker det snart for ikke at nødes til at henvende sig til højere steder.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 277, [13] august 1803, s. 4406-4407).