Erklæring.

I anledning af den i Politivennen nr. 316 indrykkede advarsel til menneskekærlige husejere befinder jeg mig beføjet til at svare at det meget skulle smerte mig om indsenderen havde rammet den skade som bekendtgørelsen fortæller.

Imidlertid har jeg ikke undladt at advare den mand som rensede min tagrende, at han ville bruge al mulig forsigtighed ved udkastelsen af det grus og kalkskæl som ved den lejlighed skulle nedbrydes, og må tilføje at det forekommer mig hel usandsynligt at stenene skulle findes deriblandt. At indsenderen eller forfatteren af denne bekendtgørelse har overdrevet sin anklage, er meget indlysende. I øvrigt kender jeg ingen politilov som befaler at udsætte varselstegn ved tagrenders renovation, men kun når reparation foretages på hele taget.

Den 16. maj

Lorentz Linde
Juveler.

*

Udgiveren kan forsikre hr. Linde at han selv har set den omtalte hat som skønt den er af de tykke fine københavnske hatte, dog i pullen har fået et hul hvorigennem man kan stikke en finger. Dersom tagrensning kan gøre forbigående samme ulempe som husreparationen, så bør man lige så vel ønske samme sikkerhed ved det ene som ved det andet.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 317, 19. maj 1804, s. 5041-5042)

Om fiskerkoner og andre sælgerkoner som sidder i Adelgade på hjørnet af Prinsensgade

Politiets første opgave er at holde orden og at forstyrre uorden. Derfor kan det ikke være dem imod når man gør dem opmærksom på et misbrug, som i lang tid har hersket her i Adelgade. Disse uordener skyldes fisker- og sælgerkoner, som ikke alene forhindrer passagen gennem Prinsensgade og Adelgade, men også hvad angår moral, da de med de skammeligste skældsord tiltaler de forbipasserende uden at gøre forskel på om de er honette personer eller ej. Og hvad skal man sige, når børnene hører på det? Er det ikke at ødelægge alt hvad de har lært i skolerne til deres forbedring?

Og når der nu er regnvejr, så tillader de sig at flytte ind i de nærliggende huses forstuer og forhindrer passagen ind i husene, hvorved folk som bor der, nødvendigvis må lide i deres næringsvej. Og når man høfligt bortviser dem, så bliver man overvældet af skældsord.

Ikke det alene, men med deres utilladelige købmandskab, køber de ofte for en ringe pris noget af mistænkte personer, og driver så med det købte offentlig negotie såvel på hverdage som om søndagen. Så man kan konstatere: Adelgade er den anden børs.

Da nu politiets opmærksomhed allerede har truffet de fornødne anstalter til at afskaffe soldater- og matroshandel og marskandiserier, så venter man også at det søger at standse disse uordner, og i så fald turde bare patruljerne gå noget længere og være lidt mere opmærksomme for at opdage og melde dem, som gør sig skyldig i sådanne utilladelige marskandiserier.

C. Stanlej
Professor ved det Kongelige Akademi
for kunsterne
Adelgade nr. (ulæseligt. 245?)

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 317, 19. maj 1804, s. 5039-5040)

Redacteurens Anmærkning

Prinsensgade er en nu ikke længere eksisterende gade der forbandt Borgergade 129-131 med Adelgade 274-275 parallelt med Dronningens Tværgade og Hindegade.

Anmærkninger over det brøstfældige Hus paa Hjørnet af Borgergade og Dronningens Tvergade No. 119.

Dette hus er virkelig et stygt syn for de forbigående, og et farligt opholdssted for dets beboere. For ikke alene er grunden aldeles nedsunket, men hele huset er af den beskaffenhed at det ved den første storm truer med at falde ned, og med dets fald forvolde mange menneskers ulykke. Skorstenen er sprukken fra øverst til nederst og kan ved den ringeste uforsigtighed forårsage den største ildsvåde. Da brandkommissionen for nogle år siden påmindede den forrige ejermand at lade den reparere, døde manden kort derefter, og der blev ikke gjort de mindste ved huset. Da nu den nuværende ejer ikke har nogen penge i huset, så synes at det er ham ligegyldig om det står eller falder ned. Man har lagt mærke til at dette hus er i en tid af et par år udskudt og nedsunket over 1½ meter. Noget gør det vel også til sage at der først længe efter husets bygning blev gravet kælder og såeldes blev grunden endnu svagere. Da nu dette huses reparation eller opbygning er en sag af største vigtighed, så ønsker man at dette så snart som muligt iværksættes.

C. Krampf.

Tegnemester, Borgergade nr. 112.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 317, 19. maj 1804, s. 5037-5038)

En Advarsel til menneskekjærlige Husejere.

(Efter tilsendt).

Mandag formiddag den 7. dennes faldt fra en tagrende på hjørnehuset af Rådhusstræde og Farvergade nr. 24 idet renden blev renset, en sten ned og ramte på hovedet af en mand som gik på fortovet hvor stenen faldt. Den var af en sådan størrelse at den slog hul i hatten som var næsten ny, og ville altså når den var faldet på et hoved med svagere bedækning eller på ethverte anden sted af legemet, forvoldt en betydelig kontusion som muligvis også kunne være blevet dræbende. Dette har man anset for pligt offentlig at bekendtgøre for at vise de husejere der er ligegyldige nok til ikke at lade de forbigående advare om at vogte sig når husets tagrender gøres rene, hvor unødvendigt det dog er af sådan advarsel gives.

Den 9. maj 1804.

Politivennen. Hefte 25, Nr. 316, 12. maj 1804, s. 5024-5025)

Et mølleønske

Var det ikke muligt at møllerne eller deres folk blev forpligtet at male den rug som Holmens folk bringer til mølle, frem for brændevinsskrå. Desto mere fordi denne rug er løn in natura, og når den ligger i 14 dage på møllen, bliver man nødt til at købe brød. Når man så ikke længere kan finde udveje for penge, må man tage den umalet tilbage fra møllen og være nødt til at sælge den, hvilket sætter fattige folk i denne klasse meget tilbage.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 316, 12. maj 1804, s. 5023)