To Uordener i Helsingør.

(Efter tilsendt.)

I Bjergegade har bager Borup sit plankeværk stående langt over rendestenen ud på gaden som forhindrer passagen, især når genboen lader sine porte der går op ud til gade, stå åbne hvilket sker næsten dagligt og hvorved folk let kunne blive overkørt, især når to vogne møder hinanden, hvilket ofte ser i denne smalle gade hvor der er stærk færdsel fra og til byens torv. Denne bagers rendesten er også uden for dette hans plankeværk, jævnlig opfyldt med urenlighed som hindrer vandets løb og forårsager utålelig stank af blod og anden uhumskhed der kommer ovenfra slagterens og forrådner i rendestenen på hede sommerdage. Det var derfor at ønske at bageren der eller i sin dont er en flink mand, blev pålagt at borttage sit plankeværk, at holde sin rendesten renset og hvis det behagede ham, at slå brædder for sine nye vinduer og døre.

På døren i rådstuebygningen står endnu malet at der er hvedemel etc. at få til købs, skønt melbutikken er flyttet derfra, hvorover folk går forgæves til rådstuen for at købe mel.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5328-5329)

Ønske til S. T. Overrabineren Hr. Gedallia.

Ved Elias Delbacos jordefærd den 12. i denne måned har overrabbineren ved den jødiske menighed, hr. Abraham Gedallia, der ellers er lige så bekendt ved sin retskaffenhed som ved sin lærdom og religiøse iver, holdt en tale hvori han blandt andet har ivret mod den nyere skik blandt jøderne at lade deres afdøde henstå i nogle dage før de jordes. Da nu denne skik er begrundet i den nyere lægekunsts heldige fremskridt og den efter de skarpsindigste mænds videnskabelige undersøgelser end ikke skal i nogen henseende være stridende enten mod religionsstifteren Moses' forskrift eller mod Talmudens bud, så er det højlidt at formode at oven meldte overrabbiner med hensyn til dette emne må være rykket et skridt videre frem i religiøs lærdom end alle hans berømte forgængere eller samtidige, og det var derfor at ønske at han enten selv velvilligt eller dertil af regeringen gennem sundhedskollegiet opfordret, offentligt opgav de grunde og motiver som har bestemt ham til at anbefale en fremgangsmåde der synes at være så i modstrid både med menneskekærlighed og alle de fornuftsprincipper samt videnskabelige bemærkninger som nu hyldes af den jødiske menigheds mest oplyste mænd.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5325-5327)

Atter et Par Ord til Bedste for Publikums Øjne og Næser.

Allerede ofte er der i disse blade ønsket at den megen hensulende tang ved esplanademuren mellem Kastellet og toldboden måtte optages, ja endog med pengefordel kunne ske når som foreslået, dette sted indrettedes til en bådehavn.

Men samme sted har endnu en anden kilde til stank, den i den senere tid store slamkiste som er forlagt der. Det er en mangel som virkelig skriger om afhjælpning at denne så stinkende fos ikke som alle vore andre skarnkister, er dækket til. Denne pligt imod det store publikum som dels på esplanaden, dels på toldbodpladsen søger fornøjelse håber man snart at se afhjulpet. Dersom hertil behøvedes endnu flere bevæggrunde end dem øjet og næsen straks fremgiver, så tør man vel ytre at man for fremmedes skyld så meget som muligt bør skjule den skrækkelige vansir vores så skønne toldbodplads har fået ved dette ækle vælds forlæggelse der ind på.

Det hører ikke til min materie her at drøfte om dette også var det bedste sted til en skarnkistes anlæg, for havnens skyld.  Hvis det er sandt at denne kiste ikke bundfælder de grovere dele nok der fylder havneløbet - og om det er sandt hvad der virkelig er forsikret anmelderen at vandet ved bommen således forpestes af dette væld, at endog fiskene i kvaserne dør, hvis man ikke så hastig som muligt ser til at komme forbi stedet.

Så meget er vist at en god bedækning måske og en bedre indvendig indretning, ville i stor grad formindske denne kistes væmmelighed.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 334, 15. september 1804, 5316-5318)

Slet Ølforsynelse til Frederiksberg

Bryggerlauget i København skal forsyne Frederiksbergs indbyggere med øl. Men det går sådan til, at når man bestiller øl og betaler i laugshuset i dag, så må man sommetider vente flere dage inden man får det. Jeg har nu dagligt nogle og tyve arbejdsfolk i marken. Jeg bestilte øl og betalte det i torsdag den 6. september. Så blev det sagt at jeg ikke kunne få det før mandag den 10. Nu er det tirsdag, og jeg har endnu intet øl fået. Vand vil danske arbejdsfolk ikke drikke, og mælk eller mælk og vand kan de ikke alle tåle. Intet øl kan man købe på de mange værtshuse, da de alle klager at de ikke straks kan få øl for penge fra laugshuset. Det er mærkeligt at sådant kan eksistere i et kornland, således gik det mig i fjor, og således hvert år. *)

*) Almuen forledes derved til at ro, at kornudførsel er skyld i at man ikke kan få øl, og at råbe derimod. Og det er dog slet ikke godt at almuen har den tro.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 334, 15. september 1804, 5312-5313)

En Hex i København

På nærværende tid findes der en midaldrende svensk kone her i staden, som giver sig ud for at kunne hekse. For nogenlunde oplyste folk har man intet at frygte af denne kone, men dog vist nok for de mindre oplyste og især halvvoksne børn. Udgiveren har flere gange bemærket at hun kalder dem  ind i døre eller porte, for der at få underretning om deres tilkommende kærligheds forståelser osv. Hun er som oftest beskænket, taler ikke desto mindre ikke dårligt for sig og har en sagte listende gang. At hun har lange fingre, kan man vel ikke overbevise hende om, skønt det synes meget rimeligt. Hun er klædt i blå trøje, brunt skørt, gulbrunt tørklæde og brunt skørt, samt et meget stort hvidt tørklæde om hovedet. Hun opholder sig for det meste om formiddagen i Strandgade, Skt. Annæ Plads eller Amaliegade.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 333, 8. september 1804, 5307)

Redacteurens Anmærkning. 

Se bl.a. Kjøbenhavnsposten, 17. november 1835.