Om Fiskekøb i Helsingør.

De indbyggere som bor i nærheden af Svingelport, kan næsten daglig være vidner til hvorledes 2 der også i nærheden boende koner køber de fra fiskelejerne Snekkersten, Espergærde etc. indbragte fisk og siden udhøkrer dem igen på byens fisketorv, hvorved de bliver fordyrede. Hvad de en dag ikke kan afsætte, opviser de den anden dag, og sælger den for frisk fisk, eller dog blander den med sådan og fikserer mange købere. Et lille opsyn af byens årvågne politi NB lidt tidligt om morgenen, ville let stande dette skadelige fiskeopkøb.

(Politivennen nr. 381, 11.august 1805, side 6062)

Om Frederiksbergs Allees Vanhelligelse.

(Efter indsendt).

Til Udgiveren.

Med forundring har man i Politivennen savnet en anke imod det uvæsen som i nogen tid har fundet sted i en af vore mest søgte spadseregange. Hidtil frydedes naturens ven når han på sin gang til Frederiksberg efter at have arbejdet sig ud af Vesterbros støvskyer, slagterstank, værtshusmusik, markskrigerstøj osv. endelig åndede frit i den fredelige skønne alle. At holde dette fristed helligt, syntes hidtil at være vedkommendes attrå da det ikke alene var forbudt at anlægge værtshuse der for den lavere klasse, men endog pålagt forud at få tegningerne til hver bygning opført der bifaldet af rentekammeret. 

Alleen var egentlig en kørevej kun for de kongelige personer som dem som af marskallen fik nøgle dertil. Kongen tillod siden alle kørende at deltage i nydelsen af den bedre vej mellem to med spadserende opfyldte skyggefulde gange. De spadserende tabte vel noget herved da mange kentaurer hvis øverste del er ubændigere end den underste, nu og da sætter firbenet gennem sidealleerne, men den vilde støjende pøbelglæde var de dog fri for. Nu derimod er dette til ende. En af disse maskiner der desværre i vore tider så særdeles har forfleret sig i og om København hvor tjenestepiger og læredrenge, daglejeren og håndværkersvenden opofrer det surt erhvervede for i nogle øjeblikke under trommers og trompeters lyd at svinges omkring i en tankebedøvende hvirvel - hvor denne jammerlige fornøjelse vist nok ofte købes for skøgeprofit eller utroskabs onde penge hvor hvor sikkert mange sæder først nedlægges til slette handlinger. Om denne gynges anlæg nu ikke strider imod det forbud, så kan dog ikke nægtes at det derved frembragte spektakelmageri og larmende uvæsen jo endog er værre end hvad der kunne frembringes ved det gemeneste pøbelværtshus.

Om søndagen er det endog ikke muligt at trænge sig igennem den ene sidealle for den mængde gabende tilskuere som samler sig der.

Således er nu den landlige ro forjaget ved dette uvæsen fra den dejlige alle. Snart vil flere søge her for at udspænde deres garn, og man vil da nødes til at fortsætte sin vandring lige til haven for at nyde den stille natur hvis ellers ikke også en gyngemand finder adgang dertil.

Men nu den familie, hvor meget er ikke den at beklage under hvis vinduer denne lede pøbelrangle er opstillet, hvis skønne udsigt til Frederiksberg derved ganske er spildt, hvis øje evig mødes af en ikke altid sædelig mængde, og hvis øren fra middag til langt ud på natten døves af pøbelstøj og af en elendig bjørnetrækkermusik.

Måtte disse betragtninger forenede med den at heste ved tumlen kunne blive sky, og at denne alle er kongens yndlingspromenade, kunne bevirke at denne gynge bortvistes il et andet sted, da vel endog en lille erstatning gerne sammenskødes af beboerne i Frederiksberg Alle og af dens yndere.

(Politivennen nr. 381, 11.august 1805, side 6057-6060)

Ønske angående Peblingesøen

(Efter indsendt)

Det var høfligt at ønske, at de ansvarlige ville få Peblingesøens oprenset, da det meget græs og mos som gror op fra bunden, i nogen tid har groet så stærkt at man med god grund kan formode at søen om nogle år vil gro helt til. På samme måde var det ønskeligt at en pram som ligger ved Blågård, blev trukket op. Både mosset og prammen er meget ubehagelige for de som har både i søen. Ligesom det ydermere fordærver vandet, hvoraf hele byen drikker. Hvilket nok så meget kan mærkes af det dårlige vand der overalt findes i hele byen.

***

Udgiveren er fuldkommen af den mening at søerne bør holdes rene. Men aldeles ikke for lystbådenes skyld, der uden undtagelse, hvis hans råd gjaldt, burde forvises af disse vores suppefade.

(Politivennen nr. 381, 11.august 1805, side 6055-6056)

Sortedamssøen. Peblingesøen starter på den anden side af Dr. Louises Bro som man kan ane midt i billedet med bussen.

Marked i Adelgade.

Hver aften mellem klokken 7 og 9 holdes der nu et slags marked i den ene af Adelgade som vender imod Nyboder. Her ser man matroser og kællinger falbyde alskens ting, i særdeleshed klædesorter, støvler osv. At dette er utilladeligt, vil let indses, når man betænker hvor megen lejlighed derved gives til at sælge tyvekoster. Man tør derfor håbe at vort årvågne politi vil søge at forhindre denne uskik, hvilket let kan ske blot ved nogle gange at pågribe de falbydende personer.

T. P. Thortsen
Student.

(Politivennen nr. 381, 11.august 1805, side 6054-6055)

Om Badeforbud

Jeg kan ikke lade være med at fortælle en historie som hændte mig i går eftermiddags, og som jeg stadig ikke forstår. Jeg kommer med et andet menneske til badehusene ved Langebro for at benytte os af dem. Men da her var så fuldt at vi blev nødt til at vente længe for at få et kammer til brug, gik vi til den såkaldte køkkenkurv, eller det sted der i en ret vinkel skyder ud i vandet ikke langt fra badehusene på venstre side. Vi forespurgte os hos skildvagten om man måtte bade der. Men da denne lod os vide, at for hans skyld kunne vi godt, men vagten og bommanden ville nok ikke tillade det, forføjede vi os straks til den vagthavende underofficer, som heller ikke rigtig vidste rede i denne sag, bortset fra at han for nogle år siden havde haft en ordre om det. Den var nu borte, men talte ellers altid om skillingsmanden eller bommanden som den der var hans mand eller til hvem han henholdt sig. 

Næsten 1805: Rysensten Badeanstalt 1825-1893. Med Langebro og København i venstre side af billedet, Christianshavn i højre. Det giver måske et indtryk af hvordan der kan have set ud i 1805.

Han gik derpå med os til nævnte bommand. Da underofficeren spurgte ham om der ikke var en ordre om at ingen måtte bade sig i køkkenkurven, vidste han intet andet at svare end med hidsighed at bande på, at der i de forrige år i en gud ved hvilken bog stod en ordre som forbød badning på dette sted. Men for i år kunne han ikke fremvise nogen sådan ordre. Endelig lod han os uhøfligt vide, at hvis vi prøvede på at bade der, ville han lade os arrestere.

Denne begivenhed forekommer mig helt besynderlig. Allerede det at soldaten lader enhver gå uhindret ved køkkenkurven, og først når man vil til at kaste klæderne, ganske eftergivende og ubestemt siger: For min skyld må De gerne bade, men så må de takke Dem selv for om bommanden eller vagten kommer og tager klæderne fra dem. Det synes mig lidt underligt, da man ellers er vant til at høre det sædvanlige: Zurück, eller andre platte myndighedsord, som dog i al fald er et tegn til, at de grunder sig på en ekspresordre. Det skete altså ikke her. Man står derimod i tvivl om hvad man skal gøre. Især når man hører at bommanden er ligesom det magnum lumen som overtrumfer både vagtens og den vagthavende soldats ustadige forbud, og man ved at han har sine badehuse i nærheden som da ikke ville skaffe ham 8 skilling fra hver som badede sig i køkkenkurven. 

Selv om al badning også virkelig var forbudt her, altså af gyldige grunde, så var det at ønske, at skildvagten kunne fortælle folk det med bestemthed. For at en vagthavende underofficer på sin post skal spørge skillingsmanden ved Langebro om sine ordrer, det synes mig meget upassende. Og at lade sig fortælle af denne mand, at han vil lade en arrestere ifald man overtræder hans befaling på et offentligt sted hvor der er vagt, det er overmåde ærgerligt.

Mange med mig ønskede sikkert at vide, hvorledes dette i sig selv hænger sammen og må hænge sammen for at kunne forebygge de ubehageligheder, som er den uundgåelige følge af nærværende uvished.

København den 1. august 1805
Anderson
Student, Regensen

(Politivennen nr. 381, 11.august 1805, side 6051-6054)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvaredes af bommand Kjær i Politivennen nr. 382, 17.august 1805, side 6071-6073

Badeanstalterne ved Langebro

Badehusene må være en tidlig forgænger for de badeanstalter, som snart skulle blive opført ved Langebro. En artikel i Berlingske Tidende har historien.Badeanstalterne var inspireret af Rousseaus anbefalinger om at svømme. Området ved Kalvebod for enden af Vestervold og Langebro var øde. Grosserer Larsens Bade blev ikke en succes, Men 1825-1893 lå Rysensteen Badeanstalt sammesteds. Det blev et meget populært udflugtsmål.  

Køkkenkurven omtales flere gange i Politivennen, og var det sted der i en ret vinkel skød ud i vandet ved udgangen til tømmerpladserne, ikke langt fra det sted hvor badehusene ved Langebro blev anlagt. Den blev også kaldt Rysensteen Køkkenkurv. Langebro lå dengang nordligere og forbandt nuværende Vestervoldgade med Langebrogade på Amager. Se kortet fra 1815.