15 februar 2015

Til Hr. Chiariny.

(Efter indsendt).

Den af Dem brugte skik at nægte udgangsbilletter til deres vauxhall foreslår man Dem til publikums bekvemmelighed at forandre. Den er både urimelig og foranlediger de ubehageligste optrin. Når Kongens Teater selv giver udgangsbilletter, så tror man at De vil finde eksemplet følgeværdigt. De vil tillige derved jævne en stor misfornøjelse som denne skik og Deres fransktalende folks opførsel i anledning af samme har opvakt hos flere af dem der har gjort Deres vauxhall den ære at besøge det. 

(Politivennen nr. 427, 28. juni 1806, side 6792)

14 februar 2015

Uorden

Kunne de personer, hvis fag det er at rengøre og feje i kirkerne før gudstjenesten, ikke tillige påbydes at smøre med noget olie jernhængslerne på indgangsdørene til kirken. Det var særdeles ubehageligt og forstyrrende for andagten søndag den 15. juni at høre i Holmens Kirke hvordan hængslerne på døren ved indgangen under orglet gav en skærende lyd fra sig. Dens toner modulerede til kvinten, og nogle gange fristedes man til at tro, at man afprøvede toner på orgelet.

(Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6782-6783)

Jernhængslerne på kirkedøren til Holmens Kirke giver en skærende lyd fra sig, modulerende til kvinten.

Ønske til Sundhedspolitiet

Man ved, at de fortærlige varer, der anses så fordærvede, at de kan skade menneskers helbred, sædvanlig køres ud til natteskarnkulen på Amager og der nedstyrtes. I går var dette tilfældet med havarerede kaffebønner. Sikkert er det sket under tilbørlig opsigt. Imidlertid må dog en mængde af disse fordærvede bønner, formodentlig ved skrøbelig indpakning eller på anden måde være spildt langs vejen og ude ved kulen, da hele skarer af amagerinder og af byens pøbel var beskæftigede lang tid med at samle deraf, ikke alene af jorden, men af den med menneskeskarn bedækkede strækning, og med at bære det opsamlede bort i poser, hvilket stadig kunne ses denne aften. Man måtte ønske, at der kunne findes en anden måde at ødelægge sådanne varer på. For selvom kaffebønnerne, uden at en eneste spildtes, sænkedes en alen dybt ned i kulen, ville de blive opfisket, med mindre en bestandig vagt gjorde det umuligt.

(Politivennen nr. 426, 21.juni 1806, side 6781-6782)

Om Leddet ved Østerport

Forstaden Østerport endes med et led, og ved samme er en hytte for en ledvogter. For nogle dage siden da indsenderen ankom dertil en halv time før portlukning, måtte han holde der indtil konen langsomt nok fik oplukket leddet, hvorved hun meget upassende drævede nogle spørgsmål frem om hvor vi ville hen så sent og gjorde dertil sin anmærkning at porten nu alt var lukket, osv.

Dette bevirkede rigtig nok, at de rejsende i modsat retning gav hende noget. Men indsenderen harmedes derover og melder det for at de ansvarlige kunne påbyde disse ledfolk at lukke op hurtigt og villigt og tavse hvis det ellers er deres pligt.

(Politivennen nr. 426, 21.juni 1806, side 6780)

Fra Rådmand og Kgl. Vestindisk Pakhusforvalter Lange er indkommet Følgende

Det i Politivennen nr. 422 om artillerilærlinge i Vestindien, som sandhed fremsatte, tåler megen modsigelse *)

Lærlingene bor ikke i fortet, men på en plantage, Peters Farm, der ligger højt og frit uden for byen Christiansstad, og har på St. Croix udmærket sund beliggenhed.

De får ikke dårlig pleje. For lærlingene såvel som for artilleristerne holdes økonomi under hr. major Stabels opsyn. Der laves middagsmåltid for samtlige af dem, og øvrige fornødenheder leveres til dem. Der er huslig orden i deres pleje og de er således lønnede, at denne pleje kan være god, og må være det under major Stabels bestyrelse.

At undervises i skrivning, regning, de til artilleri hørende kundskaber og deri at øves er ikke strengt arbejde.

Deres doktor er Dr. Kentsch den ældre, som både her og der har, og utvivlsomt fortjener, rygte som duelig læge. Lige så lidt for de syge artillerister, som for de øvrige militære, spares på god madeiravin, stærkt øl osv.  De får alt hvad lægen foreskriver.

Den unge mand som er blevet øvet i skrivning, regning og de praktiske kundskaber der behøves for artilleristerne, som er anført til at adlyde og befale, som fra ungdommen af er blevet vant til klima, sæderne, landets sprog og indretninger, og er holdt til streng orden, vil på St. Croix, hvor mange således oplærte hvide behøves, ikke alene ved handel, men også ved plantagernes drift, ikke mangle levebrød, når han efter at have udtjent ved artilleriet ønsker at blive i Vestindien, og anbefaler sig ved sin opførsel. Der vil vel også stundom i hans fritimer åbne sig lejlighed for ham til at tjene noget, mens han står i tjenesten. Overalt er artilleristen således lønnet, og sørget for ham således at han kan leve uden anden fortjeneste. Det er utænkeligt at enten lærlingen eller artilleristen skulle være genstande endog for den ufri negers foragt, bortset fra hvis han ved dårlig opførsel gør sig fortjent til det. I givet fald forbliver han vist nok ikke længe i artilleriet.

Politivennen behøver ikke at ønske, at generaltoldkammeret skulle underrette om fødemidlernes pris i Vestindien, osv. For enhver efterretning om krigernes kår, og hvad de har at vente, er undertegnede sat i stand til at medele enhver vedkommende. Fødemidlernes pris kan imidlertid være artilleristen meget ligegyldig, så længe fødemidlerne leveres og tillaves for ham, og han daglig går hen til veldækket bord.

R. Lange

*) Udgiveren har med sand glæde indrykket ovenstående. Som varm patriot deltager han inderligt i alt, hvad der gøres i og for staten. Havde det mindste af det her anførte kunnet sluttes af det avertissement, der forvoldte hans der omhandlede indrykkelse, var den ikke blevet til. Hin indrykkelse har nu affødt denne for vedkommende kollegium så ærefulde underretning til publikum. Den har altså vel ikke haft den tilsigtede (som det nu ses, overflødige) virkning, men dog den, at nationen erfarer det gode, som indrettes af dens regering.

(Politivennen nr. 427, 21. juni 1806, side 6771-6776)

Redacteurnes Anmærkning

Major Stabel

Det kan være Johan Henrik Christian von Stabel = Stabell. (1774-1831). Major og chef for artilleriet i Vestindien. Oberstløjtnant 29/03 1814. Oberst 28/01 1817. Vicegeneralguvernør 1814. Fungerende generalguvernør 01/05 1816 til 01/07 1816.