15 februar 2015

Tilsendt Erklæring.

For at undgå al mulig misforståelse og vildfarelse finder jeg mig ved en i Politivennen nr. 428 sket opfordring foranlediget til uagtet sagen har været for forligelseskommissionen, og er der med vedkommende venskabelig afgjort, og jeg derfor intet videre har at påtale, men ønskede hellere sagen ganske glemt - at bekendtgøre at den færgemandssøn hvis voldelige overfald på mig jeg i nævnte ugeblad påankede, hedder Hans Jørgen.

Helsingør den 12. juli 1806.

Frey
Kompagnikirurg ved Kongens Regiment.

(Politivennen nr. 430, 19.juli 1806, side 6833)

Uorden ved Ehlersens Kollegium.

(Efter indsendt)

Den uorden indsenderen påanker, er den at en bødker kan optage hele gården, portrummet, ja undertiden som i dag var tilfældet, det halve af gaden foran bygningen.

Indsenderen kan ikke andet end håbe at når eforen der formodentlig er uvidende om denne anmasselse af bødkeren, får læst dette, vil han vel vide at redde kollegiet fra sådanne indgreb.

En af de mange der sysler med bødkerarbejde i gården, svarede indsenderen at bødkeren boede på kollegiet. At undersge sandheden deraf, gad indsenderen ikke. Han vidste at en bødker næst en kobbersmed, nok er den man mindst kunne være tjent med i en bygning bestemt for mennesker der bør og skal, formodentlig også vil, studere.

Således som indsenderen i dag så tingen skulle man tro at bødkeren var ejer af et hus, gård og selve have. For ind i denne var det ikke muligt at komme uden at skræve over tøndebånd osv.

(Politivennen nr. 429, 12. juli 1806, side 6821-6822)

En djærv Rytterinde.

(Efter indsendt).

En galant dame kom i følge med en kavaler ridende søndag formiddag den 6. juli fra Lyngby og på vejen mellem nævnte Lyngby og den såkaldte vintappergård i fuldt trav overred en aldrende kone så hun hovedkuls kom ned i grøften. Det som endnu forværrede optrinnet var, at damen fortsatte sit raske trav uden at se tilbage til den arme lidende som havde været til fods - og nu lå i grøften. Det er muligt at hun ved denne offentlige påmindelse kunne vækkes til eftertanke - for man bør dog hellere forudsætte at letsind end ondskab kunne bo i denne unge skønnes hjerte.

(Politivennen nr. 429, 12. juli 1806, side 6818-6818)

Ønske til den høje Vand-Kommission i Anledning af Samlingskisten i Sølvgade

(Efter indsendt)

Da denne kiste (der nu er forrådnet så at det er nødvendighed igen at sætte den i den stand for at den del af staden ikke skal lide af fordærvet eller vand med afsmag) i fordoms tid indrettedes, blev den bygget af træ. Havde fædrene dengang brugt et varigere materiale, ville den ikke være som den er. Har den møjsommelige forandring at lede anbringer-renderne til hovedrenderne kostet interessentskabet 6 til 1.700 rigsdaler, hvad vil da ikke endnu en samlingskiste koste at indrette, for den er ikke indberegnet i den udgift. Og bør det da ikke dobbelt ønskes at den høje kommission måtte anse bedst, at ovennævnte samlingskiste blev indsat af simple eller bugne kampesten. Er end befolkningen større, hvilket dog, ved tømmerets uhyre priser, ikke salige kan anses som afgjort, så tilbagevindes dette større udlæg rigelig ved den længere eller rettere sagt evige varighed.


(Politivennen nr. 429, 12. juli 1806, side 6817-6818)

Noget om Mikkelbryggersgade.

Man ser med fornøjelse hvorledes borgerne kappes om at forskønne og pynte deres huse i denne lille gade. I en tid af 14 dage er der således blevet 3 steder færdig, og vil vel blive flere, alt i den glade tanke at når brolægningen nu begynder som de venter, og har ventet hver dag, man da ikke er arbejderne i vejen eller skal opholde deres arbejde. Man må tilstå dem at de har været tålmodige i en række af år. Når man går op ad Frederiksberggade mod Vesterport og vil låne et øjekast ned i Mikkel Bryggers Gade, da ligner brolægningen slet ikke bygningerne.

(Politivennen nr. 428, 5. juli 1806, side 6809-6810)