(Efter indsendt).
En galant dame kom i følge med en kavaler ridende søndag formiddag den 6. juli fra Lyngby og på vejen mellem nævnte Lyngby og den såkaldte vintappergård i fuldt trav overred en aldrende kone så hun hovedkuls kom ned i grøften. Det som endnu forværrede optrinnet var, at damen fortsatte sit raske trav uden at se tilbage til den arme lidende som havde været til fods - og nu lå i grøften. Det er muligt at hun ved denne offentlige påmindelse kunne vækkes til eftertanke - for man bør dog hellere forudsætte at letsind end ondskab kunne bo i denne unge skønnes hjerte.
(Politivennen nr. 429, 12. juli 1806, side 6818-6818)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar