Ønske om Sikkerhed ved Møllerne

(Efter indsendt)

For at afværge en ulykke som muligvis kunne ske ved stubmøllerne på volden, har anmelderen heraf anset det for nyttigt at gøre publikum opmærksom på, at der ved disse møller ikke er anbragt bolværk til alle sider. I disse urolige tider, da så mange af byens indbyggere opholder sig der, ville det være så meget mere nødvendigt at et sådant bolværk blev opsat, da man her har set folk nærme sig møllevingerne på mindre end 1 alen. Og kun efter at være blevet advaret har undveget denne øjensynlige fare.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7853-7854)

Ønske til Assistenshusets Foresatte

(Efter indsendt)

Da enhver arbejdsmand er udsat af sin næringsvej og mange af dem trues med den hårde skæbne at miste sin lille ejendom til forestående auktion da han ikke kan tjene noget fordi han næsten hver dag må gøre tjeneste for fædrelandet, var det da ikke muligt at denne forestående assistensauktion, såvel som så mange andre auktioner, kunne udsættes i det mindste til krigen var forbi. Det synes så meget mere rimeligt at den burde udsættes, da tillige huslejetiden forestår. Og det ville blive  dobbelt smerteligt for de mennesker som måtte være så ulykkelige. For hvad de ikke mistede på den ene måde, ville de blive berøvede på den anden for huslejens skyld og altså miste alt hvad de ejede.Det var ønskeligt om dette forslag blev taget i betragtning og mange tusinde mennesker ville glæde sig ved at læse offentligt at auktionen var udsat.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7852-7853)

Råd til gavnlig Anvendelse af fersk Vand i de Tilfælde at samme synes at have modtaget Forrådnelse, som nærmest spores deraf (når Vandet er køligt) at det er uklart og har en doven (flov) Smag

(Efter indsendt)

Vandet kan få klarhed og ren smag når man har mulighed for at skaffe sig godt og frisk udbrændte trækul. Enten ved selv at brænde dem så længe indtil de ikke mere viser en synlig farvet lue. Eller som nærmest ved bagerkul, der formodentlig mindst medfører den eller letmødende skadende kuldunst.

Kullene bør altid bruges straks efter at de er brændte. Når de ligger nogen tid i luften vil de både trække aske på sig og indsuge luftsyre. Ved det første vil vandet blive ludagtigt, og ved det andet tilfælde ikke villigt trække den forrådnelse som befinder sig i vandet og forårsage luftsyre og anden uhumskhed. Følgelig ikke gøre den forventede nytte.

Begge omstændigheder undgås når man har lejlighed til hele tiden at kaste de glødende kul i vandet, eller når man ser at de efterhånden er udbrændte på ildstedet.

Til 1 tønde vand af ovennævnte beskaffenhed behøves omtrent 1 skæppe kul. 

Bliver kullene fint knust efter at de er læskede, da gør en halv skæppe den dobbelte nytte.

Hvis vandet af de lette kul bliver mere uklart og således ikke kan nydes, kan det blive klart ved at det flere gange løber gennem en såkaldt spidspose. Denne pose laves af tæt blødt flamsk lærred 3/4 alen dyb og en halv alen vidt oventil. Her spændes den til eller sys over et stort tøndebånd, og hænges op så bekvemt at man kan komme til at hælde vandet tilbage, så længe indtil posens sidevægge inden til af de finere kul er blevet tætte, og vandet således kan klares.

Til almindeligt brug, såsom til madlavning, kan dette vand trygt og velsmag bruges. Men vil man bruge det som drikke, vil det blive behageligt når det, efter enhvers smag, syres med frisk citronsaft eller nogle få dråber af fortyndet svovlsyre, som forud blandes på denne måde at man hælder (lidt efter lidt) ½ lod svovlsyre udi en pægl af vandet som under sammenblanding efterhånden rystes eller blandes, og da som meldt kan anvendes.
De brugte kul kan atter gavnes når de endnu engang og oftere gennembrændes. Til det formål kan en gammel jydepotte fyldes og forsynes med låg vel forsynet og indsættes i en bageovn eller andet rummeligt ildsted, hvor den overalt kan omfattes med ildlue. 

Vil man være sikker på at potten skal holde, og have nytte flere gange af samme, bør den hist og her ombindes med tynd glødet ståltråd. Og således kan man flere gange både benytte kullene og potten. Men da vandets rensning muligvis på omtalte måde for mange vil blive vanskelig og måske for bekostelig, kunne hensigten med vandets rensning nærmest opnås når det omtalte vand blev destilleret, hvorved det formedelst kogningen ville både skilles ved en del uhumskhed af jord mv., samt ved den flygtige rådnende luft.

Udstyr til brændevinsfremstilling på Politivennens tid. Med destillerkedel og meget andet. (Eget foto fra Nationalmuseet). 

Denne destillation kunne bedst ske i en brændevinskedel, som fatter flere tønder vand, eller i enhver husholdning, som er forsynet med en destillerkedel. Det tør derved kun iagttages at jo koldere vandet overdestillerede, jo behageligere bliver det ved at anvende ovennævnte syre.

Skulle man nødes til at bruge salt- eller brøndvand, i stedet for ferskvand, så kan også saltet eller anden urenlighed som er i vandet, skilles fra ved destillation. Og i fald at et brændevinsværk ligger ubrugt, kan det således sættes i brug og sandsynligvis producere det mindst bekostelige i husholdningen fornødne vand, såvel til almindelig kogning som til at drikke. 

På denne måde vil en pot vand rimeligvis kun koste 1/6 skilling, da arbejdet dermed kun er ringe og af et mådeligt værksted kan daglig produceres flere tønder vand.

I dette tilfælde bør endnu bemærkes at destillerkedelen, må rense så godt som muligt hver gang den fyldes på ny. Og endelig da, som bekendt destilleret vand snarest er tilbøjeligt til at gå i forrådnelse helst i varmt vajr, og da ikke holder sig i god stand over 6 højst 8 dage, så bør det bruges helst når det nyligt er destilleret.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7847-7852)

Om Vandet i Karrene på Gaderne

(Efter indsendt)

Dels vandets egen natur, dels beskaffenheden af de kar man har taget til dette brug, forenet med luftens hede, må nødvendigvis før eller senere bringe vandet i karrene i forrådnelse eller i en stinkende tilstand.

Det var derfor at ønske, at det måtte blive befalet husejerne efter visse dages mellemrum at tømmer deres vandkar, for at fylde dem med frisk vand.

Gammeltorv og Nytorv 1805 mens alt endnu var fredeligt. Her var såvel springvand som pumpe. Man ser også Vor Frue Kirkes spir og det mindre på Sankt Petri Kirke. Mens en kvik person for rundt og slukkede ildebrand i det sidste, satte en brandpil sig fast i toppen på Vor Frues spir og nedbrændte. Området bagest i billedet skulle blive hårdt ramt af bomberne. (Før og Nu 1917). 

For at hermed kunne holdes fornøden orden og opsigt, var det bedst at denne udstyrtning skete i et kvarters gader ad gangen, således at alle karrene i samme på den befalede dag skulle være tomme i to timer, for at det kunne efterses om de også rigtig var udstyrtede.

For at spare ferskvandet, kunne fyldningen igen ske med saltvand af kanalpumperne, og da dette ville måske være mangen husejer for bekosteligt og møjsommeligt, fyldningen også trængte til opsyn, at den ikke skulle ske på halv, foreslås at brandvæsnet påtog sig den ved at udkommandere skufferne og karrerne samt pumpemandskabet, da nogle af brandkorpsets officerer eller underofficerer derved kunne føre kommando og opsigt.

(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s. 7844-7845)

Forslag Københavns Vandbespisning angående.

Skønt de de nuværende tider ikke truer med nogen belejring, men dog bringer en sådan ting i omtale og omtanke, tror udgiveren at burde foreslå Københavns Magistrat en indretning, som når en belejring engang indtraf ville være af største nytte.

En belejret stad kan komme i det tilfælde at måtte bruge vand af en dårligere natur, end den ellers plejede. I sådant tilfælde kan den i vores tid måske ikke opfundne, men dog noget mere end før optagen filtrerting af vandet gøre en væsentlig tjeneste, da selv grumset og urent vand ved den kan forvandles til en klar og velsmagende drik.

Men ikke alle har, ikke alle kan have filtrermaskiner. Man foreslår derfor den høje magistrat ved en passende understøttelse at opmuntre en eller anden i tingen kyndig mand at anlægge en offentlig vandfiltrering i det store, hvor filtreret vand kunne sælges og købes som andre slags fødemidler.

Sikkert ville ingen bedre kunne iværksætte dette, end de mænd som allerede med almindeligt bifald har oprettet et fabrik af filtrermaskiner. Af dem kunne ventes at en sådant anlæg med held ville begyndes og vedligeholdes.

(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s. 7842-7844)