Redacteurens Anmærkning: Politivennen springer en Uge over

Da Politivennen udkom den 29. august var der grund til lidt optimisme: Danskerne havde gjort flere udfald mod englænderne den 17. august, 20. august, 25. august, 26. og 31. august i et forgæves forsøg på at drive englænderne tilbage. De første bomber i Kastellet den 24 august anrettede ikke skader som bekymrede nogen. Fx husede Kastellet den 72 årige kommandant generalmajor Ernst Peymann. 

Andre aviser fortsatte imidlertid med at udkomme, fx Dagen og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 93. Tirsdag den 1. september, 1807, som kunne berette at "Man paastaaer, at de Engelske have hængt to Kjøbenhavnske Glædespiger i Frederiksbergallee. Det hedder ligeledes, at de have hængt en Vognmand." Og senere at "I middags Kl. 1 ankom en Engelsk Parlementair her til Staden, som med tilbundne Øjne blev ført til den commanderende General. Hans Ærinde veed man endnu ikke."

Københavns øverstbefalende Peymann må dog alligevel have lugtet lunten. Den 30 august flyttede han hovedkvarteret fra Kastellet til Kongens Nytorv, hvor nu d'Angleterre ligger. Og kun få dage efter udgivelsen af Politivennen 488 den 29. august startede Københavns Bombardementet 2. - 5. september 1807. Der er skrevet stakkevis af bøger om dette, og der er også hjemmesiden 1807 som gør nøje rede for detaljerne.

Eckersbergs berømte billede af Københavns bombardement set ned gennem Landemærket. (Eget foto efter maleri på Nationalmuseet).

Englænderne bombarderede 3 nætter i træk: 2/3, 3/4 og 4/5 september. Af de 14.000 skud affyres de 6.000 den sidste nat. Heraf 300 "brandpile". Mest ødelæggende batterier var Åboul/Bülowsvej/Rolighedsvej mod Indre By og Møllegade/Peter Fabersgade. Derudover var der 2 raketstationer: En på Gl. Kongevej mellem Skt Jørgens Sø og Frederiksberg, samt en på Sankt Hans Torv.

"Under bombardementet af København i 1807 blev et slag mellem danske og engelske soldater udkæmpet her. 6-8 engelske soldater døde og blev begravet her på pladsen. Menighedens krav om at få dem flyttet blev afvist af sundhedsmæssige årsager. De ... gravsteder er ikke længere markeret."

Englændernes stilling gik også ud over den jødiske kirkegård i Møllegade. I hvert fald en gravsten blev ødelagt og andre steder øvet hærværk af engelske tropper som morede sig med at springe over hegnet og vælte gravsten. De begravede også deres egne faldne her. De ligger der endnu, da myndigheder af sundhedshensyn nægtede at flytte dem.

Landemærket set i nogenlunde samme vinkel som Eckersbergs maleri fra 1807. Man ser tydeligt at Vor Frue Kirke ikke fik det høje spir igen. Men Trinitatis Kirke og Rundetårn er der stadig, lige som Regensen. Derimod er alle husene på venstre side af vejen revet ned og erstattet af Egmont. (Eget foto). 

Herefter brød Københavns forsvar og brandvæsnet sammen. Voldene var nedskudt. Selv om søforsvaret var intakt. På den baggrund indledte man 5/6 September kapitulationsforhandlinger. I et hus på hjørnet af Classensgade og Østerbrogade. Tæt på det sted hvor livjægerne 2 gange havde gjort udfald mod englænderne. 

Den 7. september rykkede englænderne deres hovedkvarter til Kommandantgården på Kastellet. Den 10. september blev Landeværnet og borgerbevæbningen hjemsendt. Hvervede soldater fra marineregimentet ønsker at gå i engelsk krigstjeneste, trods straf deserterer det meste af regimentet.

I forhold til udgivelsesfrekvensen burde der være udkommet et nummer af Politivennen den 5. september. Det gjorde det ifølge sagens natur så ikke. Men allerede den 12. september var bladet på gaden igen. Og Redacteuren kan igen overlade ordet til skribenterne.

Der er lavet tre indslag med artikler fra Dagen, Nyeste Skilderie af København og enkelte provinsblade:

• Før bombardementet.
• Under bombardementet.
• Efter bombardementet.

Desuden Englandskrigen 1807-1814.

På nettet ligger forskellige kilder, bl.a B. H. Faber: Kjøbenhavns Bombardement 1807, eller de tre rædselsnætter. 1857.

Redacteuren, 27. februar 2015. Ajourført februar 2019.

Forslag angående Afløsningstiden ved det borgerlige Militær

(Efter indsendt)

Man foreslår borgermilitærets vagter afløsningstid ændret til om aftenen til kl. 6, 7 eller 8, i stedet for morgenstunden. Man tror at dette ville være til stor nytte. Går man af vagt om morgenen, så er man næsten uskikket den dag til forretning. Når man går fra vagt om aftenen, indtræffer straks efter en forfriskende nattesøvn, og morgenen efter går man igen frisk og rask til sine borgerlige sysler. Tingen er af sig selv indlysende og vil altså, håber man, værdiges opmærksomhed.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7860-7861)

Borgerligt militæret kom snart i arbejde. Her under Københavns belejring og bombardement 1807. Mon ikke det er lidt skønmaleri? Selvom officeren med sablen ser veltrimmet og velnæret ud. (Maleri fra Tøjhusmuseet. Eget foto)

Redacteurens Anmærkning

Under bombardement ville dette sikkert ikke have været nogen god ide. Bombardementet fandt sted om natten, og det ville der formentlig ikke være kommet megen nattesøvn ud af.

Noget til de der frygter for Bombardement

Vi ved at en fjende er uden for vores stad. At han muligvis tør bygge morterbatterier, og at han derfra, med den afstand han allerede har, kan overdænge størstedelen af gammel og ny København. Det betyder naturligvis, at det er urimeligt hvis indbyggerne for at få mere tryghed flytter andre steder hen i København. Det skulle da lige være ud til Christianshavn, i nærheden af Amagerport.

Ikke desto mindre er det tilfældet at ikke så få indbyggere har forladt nærheden af Nørre- og Vestervold og skaffet sig midlertidige opholdssteder hos venner og bekendte i midten af byen.

På den måde har de aldeles ikke skaffet sig nogen større tryghed, ja snarere tabt sikkerhed, fordi det er langt mere sandsynligt at de fjendtlige bomber rettes midt ind i staden end nær yderkanterne af den. Og det gør tværtimod faren for ildebrand i den egn af byen de forlod større, da der er flere mennesketomme værelser, hvor en ild hvis den ikke bliver opdaget ved dens opståen og slukkes, vil få en betydelig og farlig grad af styrke, før den udefra opdagedes og redningsmidlerne ankom.

3 dage efter denne artikel fik københavnerne syn for sagen. De næste tre dage blev kendt som Københavns bombardement. Her set fra Langebro på Amagersiden mod Vor Frue Kirke som står i flammer. (Foto efter billede på Nationalmuseet). 

Dette nedskrives i den velmente hensigt både for staden og de flyttelystne indbyggere selv for at få dem til roligt at forblive hvor de er.

Så meget mere grund er der for dem til at gøre dette dette, fordi faren for de der bor mod volden, ikke kan nærme sig fra så mange kanter, som de der bor midt i staden (jeg mener faren for ildløs, der opvejer faren ved bomberne selv), siden de kun til den ene side har nabohuse.

I den anledning bør man huske fruentimmer, syge og andre der føler stor frygt for et bombardement,  på at af den mængde bomber en fjende udsender, vil et stort tal springe i luften, et andet betydeligt antal ikke tændes. Af de øvrige falder over 4/5 på gader, pladser, gårde, og i en stad som København i vand. Det er overdrevet at antage at kun 1/25 af de kastede bomber falder og springer i husene. Af disse bør kun et langt ringere tal antages at dræbe eller tænde.

Mens denne artikel blev skrevet, var englænderne formentlig i gang med at opstille mobile affyringsramper i raketbatteriet og gøre Congreves ”brandpile” klar. De var opstillet omtrent her ved det der i dag er Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé. Den gang blot en flad mark. Samlet set var det begrænset hvor mange der blev affyret, ca. 300. Men en af dem sat fast i Vor Frue Kirkes tårn og var årsagen til at den udbrændte. 

Forestiller man sig at samtlige Københavns indbyggere kunne rummes på eksercerpladsen ved Rosenborg, men befinder sig spredt på deres bopæl med deres sysler på en 200 gange så stor flade, så burde dette virke til at formindske de overdrevne forestillinger om bombers virkning, og hist og her kunne tage et hoved af stærk indbildningskraft i besiddelse.

Kender man endelig historien og tidender og ser hvor mange stæder der har udholdt heftige bombardementer og hvor lidt kraftige især de engelske bombardementer til alle tider har vist sig, ja at de ikke engang dermed kunne skræmme Konstantinopel, så vil man se at et bombardement er et onde, men at der gives mangfoldige langt større onder i verden.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7855-7858)

Redacteurens Anmærkning

Den 29. august forsøgte borgerne stadig at berolige almuen med at det ikke ser så slemt ud. De eneste erfaringer var den ret virkningsløse bombe i Kastellet den 24. august. Og optimisme har det måske også skabt at danskerne har gjort enkelte udfald mod belejrerne: Den 25. august mod batteri ved Blågård og den 26. august og senere den 31. august mod Classens Have (fra Norgesporten). Samme dag som Politivennen 488 udkommer, led Landeværnet nederlag ved Køge, "Træskoslaget". Et forvarsel om hvad der var i vente. Og Peymann har måske lugtet lunten og  flyttede sit hovedkvarter fra Kastellet til Raus Hotel (d'Angleterre).

Forslag til stadens levnedsmidlers besparelse

(Efter indsendt)

Alle ved at fjenden har afskåret vores tilførsel. Skønt det af offentlige bekendtgørelser med glæde erfares at staden er velforsynet, ville anmelderen dog ønske at man gjorde alt muligt efter hr. kaptajn Abrahamsons bekendtgjorte råd for at få forrådet til at strække så længe som muligt.

Anmelderen ville straks aflive denne hund hvis det var hans, så den ikke spiste den mad som mennesker skulle have. 

Hvis anmelderen ejede nogen hund, ville han derfor straks aflive den for at den føde som den ellers skulle have, så kunne anvendes til mennesker.

København har sikkert 10.000 hunde. Regner man med at der skal 5 hundes føde til et menneske, så får man den betydelige vinding at 2.000 mennesker dagligt kunne holde sig i live med føde, som nu bliver brugt på en mængde hunde, der ingen nytte gør.

Indsenderen mener at en sådan besparelse også er vigtig i rolige fredstider, så hvor meget mere da ikke nu. I den overbevisning anbefaler han det til stadens regerings højere bedømmelse.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7854-7855)

Ønske om Sikkerhed ved Møllerne

(Efter indsendt)

For at afværge en ulykke som muligvis kunne ske ved stubmøllerne på volden, har anmelderen heraf anset det for nyttigt at gøre publikum opmærksom på, at der ved disse møller ikke er anbragt bolværk til alle sider. I disse urolige tider, da så mange af byens indbyggere opholder sig der, ville det være så meget mere nødvendigt at et sådant bolværk blev opsat, da man her har set folk nærme sig møllevingerne på mindre end 1 alen. Og kun efter at være blevet advaret har undveget denne øjensynlige fare.

(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7853-7854)