Om Nyholm

(Efter indsendt)

En borger som sammen med andre ville gå ind på Nyholm for at se fjendens handlinger der, blev afvist af vagten med de ord at ingen må komme derind.

Denne borger foreslår de høje ansvarlige at lade Nyholm åbne til enhver københavners beskuelse i tre på hinanden følgende dage. Det vil være en tilfredsstillelse for disse gode folk, og ville være nyttigt for staten. For han tror, at det er nyttigt rigtigt at blive gennemtrængt af had og afsky mod sit lands fjende. Og han tør uforgribelig mene at ingen skade derved kunne tilføjes, da der ikke skal være noget levned at beskadige.

Nyholm: Af al vor herlighed har vi blot tomten tilbage. Men selv den er os kær. (Nyholm anno 2015 set fra Operaen. Philip de Langes karakteristiske mastegran til venstre i billedet lod englænderne stå. Der er stadig (krigs)fartøjer, men nu bruges de som museum. Eget foto)

Orden kunne opretholdes med nogen vagt under denne beskuelse, lige så godt som før i tiden når et skib løb af stabelen, og man lukkede folk ind til nationens tilstedeværelse.

Af al vor herlighed har vi blot tomten tilbage. Men selv den er os kær. Og at betræde den igen efter at den så længe har været vanhelliget af vores voldsmænd, ville være en nationalnydelse, hvis bittersødme hos mange ville styrke, hos nogle føde følelser, som altid bør ønskes hos en nation. Og i den overbevisning at de høje ansvarlige selv ville være af denne mening, fremsættes ovenstående forslag.

(Politivennen nr. 495, 24. oktober 1807, s. 7957-7958)

Redakteurens Anmærkning

Englænderne brugte tiden efter kapitulationen til at forberede at bortføre de sejldygtige 34 fartøjer af den danske flåde. Hvad de ikke kunne tage med, ødelagde de. Også materiel såsom spanter, master, kontorinventar, dørlåse, værktøj og deslige. Dette arbejde stod på indtil slutningen af oktober, og den 21. oktober forlod de København. Det er resterne af denne operation som artiklen anmoder om at komme ind og se.

Anke paa Gaderaab.

(Efter indsendt).

Atter vedligeholdes daglig den ubehagelige udråben og syngen på gaden med viser og fortællinger etc. uagtet plakaten af 18. oktober 1805 forbyder det under straf af fængsel på vand og brød i 8 dage for første gang, anden gang 14 dage og 3. gang 3 måneders arbejde i forbedringshuset. Hvilket undertegnede finder sig beføjet til at gøre de ansvarlige opmærksom på for at forebygge at man ikke på sådanne offentlige steder skal trodse hans majestæts love og anordniger

C. M. Winther.

Exam. juris.

(Politivennen nr. 494, 17. oktober 1807, s. 7952)

Spørgsmål i anledning af bidraget til bombardementshistorien i Politivennen nr. 491

(Efter indsendt)

Ganske vist er det en sand glæde for menneskevennen at erfare gennem anmeldelsen i Politivennen nr. 491 at der straks efter bombardementets ophør er sørget således for de ulykkelige husvilde i København. At de dels ved hr. vinhandler Beck, som alene har antaget sig over 200, dels ved hr. etatsråd Haagens og dels ved hr. konferentsråd Mallings forsorg, er kommet under tag. Og skønt der intet kan indvendes mod at den mands navn, som med så megen hurtighed tog sig af de trængende ved at besørge halmdyner færdige, er fortiet i omtalte anmeldelse, da han muligvis kan have ønsket det, så synes det derimod alt for uforsvarligt at også dens navn, som har kunnet være ufølsom nok, til at hindre så god hensigt som anvendelsen af bemeldte halmdyner er fortiet. For herved kastes der uden tvivl en ufordelagtig skygge på en eller anden uskyldig mand. Og anmelderen opfordres derfor hermed offentligt at navngive den skyldige!

(Politivennen nr. 494, 17. oktober 1807, s. 7951-7952)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen var et svar på Politivennen nr. 491, 26. september 1807, s. 7902-7904.

En Nabolaget meget forulejligende Frugtsælgerske

(Efter Indsendt)

Uagtet at der adskillige gange i Politivennen, endog i sidste nummer, har været påtalt om den måde hvorpå adskillige sælgekoner på gaderne, men især på hjørnerne falråber deres varer, vedbliver disse dog med deres skrålen. Deriblandt udmærker sig en på hjørnet af Ulkegade og Lille Kongensgade, som sidder uden for hr. tobakshandler Pingel og ved sin skrigen fra morgen til aften forulemper folk i nabolaget, mest syge. Dette ønskes gerne fjernet på den kraftigste måde.

(Politivennen nr. 493, 10. oktober 1807, s. 7940)

Bekjendtgjørelser om Uordener i Amaliegaden.

(Efter indsendt)

I den del af Amaliegade hvori hospitalerne ligger der et løst rendestensbræt som tillige med sit løse jernhængsel gør en skrækkelig larm når det vippes i vejret. Denne larm er så meget skrækkeligere som den især i de første dage efter bombardementet, ikke var lyden af de fjendtlige brandraketter meget ulig. Det var at ønske at vedkommende ejer ville sørge for at dette rendestensbræt jo før jo bedre blev istandsat. Især i en sådan gade hvor enhver indser at alt bør være så roligt som muligt.

Ligeledes var det at ønske at folk som i denne gade skal lukke gårdportene i om aftenen, ville lukke dem i stedet for at slå dem i. Da dette sidste mange gange giver et bulder som om det kunne være et kanonskud og ofte bidrager til at forstyrre de syges søvn på hospitalerne eller sætter disse ulykkelig i en meget farlig skræk.

(Politivennen nr. 493, 10. oktober 1807, s. 7939-7940)