En Engelsk Indskrivt paa et Hus i Kjøbenhavn.

(Efter indsendt).

Når man læser på gården nr. 39 og nr. 244 i Store Kongensgade ordet "Broker", så kan man ikke undlade at erindre sig det stødende gyldne store skilt i Gothersgade nr. 1 med påskriften. "Sander, Skræder fra London". Men hvortil dette? Vores venner amerikanerne finder let de gode mæglere i staden, og Tanning har længe arbejdet på at britiske skippere i fremtiden må lære dansk da det ikke vil lykkes med brandpile at stifte faktorier her i landet. - Hån følger dette sprog ligesom den nation der røber kannibalånd, og glæder sig ved menneskelig elendighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8288)

Et Par Tanker paa Slotspladsen.

(Efter indsendt)

Hvad der er sagt i Politivennen nr. 515 om Knippelsbro, har bragt en der daglig går over Slotspladsen, Holmens Bro i erindring. Hvor længe vil den udholde den utrolig stærke færdsel over samme? Højbro er nu i en ypperlig stand, men den bruges, i forhold til andre broer, af grunde som straks falder i øjnene, meget lidt.

Da det med slottets bygning går langsommere end der i begyndelsen var grund til at formode, var det da ikke ønskeligt at der af slotspladsen snart blev udlagt et stykke til en kørevej, foruden vejen for de gående? Alene amagernes kørsel i hver uge er ikke ubetydelig.

København den 14. marts 1808.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8286-8287)

Tyvedrenge paa Gammeltorv.

(Efter indsendt).

På dette torv og undertiden i de nærliggende gader har man i den senere tid mærket at en del drenge ikke alene viser sig temmelig gode lommetyve, men også har sammenhæng eller komplot med hinanden. Deres anfører skal være den under tiggernavnet velbekendte Lillefanden der går i en blå frakke. Indsenderen skal når han får spor på mere desangående, straks gøre det bekendt. Han har forud meldt dette til advarsel og ville ønske at medborgerne skærpede lidt deres tænkemåde imod al slags tyveri og anholde enhver som pågrebes i gerneing, is stedet for den rigtig nok mageligere og derfor desværre almindeligere skik at udskælde eller afbanke den pågrebne og derpå lade ham gåp. Derved styrkes han kun på sin onde bane fordi han tror altid at skulle slippe så let derfra.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8285-8286)

Forslag til Assurance-Selskab mellem vore Kapere

(Efter indsendt)

Såvidt vides er endnu ingen dansk kaper blevet taget af fjenden. Dette tilfælde vil imidlertid muligvis kunne indtræffe herefter. Især når vores kapere efter at have jaget det engelske handelsflag bort fra vores strømme, nødes til at opsøge det længere fra vores kyster. Eller som var det bedste under fjendens egne, hvor fordelen vel ville være større, men faren også forøget.

Man foreslår vores kaperrederier og kapernes besætning at forene sig alle eller så mange godt synes, i et forsikringsselskab til bedste for dem, en sådan skæbne traf. Således at i tilfælde en kaper blev opbragt af en fjendtlig krydser, skulle de andre være pligtige til at erstatte dens værdi til rederiet og give en sum til ophjælp for dens bemanding.

Denne forsikring skulle dog ingen være pligtig at udrede, uden af sine gjorte priser, og i forhold til disses antal og værd på den tid en sådan ulykke indtraf for hans medbroder.

Ved sådan dispache-opgørelse burde det imidlertid godtgøres at den ulykkelige kaper havde værget sig til det yderste. Uden at dette til største nøjagtighed lagdes for dagen, burde deltagerne i forsikringsselskabet ikke være pligtige at udbetale en eneste skilling.

(Politivennen nr. 515, 12. marts 1808, s. 8282-8283)

Bøn til Damerne, ej at bortkaste nyttige linnede Klude

(Efter indsendt)

I en tid hvor man tænker, taler og skriver så meget om husholdning, sparsommelighed og fabriksflid, hvilket også lettere lader sig tænke end iværksætte, vover jeg en bøn til det ædle kvindekøn, som jeg ønsker ikke måtte misforstås! Den prisværdige indretning at ingen fejebunke må findes på gaden, har dog forårsaget at et mindre antal klude samles, og derved tillige at vores papirfabrikker vil mangle disse. Eftertænker man hvor nødvendigt papiret er og til hvilken pris det er steget, da vil ingen ædel dame fortryde på at jeg beder Dem at samle de ubrugelig klude til et så nyttigt brug: Ved klæders og anden syning spildes ellers snesevis af klude, som nu er af betydelig værdi.

(Politivennen nr. 515, 12. marts 1808, s. 8273-8274)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 11. juni 1807 var kludesamlere mistænkt for at være tyve: 

Med Fornøielse læses i de fyenske Aviser en Kundgiørelse fra Herredsfogden Knutzen i Lunde-Skam og Skouby Herreder, at, da de saakaldte Kludesamlere og Kludehandlere volde meget Uvæsen, og ofte ere Stiftere af eller Deeltagere i Tyvekomplotter, have dette Fogeddømmes Sognekommissioner vedtaget, at en eller 2 Fattige i hvert Sogn skulle befatte sig med denne Næringsgreen, hvorimod hver Kommission paaseer, at Udførelsen skeer til en indenlandsk Fabrrik. Andre taales derimod ej, i hvad Attest de end have, naar det ej er Hr. Knutzens egen. - Det var at ønske, at dette Exempel overalt efterlignedes. Da vore Fabriker høilig behøve gode Klude.