En Engelsk Indskrivt på et Hus i København

(Efter indsendt)

Når man læser på gården nr. 39 og nr. 244 i Store Kongensgade ordet "Broker", så kan man ikke undlade at erindre sig det stødende gyldne store skilt i Gothersgade nr. 1 med påskrift "Sander Skræder fra London". Men hvortil dette? Vore venner amerikanerne finder let de gode mæglere i staden, og Tanning har længe arbejdet på at britiske skippere i fremtiden må lære dansk, da det ikke lykkes med brandpile at stifte faktorier her i landet. Hån følger dette sprog, ligesom den nation der råber kannibalånd vel takadresser til hyklere og forrædere og glæder sig ved menneskelig elendighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8288)

Ikke nr 244, men nr. 242, hjørnet af Store Kongensgade og Dronningens Tværgade. Som lå lige over for det i artiklen nævnte nummer.

Redacteurens Anmærkning

Store Kongensgade 39 er dagens nr. 21, som er fra 1930.

Tyvedrenge på Gammeltorv

(Efter indsendt)

På dette torv og undertiden i de nærliggende gader har man i den senere tid mærket at en del drenge ikke alene viser sig temmelig gode lommetyve, men endog har sammenhæng eller komplot med hinanden. Deres anfører skal være den under tiggernavnet velkendte Lillefanden, der går i en blå frakke. Indsenderen skal når han får spor på mere desangående straks gøre det bekendt. Han har forud meldt dette til advarsel, og ville ønske at medborgerne skærpede deres tænkemåde lidt mod al slags tyveri og anholdt enhver som pågrebes i gerningen, i stedet for den rigtig nok mageligere og derfor desværre almindeligere skik at skælde ud eller banke den pågrebne og derpå lade ham gå. Derved styrkes han kun på sin onde vane fordi han altid tror at skulle slippe så let fra det.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8285-8286)

Spørgsmål

(Efter indsendt)

Siden udførsel på risengryn og andet mere er forbudt, ville det sikkert være at ønske at også forbud mod udførsel af indigo, konchenille og andre farvevarer måtte komme i betragtning da farvevarer nu er i så høj pris at intet pund linnedgarn kan farves under 1 rigsdaler, ingen alen blå vadmel under 1 mark 4 skilling og i fald intet forbud på disse farvevarers udførsel sker, kunne farverne måske ikke vedblive deres næringsvej.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8298-8299)

Ønske til Bedste for vor Kaperfart.

(Efter indsendt).

Det er blevet anmelderen forsikret at der ved kysterne er givet ordre til at intet fartøj eller båd ved nattetid må gå i søen. Anmelderen ved ikke om dette forholder sig således eller ej. Men tør uforgribelig tro at dersom kaperfartøjerne eller kaperbåde ikke er undtaget fra reglen, vil dette især nu efter at krigen er udbrudt med Sverige, være til afbræk for den nytte der kunne udrettes. Da fjendens kyst er så nær vores, og han forventeligt vil benytte sig at natten til at sejle langs landet der også i hans havne kunne ligge fartøjer som allerbedst kunne udskæres om natten når fjende sover, så foreslås det i den bedste hensigt at ovennævnte fartøjer og både til alle tider måtte udløbe når førerne er forsynet med kongelige kaperbreve og for den på kysten vagthavende opgiver deres forehavende.

Der kan endnu tænkes flere lejligheder da det var godt om natten at gå ud med bevæbnede både.

Ved denne lejlighed tør man utre det ønske at der måtte pålægges vores kapere når de ved et foretagende i eller ved en fjendtlig havn, hindredes i at udskære et fartøj da at brænde det hvis dertil er mindste mulighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8297-8298)

En Engelsk Indskrivt paa et Hus i Kjøbenhavn.

(Efter indsendt).

Når man læser på gården nr. 39 og nr. 244 i Store Kongensgade ordet "Broker", så kan man ikke undlade at erindre sig det stødende gyldne store skilt i Gothersgade nr. 1 med påskriften. "Sander, Skræder fra London". Men hvortil dette? Vores venner amerikanerne finder let de gode mæglere i staden, og Tanning har længe arbejdet på at britiske skippere i fremtiden må lære dansk da det ikke vil lykkes med brandpile at stifte faktorier her i landet. - Hån følger dette sprog ligesom den nation der røber kannibalånd, og glæder sig ved menneskelig elendighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8288)