Svar paa Spørgsmaalet i No. 9

(Indsendt)

For henved 4 uger siden udstedte forstanderen for Lille Kongensgade sygeseddel på den i nr. 9 af Politivennen anmeldte patient, og troede intet mindre end at han for længst var indlagt på Almindeligt Hospital, da han slet intet videre hørte fra ham, og ingen klager indløb til ham fra værten over forsinkelser. Så meget mere påfaldende var det ham, da han i går middag efter kl. 12 ville forhøre sig om en fattig sygs tilstand som i forvejen var ham anmeldt fra den administrerende direktion, da at forefinde samme patient. Ufortøvet blev føjet anstalt på anden måde og er bemeldte syge i dag formiddag modtaget til midlertidig pleje i en anden stiftelse. Så aldeles hjælpeløs var han langt fra ikke. For efter sædvane tilbydes fattige syge både gratis lægemidler og lægens tilsyn og interimistiske understøttelse når det behøves. Men sjældent modtages dette, hvad også her var tilfældet, siden det ingenlunde var blevet forlangt, man ønsker alene at blive fri for dem og belemre hospitalet dermed når man måske ingen flere fordele kan gøre sig ved ham.

Imidlertid måtte publikum tiltro forstanderen kun lidt følelse for sine lidende medmenneskers nød, hvis han ikke hermed offentlig bekendtgjorde sagens sande sammenhæng. Og årsagen til dette uheldige ophold må altså søges hos patientens vært, eller også patienten selv, der ingenlunde var sengeliggende. Hvilket burde have underrettet forstanderen om, at der var ingen plads på Almindeligt Hospital, da han umulig selv kan løbe om hver dag i sit forstanderskab og efterse om de syge er afhentede eller ej. Men at det derimod er vedkommendes pligt at melde sig hos ham, når de har noget at andrage.

D. 9. marts 1816

***

Skønt det ikke kan være udgiveren ligegyldigt om nogen kunne falde på at tro at han ville indføre noget i sit blad som stred imod sandheden, og skønt han ganske kender sagens sammenhæng, vil han dog ikke gøre anmærkninger ved dette svar, da årsagen der foranledigede dette spørgsmål nu er fjernet, og hensigten med samme altså opnået.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 163-164)

Et Forslag til Sneens hurtigere Bortskaffelse fra København

Anmelderen tror at i særlige tilfælde som fx i vinter hvor der faldt så megen sne og dens bortskaffelse næsten var uoverkommelig, at man inden for rimelighedens grænse og uden at forvolde tidsspilde kunne gøre det til en pligt for bonden at hvis han efter klokken 3 om eftermiddagen forlader byen uden læs, skulle modtage et læs sne i nærheden af byens porte og aflæsse det på sin vej uden for porten på et anvist sted. 

Bonden der drager så megen fordel af staden, kan aldeles ikke besvære sig over denne foranstaltning. Især når der tages hensyn til at efter at bonden har solgt sine varer, sidder han til dels i nogle fordærvelige skænkekældre til henimod kl. 7 og 8 om aftenen. For bonden ville denne tilsyneladende tvang i det væsentlige være en ren gevinst, dels for hans pung, dels for hans helbred og sædelighed. Og for de stakkels heste var det en ikke mindre betydelig fordel at disse betids nok kom hjem. og ikke efter svirebroderens forgodtbefindende ville lide sult og kulde. 

Anmelderen er ved dette forslag ganske uinteresseret og langt fra blandt dem man kalder bondeplager. Han tør derfor så meget mere upartisk forelægge sin mening for publikums og den høje øvrigheds omdømme og overvejelse, såsom ved dette forslag. Ingen lider, men det almene vinder.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. s. s. 161-162)

To Bommerter med Brandanordningen

(Indsendt)

1. I gården nr. 33 i Frederiksberggade har den handlende hørkræmmer som bor i kælderen bestandigt porten pakket til med en del tjæretønder og sommetider også med løse stave og stokke af samme slags, og desuden er i porten, som er bræddebeklædt, en lem under hvilken er et lager af stenkul. Da det nu ofte, i særdeleshed på torvedagene, sker at bønder med tændte tobakspiber sidder på disse tønder og snakker med de amagerkoner som sidder i porten, og da anmelderen senest den 2. marts mellem kl. 6 og 7 om aftenen så en tilsyneladende fuld karl stå i denne port og slå ild til sin pibe mellem disse tønder, og noget fra  de om dagen handlende bønder efterladt foder, så mener anmelderen at det er på høje tid for den offentlige sikkerheds tryghed at gøre de ansvarlige opmærksom på denne uskik.

"I baghuset i gården nr. 393 i Kronprinsessegade findes 2 tagvinduer hvor ruderne midt på lemmen er væk." (Kronprinsessegade set fra Kongens Have. Adressen er i dag nr. 22-24, og er de hvide bygninger som er flankeret af de røde. Eget foto, 2015)

2. I baghuset i gården nr. 393 i Kronprinsessegade findes 2 tagvinduer hvor ruderne midt på lemmen er væk. I det ene er denne åbning tilstoppet med en stor udhængende halmvisk, der i tilfælde af skorstenssild i nærheden ville forårsage at såvel dette hus som de tilstødende kunne komme i ulykke. Man beder derfor ejeren om at tage denne halm væk og sørge for at ruderne bliver indsat snarest muligt.

(Politivennen nr. 10, Onsdagen den 13. marts 1816, s. s. 157-158)

 "bønder sidder med tændte tobakspiber på disse tønder og snakker med de amagerkoner som sidder i porten" (Frederiksberggade 12. Eget foto, 2017)

Redacteurens Anmærkning

Frederiksberggade 33 har siden  1859 heddet Frederiksberggade 12.  Huset blev opført i år 1800 og ligger på Strøget. Kronprinsessegade 393 hedder nu Kronprinsessegade 22-24. Nr. 22 er opført 1804, mens nr. 24 er opført 1805

Spørgsmål

I nr. 76 i Lille Kongensgade ligger en fattig, indrulleret matros der er befængt med fnat i højeste grad. Han har nu på denne måde i fire uger ventet på at blive modtaget af hospitalet, men der har ikke været plads til ham. Dette er, som anmelderen ved fra sikker hånd i mandag formiddags, meldt til Fattigvæsenets administrerende direktion. Men da der til i dag, fredag den 8. marts formiddag klokken 11 endnu ikke hverken fra forstander eller læge er kommet hjælp til den syge, der ikke ejer noget som helst, og kunne omkomme hvis ikke den medlidende husvært gav ham levnedsmidler, så spørger man: Til hvem skal man henvende sig for at skaffe den syge forplejning?

(Politivennen nr. 9, Løverdagen den 9. marts 1816, s. 140)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 163-164. Lille Kongensgade 76 blev i 1859 til Lille Kongensgade 7, og 1913 indbefattet i Magasin. 

Udover at pleje syge var Almindeligt Hospital også en arbejdsanstalt for fattige. Lemmerne var beskæftiget med håndværksarbejde for stiftelsen, spind for fattigvæsnet og private mv.

Bondekneb

Mange af de tørvelæs som bliver bragt til torvs, fortjener virkelig i høj grad politiets eftersyn. Især da de ikke sælges i snesevis, men læssevis hvorved køberen næsten altid bliver bedraget. I de smalle vogne hvoraf anmelderen har målt en, der kun havde en alens bredde for oven og næppe en halv alens forneden, er tørvene blot stablede på siderne og for enderne. I det midterste rum er tørvene kastede imellem hinanden, hvorved der gives mange tomme åbninger, som man først bliver klar over ved aflæsningen. Desuden er vognens smalle bund fyldt med foder, og den fodersæk som synes bunden foran på læsset, strækker sig ofte langt ind under tørvene. Kort sagt, hele pålæsningsmåden viser bondekneb i højeste grad. Spørger man ejeren af et sådant læs hvad han vil have for snesen, får man altid det svar at det kun kan sælges læssevis, for han ved vel hvor få snese det indeholder. 

Nødes han til at holde længe uden at finde en køber, så kører han omkring i byen, ledsaget af en  sjover der går ind i husene og spørger om man ikke vil købe et godt læs tørv som var bestilt, men som af en eller anden årsag ikke kan modtages. Og således finder de altid en lettroende køber. For at forebygge denne vindskibelige handlemåde var det måske godt om det blev pålagt bonden altid at sælge sine tørv i snesevis, da prisen jo kunne lempes efter godheden og størrelsen af samme. Eller da det vel ville have sine vanskeligheder at bestemme vognens størrelse, at det da blev fastsat at intet læs tørv måtte indføres til salg eller anses som et læs når det ikke indeholdt så mange tørv der kunne fylde 8 tøndesække. Dette maksimum har en kyndig mand bestemt som det mindste læs, da et mådeligt læs ellers kan indeholde 10 til 12 tøndesække.

(Politivennen nr. 8, Løverdagen den 2. marts 1816, s. 124-126)

Redacteurens Anmærkning

En lignende klage findes i Politivennen nr. 717, lørdag den 26. September 1829, s. 630-631: "Tørvebøndernes utilladelige Bedrag."