(Domando fi va a Roma!)
Ved spørgen kommer man til Rom, siger min devise. Ja, jeg tror næsten at man ved at spørge sig for kommer til sandhed, hvortil der dog er længere end til Rom.
Derfor tillader De mig, hr. Udgiver af Politivennen at jeg i anledning af det forbløffende spørgsmål i nr. 17 af dette blad, beder Dem offentlig at bekendtgøre den, uden al grund tvivlende spørger og hans konsorter at både han og de faktisk kan overbevise sig om at jeg virkelig blot for gæld til en af mange, af begge køn bekendt jordemor (hvilken gæld dog langt fra ikke hidører fra kontant lånte penge) er indsat her, samt at jeg til fulde kan legitimere: At jeg er gift og har juridisk eksamen.
Min fysiske frihed har jeg således været berøvet siden 20. januar dette år kl. 9 formiddag. Men jeg ejer trods al ondskab, Gud være lovet! endnu den moralske frihed ved hvilken jeg forstår den evne i alle tilfælde at følge egne begreber om ret og uret eller at handle således som egne moralske domme, og følelse udfordrer, uden ved andre årsager bestemt til det modsatte.
Jeg ville derfor som formentlig i høj grad rimeligt var, karakterisere den fallacia optica, humane forfatters hensigt med berørte offentlige spørgsmål, således som jeg sandsynlig tror den er. Men jeg kender forordningen af 27. september 1799 og tør ingenlunde stole på at den retfærdige censor i nogen måde vil favorisere mig, når mine individuelle følelser muligvis kunne forlede mig til at bruge udtryk hvorved en mands borgerlige agtelse absolutte måtte lide!
Desårsag må jeg nøjes med så meget desto mere som anonymitets-masken endnu dækker antagonisten i rævehulen, blot forsikre: At den del af bladet nr. 17, som indeholdt det heri omventilerede spørgsmål er nedkastet i en lignende kloak hvoraf det er taget. I øvrigt erklæres: At dette er mit ultimatum i denne sag, og følgelig venter mig forskånet for da capo angreb!
Statens civile arresthus, den 20. april 1816
Ærbødigst
E. Jessen
P.S.
Jeg udbeder ovenstående promemoria verbotenus indrykket i Politivennen
E. Jessen
(Politivennen nr. 18, Løverdagen den 4. maj 1816, s. 267-269)
(Indsendt)
I de senere år har så mange slagtere nedsat sig på den nordre side af Vesterbro at man om sommeren, uagtet den prisværdige omhu der bruges for at vedligeholde renligheden, dog mange gange foretrækker den længere vej om ad Gammel Kongevej for at undgå den stinkende og kvælende lugt som nu og da møder den vandrende (hvilket dog på intet sted er værre end et sted på søndre side hos den slagter der har opslået sin bopæl ved siden af gartner Mohr).
Vesterbro 28 , 1855. Formentlig en temmelig "moderne" slagter i forhold til artiklen fra 1816. Men fotoet understreger Vesterbros århundredlange tradition for slagterier (tænk Kødbyen).
Efter rygtet skal nu en slagter have købt nr. 89 på Gammel Kongevej og har i sinde at anlægge et slagteri der. Denne vej der endog meget ofte passeres af hans kongelige majestæt selv, vil på sådan måde blive mere stinkende (ja helbredsforgiftende) end Vesterbro, når den som ikke kan være andet lader urenlighederne fra slagteriet gå i grøften hvor de om sommeren må blive stående i jorden da grøften intet sådant fald har at dette slags urenligheder kan flyde bort. Ja, om han endog ville grave sig et hul i haven, ville denne stillestående pøl måske forårsage en endnu mere ulidelig stank der ville forgifte og forpeste luften rundt omkring og ikke alene træffe den vandrende, men især naboer og genboer.
Hvad vej bliver der da til overs for den vandrende der efter fuldendt dagsværk søger en forfriskning i Guds frie luft, ved at gøre sig en spadseretur ud til Frederiksberg? Ingen anden end Ladegårdsvejen eller Falkoner Alle. Det er dog uden tvivl hårdt at flere tusinde mennesker, at en hel storstads indbyggere skulle lide under en enkelt mands anlæg.
Overbevist om at de ansvarlige øvrigheder der ved alle lejligheder viser med hvilken omhu, med hvilken redebon de sørger for alt hvad der angår sundhedspolitiet, ville søge at forekomme den ulempe der kunne flyde af dette anlæg, tager man sig den frihed at gøre dem opmærksom på det for at det i tide kan standses.
(Politivennen nr. 18, Løverdagen den 4. maj 1816, s. 265-267)
Københavns Kommandantskab har påpeget over for politiet at fæstningsværkerne tilføjes megen beskadigelse ved drenges løben på voldenes skråninger og uvedkommende passage på steder i fæstningsværkerne, hvor det i almindelighed ikke er tilladt at komme. I den anledning bekendtgøres fra politiets side, på kommandantskabets anmodning, at de militære patruljer er pålagt at anholde enhver som begår uorden på volden eller uden at være forsynet med tegn fra kommandantskabet antræffes andre steder i fæstningsværkerne end på den almindelige promenade.
Københavns politikammer den 20. april 1816
(Politivennen nr. 17, Løverdagen den 27. april 1816, s. 261)
(Indsendt)
Man ønsker underretning om at en person ved navn Jessen som undertegner sig jurist, findes i gældsfængslet som gældsarrestant og indsat i år for 500 rigsdaler gæld som han skylder til en jordemor. Et ungt velklædt fruentimmer som udgiver sig for hans kone, går omkring i husene og beder om løsningspenge for hendes mand. Hun foreviser et bønskrift fra ham, hvorpå omtrent 25 har tegnet sig for en gave: Forholder det sig så som anført, at manden virkelig er gældsarrestant og ingen anden forbrydelse har gjort, kan han fortjene enhvers medlidenhed og understøttelse og vil sikkert finde den. Men er det derimod usandhed, var det ønskeligt om det blev bekendt så enhver i fremtiden kan vogte sig for bedrageriet da man så ofte antastes af omløbende tiggere.
(Politivennen nr. 17, Løverdagen den 27. april 1816, s. 257)
Redacteurens Anmærkning
Svar kom i Politivennen nr. 18, Løverdagen den 4. maj 1816, s. 267-269 og Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj 1816, s.300
(Indsendt)
Ofte har det ønske været fremsagt at hver klasse af statens medlemmer havde en egen dragt som udmærkede og adskilte dem fra alle andre. Indførelsen af en sådan dragt ordnet efter stænder ville medføre den væsentlige nytte, at man vidste hvem man omgikkes. Og for at bruge et eksempel, at man ikke gjorde for meget af en rigklædt tjener og for lidt af en slettere klædt embedsmand. (For ofte er det virkelig tilfældet især på helligdage at man ser tjeneren bedre klædt end herren). Endnu en vigtig nytte ville formentlig sådanne bestemte dragter have. Nemlig at enhver ville søge at gøre sin stand mere ærværdig når han var nødt til at bære et udvortes tegn på sit kald i staten.
Det er virkelig sørgeligt at se tjeneren der for en time siden stod bag på kareten i liberi, spadsere i sin kjole der viser ham som en kavaler. Det samme er tilfældet med tjenestepigen der i det ene øjeblik opvarter, eller går med en torvespand på armen (hvilket jo er forbundet med hendes stand). I det andet lader sig til syne i en smuk pels eller deslige. Burde det ikke befales tjenerne at gå med liberi og pigen med hvergarn og pigeklædt så længe de bliver i denne stand? Burde ikke bekendte offentlige fruentimmer ved deres klædedragt adskille sig fra anstændige fruentimmere?
Stuepige - uden egendragt omkring 1810. Stik fra Lahdes Kobberstikkeri.
Dette at tjenere og piger klæder sig som herrer og damer, er det vel andet end et bevis på at de selv har meget ringe tanker om deres stand? Og hvad vil følgen blive af alt dette? Mangel på brave tjenestefolk og en mængde af kandidater til forbedringshuset. Når den opfylder sine pligter, er den tjenende stand en af de agtværdigste, det indser enhver. Men dersom den vil vedblive at gå frem i overdåd i samme forhold som det i de sidste år er sket, er det lige så klart at denne stand vil blive lige så foragtelig og foragtet som hvis den blev inden for de sømmelige skranker og ville være agtværdig og agtet.
Tjenestefolks luksus må jo drive dem enten til uredelighed mod husbond og madmoder eller til utugt. Og som en følge deraf er den indbyrdes tillid og agtelse enten svækket eller aldeles tilintetgjort. Når årsagen hertil ophørte ved en vis dragts indførsel, da ville virkningen være at forrige tiders troskab og redelighed atter ville indfinde sig. Dersom nu dette ønske blev opfyldt da ville vistnok både herre og tjener, den første vist nok straks, den sidste måske først længere hen, velsigne denne gavnlige indretning.
Nu lidt om de øvrige stænder. Ligesom det er en fuldkommenhed ved nutidens militær at man af dragten ikke alene kan kende deres stand, men endog under hvilke regimenter de henhører, således synes det også såre passende at alle civile havde en dragt der gjorde dem kendelige. Således den studerende, den håndværkende, den handlende osv. hver sin. Dog dette sidste ville måske medføre mere ulejlighed end reformen ved den tjenende stand. Men følgen ville vist nok blive megen indskrænkning i den dag for dag tiltagende land og mand fordærvende overdåd.
(Politivennen nr. 17, Løverdagen den 27. april 1816, s. 254-256)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen følges op i Politivennen nr. 19, Løverdagen den 11. maj, s. 283-288 og Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj, s. 300.
