Æg og Lys paa et urigtigt Sted.

Ved at se sig lidt om i byen vil man blive opmærksom på at nogle melhandler foruden de varesorter man bør søge hos dem, også sælger fx æg, lys osv. Vel ved anmelderen at melhandelen er en frihandel, men om denne frihed meddeler tilladelse til at handle med andre varer end mel og gryn, ved jeg ikke. At melhandlere sælger æg, må foruden at det synes at være et indgreb i spækhøkerhandelen, nødvendigvis gøre denne artikel dyrere, når de skal deltage med stadens talrige spækhøkere i at opkøbe eller høste fordel af det lille kvantum som indføres her fra landet, og hvoraf man på visse tider af året næppe kan få til nødvendig brug i en husholdning. Endnu mere urimelig er det at en melhandler vil befatte sig med at sælge lys da stanken eller den slemme lugt som tællen altid fører med sig, forplanter sig på mel og gryn og gør disse varer væmmelige og uappetitlige. Anmelderen bryder sig ikke om at købe sit mel på et sted hvor der handles med alle slags fedtede og ildelugtende sager, og når som han ikke tvivler på, mange tænker som ham på dette punkt, vil melhandleren ved formindsket afsætning på hans egentlige handelsprodukter vil tabe mere ved sådan lyshandel end om han ikke befattede sig dermed. Dette synes at være grund nok til ikke at have lysudsalg i en melbutik eller hvor der handles med spiselige varer. Mon ikke det gamle ordsprog: "Skomager bliv ved din læst" kunne anvendes på en udsælger af sådanne heterogene ting.

(Politivennen nr. 37, Løverdagen den 14. september 1816, s. 565-567)

Spørgsmaale.

1) Er tjenestepigerne der kommer fra torvet med deres torvespande og kurve undtaget fra den politianordning hvorved det befales at ingen må bære nogen byrde på fortovene? Man ser hver morgen en mængde af disse store kurve og torvespande spærrer passagen på fortovene, støder de forbigående og tilsøler dem med det blodige kød der i almindelighed står et godt stykke frem udenfor kurven.

2) Kan den nye indretning med vauxhallerne i Kongens Have ikk have sørgelige følger for sædeligheden og endnu mere bidrage til stændernes fordærvelse?

(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 554)

Et par Ord om nogle paa Fortougene udgaaende Plankeværker.

Til uordener kan vel med rimelighed henregnes de plankeværker som nu i adskillige år har spærret passagen på fortovene uden for nogle ubebyggede pladser. Således ser man et plankeværk på Skidentorvet mellem Fiolstræde og volden, ligeledes et i Frederiksborggade ved Nørreport som begge har stået i adskillige år uden at man kan spore nogen begyndelse til bygning. Byggepladsen nr. 230 på Nørregade har ligeledes for et år eller længere siden fået en sådan indhegning uden at nogen bygning er begyndt. I Skidenstræde er 2 pladser på samme måde indplanket og har således stået i en del år. Det ene udmærker sig i særdeleshed da det ikke alene indtager fortovet, men endog et stykke af gaden.

Da nu sådanne udstående plankeværker ikke alene tvinger fodgængerne til at gå i skarnet på gaden, men endog tilføjer naboerne stor skade i deres lovlige ernæring, især dem som har åbne butikker da man ikke uden med største møje kan opdage om nogen handlende bor i krogen ved et så langt udstående plankeværk, var det at ønske at ejerne af disse pladser blev pålagt at indflytte deres plankeværker i lige linje med husene, indtil de engang vil bygge forhusbygning.

(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 551-553)

Et lille Rap til en selvgjort Doctor

Motto: Man doktor kaldte ham, skønt han var kun barber
Holberg

(Indsendt)

I en af stadens boglader er indlagt til salg en pjece med titlen: Hvad er mennesket i sammenligning med dyrene? af Dr. C. F. Simonsen, Aalborg 1815, trykt hos Albert Borch. Da anmelderen anset denne visk for en skamplet på vores litteratur og da dens forfatter tillige har begået den synd at tilegne sig en titel der ikke tilkommer ham, tror han det ikke upassende at omtale dette utidige foster i Politivennen for at gøre en eller anden recensent opmærksom på det, der om han finder det umage værd, kan drøfte det efter fortjeneste.

Pjecen er med titlen iberegnet 12 sider i 8 vo og koster 2 mark. Forfatteren opregner noget som han kalder menneskets og dyrenes egenskaber, udsmykket med latinske benævnelser, hvilke synes lånt af professor Callisens system og Skjelderups andropologi. Hvor han går på egen hånd forekommer noget underligt stads. Som fx hvor han taler om dyrenes egenskaber, har han:

"Intet dyr frembyder samme skønne ydre som mennesket. Det eneste dyr som skulle komme mennesket nærmest i henseende til den ydre form er orangutang".

Efter således at have nævnt menneskets og dyrenes egenskaber samt sanserne kommer han uden videre ræsonnement eller slutning til følgende resultat:

"Jeg har nu i korthed skildret (?) menneskenes fuldkommenheder og dyrenes mangler. Resultatet vil derfor blive at mennesket er det mest fuldkomne.
O! Dersom vi kunne gøre os en ide om de store naturanlæg som er nedlagt hos os, og når disse fra den tidligste ungdom bliver ret udviklede, desto mere fuldkomment bliver mennesket. Måtte enhver derfor ikke altid søge at bruge sin tænkekraft rigtig, for om muligt i sin korte levetid at kunne virke på bedste måde, da ville det blive for ham et himmerig på jorden"

Ved at anføre denne prøve på forfatterens skrivemåde, tror anmelderen at have retfærdiggjort sin nys ytrede mening om denne pjece. Nemlig at den ville geråde vores litteratur til skam om den blev læst af udlændinge, da de måske kunne tro at vi havde virkelige doktorer der skrev sådanne lærde afhandlinger til almennyttig oplysning. Ligesom han også mener deri at have grund nok til at opfordre hr. dr. C. F. Simonsen til offentligt at bekendtgøre når og ved hvilket universitet han er kreeret til doktor, samt hvorom hans disputats handler og i hvilket sprog den er trykt.

Denne opfordring bør hr. C. G. Simonsen af en dobbelt grund besvare, dels for hans egen skyld, at han ikke skal anses for, lig alliken i fablen at ville pryde sig med lånte fjer, dels også for at han ikke skal forveksles med en mand af samme navn og karakter, der såvel ved sin vandel som menneske og videnskabsmand har vundet sine medborgeres agtelse og som vel ikke kan være ligegyldig ved en sådan forveksling, eller ved at anses som forfatter til sådanne usle smørerier.

(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 545-548)

Redaktørens Anmærkning

Tilsyneladende havde artiklen ingen umiddelbar effekt, men at der er noget mere i sagen fremgår af at Simonsen blev fradømt embedet og jus practicandi ved Højesteret 12. januar 1820 pga misligt embedsforhold. Han søgte siden mange gange forgæves om licens. (Se særtryk af Ugeskrift for Læger nr. 34, 1905). Hans karriere så ellers lovende ud. I følge Almindeligt Forfatterlexikon 1814-1840 blev Christian Ferdinand Simonsen født i København, søn af fjerhandler (bemærk artiklens hentydning til lånte fjer) og opsynsmand (portner) ved Rundetårn (1769-1805) Christen Simonsen (1740-1805) og Cathrine Marie Næstved. Bror til læge og institutbestyrer på Fødselsstiftelsen Niels Simonsen og overkrigskommissær Frederik Wilhelm Simonsen. Privat indtegnet ved universitetet i maj 1802. Juridisk præliminæreksamen september 1802. Lægevidenskabsstuderende. Kompagnikirurg. Konstitueret underkirurg ved marineregimentet 1808. Eksamen ved det Kirurgiske Akademi 1809. Distriktskirurg i Skagen 1812, i Hjørring 1813.

Artiklen følges op i Politivennen 66, 25. januar 1817.

Atter Oversvømmelse i store Kongensgade.

Lørdag den 24. august da en stor tordenregn faldt her i København, blev atter Store Kongensgade og nogle af de tilstødende tværgader oversvømmet i den grad at vandet stod i alens højde over gadens flade. Adskillige kældre fyldtes således med vand at man i nogle timer efter så folk øse vandet op med spande. Mange af beboerne har lidt skade ved at få deres bohave og rørlige ejendomme ødelagt. Men hvilke ulykker kunne ikke en sådan oversvømmelse have forvoldt når den indtraf om natten. Ikke alene børn, men endog voksne kunne sætte livet til i kældre som pludselig fyldtes med vand. Om gadens nivellering er skyld i at vandet samler sig på dette sted, eller om den stenkiste på hjørnet af Hoppens Længe der skal modtage og aflede vandet, ikke har fald nok, eller er fyldt med mudder, skal anmelderen ikke indlade sig i at bedømme. Han ønsker kun herved at gøre vedkommende opmærksomme på den ubehagelighed der nu 2 gange i sommer er hændt en del af Store Kongensgades beboere, i håb om at de ville træffe sådanne anstalter der kunne skaffe vandet flugt og hindre det fra oftere at samle sig oå dette sted.

(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 540-541)